One direction - little things - just a little romance?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2014
  • Opdateret: 22 apr. 2014
  • Status: Igang
Amy er en pige på 18 år. Hun er lige gået ud af sit gymnasium. Hun gik ud så tidligt, fordi hun altid har været så klog! Amy bliver mobbet, og en aften da hun skal ud og spise med hendes forældre, som hun er meget tætte med! Køre de galt.... Hun er den eneste overlevende, hun flygter. og med sine kvæstelser besvimer hun... Pludselig vågner hun op, og ser 5 velkendte ansigter. One direction! De har fundet hende - hun har ingen steder at gå hen, og one direction vælger at lade hende bo hos dem. De aftaler blandt drengene at ingen af dem må forelske sig i hende, bare for at skåne hendes hjerte mod at blive såret yderligt. Men Harry og Amy begynder at få noget sammen? Se hvad der sker....

48Likes
27Kommentarer
2047Visninger
AA

7. Fuck my life

Jeg stod tidligt op den morgen - "søndag" sagde jeg til mig selv, sådan - bare for at have noget at sige. Jeg lå og gned mig i mine øjne, da Dunsti pludselig slog en KÆMPE skid! Det fik mig til at trille ud af sengen og ned på gulvet "Need air!" gispede jeg. Dunsti gjorde sig så lang som han kunne, og fyldte nu hele sengen "Jamen tak kat... nogle gange ville jeg ønske at jeg ikke var kommet for at rede dig! Du er ikke særlig taknemmelig" sagde jeg fornærmet - men dunsti lå bare og sked videre. Jeg ville lukke vinduet op, og lade sollyset komme ind. Men jeg kunne ikke... det hele var noget lort, mit liv var noget lort... ja noget rigtig.... hjorte lort.

 

Jeg tog min morgenkåbe på, og gik søvndrukken ned af de mange trapper, som føltes som uendeligheder... Jeg fumlede mig ud i køkkenet, og roede gennem skabende. jeg fandt endelig noget morgenmad "Lucky charms" læste jeg op for mig selv.... de så lidt syntetiske ud... men njaaaa - YOLO! Jeg fandt en skål og hældte morgenmaden ned i. Derefter hældte jeg lidt mælk i og snuppede en ske. Jeg tændte for tv'et som hang i køkkenet. Jeg slog hen på en sladder kanal. "Men hvem er Harrys nye kæreste?" lød hende den ene. omg... "Ja, hun siger jo selv at de ikke dater?" sagde den anden - og et klip fra i går begyndte at spille. Mange unge ville syntes at det var fantastisk det her - men for mig, var det mit livs største ramrid. Hvorfor skulle den ulykke også finde sted, og hvorfor skulle one direction finde mig? af alle andre!? Og hvorfor skulle Harry være så forgabt i mig....

 

I det jeg sad i mine egne tanker og åd, kom Harry ind af døren ... selvfølgelig... "Hvad vil du?" sagde jeg koldt "Øhhh, tale ... med....dig" hviskede han, "Du må sige det lidt højere - jeg kan ikke høre dig" sagde jeg surt "Jeg må tale med dig" Sagde han nu, i et normalt toneleje "Hvad vil du tale om, jeg syntes jeg har sagt nok til dig!" sagde jeg surt. "Men jeg har ikke sagt nok til dig babe!" sagde Harry "How dare you, at kalde mig for babe" råbte jeg nærmest "Wow, calm down!" sagde Harry forskrækket "gu gider jeg ej, jeg har faktisk haft det ri..." han stoppede mig med at sige "Hvis du holder mund og lader mi tale ud - skal jeg nok sige til paparatsierne at vi ikke er sammen!" Det fik mig til at holde mund, og jeg gav ham blot et nikkende blik "Jeg... jeg har følelser for dig, okay!? Jeg kan ikke bare gå og holde det inde!? Jeg ... jeg.... elsker dig jo? Og du forstår ikke hvor svært det er for mig, når du bare sider og er helt stille - og hver gang jeg siger noget - flipper du totalt ud!? Jeg prøver jo bare at gøre så du godt kan lide mig? Forstår du ikke det Amy?" Sagde Harry. Aw, han var så sød - og jeg kunne måske også godt lige ham, men det ville være så forkert bare at falde i med begge ben - jeg prøvede jo at komme ud af berømmelsen "Er du færdig?" sagde jeg stille, og rejse mig og gik. Han sad tilbage og kiggede efter mig.

 

Jeg lå på sengen og græd, hvad var jeg dog for et menneske!? Jeg havde bare knust hans hjerte.. Jeg hadede mig selv lige nu, og jeg hadede mig liv! Kunne jeg ikke bare rejse væk, eller bo ude i en jungle? Omg, livet var lort.... Men jeg valgte at rejse mig og få noget ud af dagen. Jeg smuttede ud på badeværelset og tog tøj på :

 

Jeg løb ned og ud af døren. Jeg hoppede op på mit skateboard, og så var jeg ellers bare af sted. Jeg elskede at skate, for man kunne bare være sig selv? Jeg havde skatet ret langt nu, og var havnet på min gamle skole - jeg vidste ikke hvordan? Men sådan var det, jeg valgte at skate lidt på skolens skater bane - og jeg nød vinden i mitt hår - der var ikke en eneste kamera mand - jeg var fri!

 

Efter en lang dag, sad jeg med en kop jordbær te - og med min apple laptop. Jeg surfede lidt rundt på nettet, og tænkte på min dag. Harry havde undgået mig siden vores lille "samtale" og det fik mig i dårlig humør, jeg måtte fortælle ham sandheden! Jeg jeg ville fortælle ham det imorgen - hvordan jeg virkelig føler ... hvor splittet jeg er? Jeg måtte bare ud med de følelser ... hurtigt! 

 

pludselig så jeg billeder fra idag, hvor jeg skatede rundt. De fik altid alt til at lyde så dumt - kunne man dog ikke bare være alene et sekund, uden de skulle ligge og gemme sig for at få de bedste billeder. Det er det jeg ikke kan lide med kamera folk, de gør alt for at få de bedste billeder, om de så skal ødelægge hele mit liv... de er ligeglade? De vil bare have deres historie og billede - og så er de ellers væk, og venter bare på at overfalde en næste gang man træder ud af hoved døren eller bare åbner sit vindue...

 

Pru Pru

Hvad så guys? Kunne i lide mit afsnit her? 

Undskyld vente tiden ^^'

(afsnittet er ikke rettet igennem)  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...