Make a Choice - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 9 apr. 2015
  • Status: Igang
Nicol Just - en meget succesfuld skuespiller, sanger og danser. Alle forventede at hun opførte sig pænt og den mindste fejl kunne få hendes karriere til at briste. Som kun 19 årig, vælger Nicole at forsvinde. Glemme sin famile, venner, arbejde og Louis. I dag ca. 1 1/2 år senere, er hun er en normal 21 årig og alle kender hende som Nicole Justice. Men er hun glad? Hvad sker der når hun efter 1 ½ år uden Louis, pludselig møder ham igen? Især et spørgsmål bliver sværest for hende at svare på; Når valget mellem hendes nye tilværelse og den gamle bliver sat op mod hinanden, hvilken en vil hun så vælge?

37Likes
32Kommentarer
3018Visninger
AA

9. So good, then again so bad...


”Så hvor skal vi hen først?” Kommer der spørgende fra Harry bagerst i bilen.

 

”Beklager, men føreren må ikke snakke under kørslen.” Jeg rækker tunge i bakspejlet og retter derefter igen min opmærksomhed mod vejen.

 

”Vi skulle aldrig have ladet hende køre bilen!” Råber Niall pludselig højt og holder sig for øjnene. ”Vi skal alle sammen dø!”

 

”Ha, ha, ha! Hvem er det lige der har smadret omkring 3 biler?” Råber jeg tilbage til ham og smiler drillende til Louis, som sidder ved siden af mig.

 

”Hey, jeg sagde ikke noget.” Kommer der fornærmet fra Louis som holder sine hænder op foran sig, med håndfladerne vendt ud mod mig.

 

Jeg begynder med, at grine og kan hører bag mig, at de andre også griner. Louis begynder med  smile lusket til mig og tager igen sine hænder ned. ”Du ved godt, at jeg vil hævne mig på den kommentar ikke?”

 

”Hm” Mumler jeg selvsikkert, ”Jeg er ikke bange for dig.” Jeg prøver, at række tunge til ham ud af siden uden, at vende mit ansigt væk fra vejen.

 

”Charmerende!” Kommer der grinende fra Louis og jeg ruller bare øjnene af ham - selvfølgelig med et smil på læben.

 

”Så æh, hvor skal vi egentlig hen? Er det et sted med mange mennesker, for du ved.. det vil ikke være så godt, for-” ”Rolig Liam det har jeg taget højde for, jeg tror at jeg er den der er mest bange for, at blive set sammen med jer herinde!” Jeg afbryder Liam midt hans hakkende forklaring og smiler til ham i bagspejlet. Der er helt stille i bilen og det går op for mig hvad jeg lige sagde.

 

”Okay, det kom ud helt forkert!” Begynder jeg hurtigt og kigger på Harry og Niall i bagspejlet som smiler et smil der siger; rolig-nu-det-er-okay-vi-ved-hvad-du-mener -blik. Jeg smiler undskyldende tilbage og kigger hen på Liam og Zayn som bare smiler drillende til mig. Til sidst kigger jeg ud af øjenkrogen hen på Louis som sidder med et tænksomt udtryk.

 

Selvom jeg ved, at de ved, hvad jeg mener, vil jeg lige forklare hvad jeg mente alligevel. Hvis i forstår den sætning? ”I ved, jeg vil ikke i medierne og opdages endnu - det har ikke noget direkte med jer, at gøre.” Jeg smiler prøvende til Louis, som nu heldigvis smiler stort til mig.

 

Hvad sker der for ham lige for tiden? Jeg vender igen mit hoved væk fra ham og da tanken kører igennem hovedet på mig. Seriøst med de humørsvingninger han har gang i fortiden, skulle man tro, at han har ’Den tid på måneden.’ Jeg undslipper en lille fnis over mig egen tankegang og bider mig selv i underlæben for ikke, at begynde med, at grine. Men helt ærligt! - Drenge der har det røde? Det vil altså bare være mærkeligt egentligt, hvis de nu skulle bruge en tampon. Modvilligt lader jeg endnu et grin undslippe mine læber og larmen bag mig bliver dæmpet lidt. Nej, stop dig selv med, at tænke på det, de spørger bare ind til det!   

 

”Hvad griner du sådan af?” Kommer der spørgende fra Zayn, som sidder med et skeptisk udtryk og fordi jeg er ved, at dø af grin over det billede jeg har fåret af en dreng der prøver at bruge en tampon, så kan jeg ikke holde mit grin inde, mit - vildt irriterende, høje, mærkelige og anderledes grin.  

 

”Okay wow, rolig nu Nicol -e, hvad sker der” Kommer der grinende fra Zayn - som sikkert griner af mit grin.

 

Jeg ryster bare på hovedet og prøver, at stoppe med at grine, så jeg kan have hele min opmærksomhed på vejen.

 

”Du gør mig vildt nysgerrig nu!” Kommer der desperat fra Harry også, som næsten kravler over Zayn, Liam og Nialls sæde bag ved. Ha ha, han er helt bagerst.. ”Kom nu sig det!” Kommer der ligeså desperat fra Liam og Niall i munden på hinanden.

 

Jeg ryster på hovedet som svar og prøver ikke, at kigge over på Louis som sidder og kigger sjovt på mig. Han planlægger sikkert en eller anden plan, så de kan finde ud af hvad jeg griner af.

 

Selvom jeg prøver på ikke, at kigge over på Louis, så begår jeg stadig den kæmpe fejl, at kigge over på ham og i det samme ser jeg ham kæmpe med en tampon og bryder ud i et endnu mere hysterisk grin.

 

”Noget siger mig, at det er mig hun griner af?” Kommer der spørgende fra Louis, som begynder, at grine af mig og ud af øjenkrogen, kan jeg se, at han ryster på hovedet.

”Giver dig ret i den ting-” Begynder Zayn grinende, men bliver afbrudt af Harrys forvirrede stemme, imens han griner. ”Men hvorfor - hvad har han gjort? Og-” denne gang bliver Harry afbrudt af Niall ”og hvorfor er det så sjovt? JEG VIL VIDE DET!” i starten kommer hans ord ud som en hurtig talestrøm, men de sidste fire ord råber han højt.

 

Jeg holder bilen ind til siden, da jeg mærker noget vådt glide ned af min kind. Jeg griner så meget at jeg er begyndt, at græde og mit syn er blevet slørret. Seriøst hvad sker der for dig? Rolig nu slap af og træk vejret roligt! Jeg gør som stemmen i hoved siger og lukker alle drengenes spørgsmål ude og prøver, at få mit grin under kontrol igen. Så sjovt er det heller ikke. Kommer der igen fra stemmen i mit hoved - det er egentlig min egen stemme og bare en tanke som jeg siger til mig selv, men nogen gange er det altså lidt som om den bestemmer over mig.?

 

Jeg får grinet af og kan se vi holder omkring en kilometer fra Netto - vores destinaton. Jeg sætter atter bilen i gang og uden, at svare på drengenes mange spørgsmål, kører jeg det sidste stykke hen til Netto, parkerer bilen - med et kæmpe smil på læben. Jeg vender mig om mod drengene på bagsædet, som ser forventningsfulde på mig - de tror sikkert at jeg vil fortælle dem, hvorfor jeg grinte. Not happening! - og derefter hen på Louis. ”Af med selerne og på med hat og briller, nu går det løs.”

 

Jeg når lige, at se deres skuffede ansigtsudtryk - som stadig har et kæmpe grin smurt ud i hovedet - inden jeg klikker selen op og hopper ud af bilen. ”Jeg kører ikke hjem, jeg er bange for, at dræbe jer alle, hvis jeg nu får et grineflip igen.”

 

”YES!” kommer der hurtigt fra Niall og jeg rækker kort tunge af ham - hvilket ender i en hvem-rækker-tunge-i-længest-tid -kamp, der bliver afbrudt af Zayn og Liam som skubber os - mig og Niall - ind i hinanden. Vi springer hurtigt væk fra hinanden og løber skrigende og grinende ind i Netto, mens de andre drenge går langsomt, men også grinende bag os.

 

”Wow, det må jeg sige, du har i den grad lært at lave mad!” Kommer der anerkendende fra Niall som har lænet sig tilbage i min store og bløde lænestol, imens kan klapper sig selv på maven.

 

”Jeps, det der med, at lave mad er noget man skal lære ifølge Troy!” Jeg nikker med hovedet og fniser lavt, fordi jeg kommer i tanke om den første dag Troy besluttede sig for, at lære mig at lave mad. ”Lad os sige, han er meget tålmodig!” Griner jeg og de andre griner også.

 

Vi sidder lidt i stilhed, Harry, Louis og Zayn sidder mast sammen i min lille sofa, Niall sidder i min elskede lænestol, Liam sider i min anden lænestol som er magen til Nialls og jeg sidder på en af køkkenstolene. Som gæster skal de jo have de gode pladser, som Harry så fint argumenterede. Gæster eller ej, herhjemme gælder først til mølle princippet, hvilket jeg så også tabte fordi Liam holdte mig tilbage, imens de andre fik de gode pladser. Snydere hele bundtet!

 

”Hvad er klokken egentlig?” Kommer der pludselig fra Liam og jeg ryger ud af mine tanker.

 

”19.26” Kommer der hurtigt fra Louis som allerede sad med sin mobil i håneden, i forvejen.

 

”Wow vi har været her i lang tid så” Mumler Niall med lukkede øjne. ”Jeg er seriøst for træt til, at rejse mig lige nu.” Fortsætter han næsten utydeligt og gaber.

 

”Kan vi få Poul til, at hente os?” Kommer der fra Harry som nærmest ligger oven på Louis og Zayn nu.

 

”Vi har bilen Haz” Kommer der flabet fra Zayn og han slår da også Harrys fødder ned fra sit skød. Det ender så med, at han falder helt ned fra sofaen og lander på gulvet med et kæmper brag.

 

”Av for en i-” ”rolig nu” Afbryder Liam Harry grinende og med det samme flækker vi alle af grin. Niall kigger mærkeligt på os. ”Hvad var det der lød, sådan mærkeligt og hvorfor griner i?” Hans øjne lander derefter på Harry og man kan næsten se en pære over hans hoved begynde med, at lyse. ”Faldt du ned!” Råber Niall højt og griner hysterisk - hvilket får os andre sendt ud i endnu et grineflip, som Harry da også deltager i nu.

 

”I er bare for mærkelige nogle gange” For jeg endelig ud mellem mine læber, da jeg har fået grinet af.

   

”Men helt seriøst, hvordan kommer vi så hjem! Jeg skal IKKE køre og jeg tør ikke køre med jer, i falder bare i søvn over rettet.” Brokker Harry sig, imens han får rejst sig op og smider sig oven på Louis og Zayn igen. Zayn kommer med en underlig brokkende lyd, som Harry bare griner flabet af.

 

Tilbage til Harrys spørgsmål Nicole. Oh, yeah.. ”I kunne da bare blive her, tror ikke at Troy har noget i mod, at i låner værelset derinde.” Siger jeg - så selvsikkert jeg kan, selvom jeg er ved, at dø og håber de takker nej til mit tilbud, for det er bare nej hvis de sover her - og peger hen i mod mit Troys værelse, aka gæsteværelset.

 

”Seriøst må vi det!” Kommer der glad fra Niall og Harry i munden på hinanden.

 

”Ja, hvorfor ikke?” Jeg trækker kort på skuldreren og fokuserer på mit slukkede fjernsyn.

 

”Og du er sikker på, at vi ikke går i vejen eller..?” ”Selvfølgelig ikke!” Afbryder jeg Zayn hurtigt og sender ham et stort smil.

 

”Så er det vel afgjort, jeg ringer lige og siger det til Poul” Kommer der lavt fra Louis og han rejser sig hurtigt op og sætter kursen ud mod mit køkken.

 

Jeg nikker for mig selv og fokuserer igen på fjernsynet. ”Seriøst Nicole, har du hældt sovemedicin i maden eller sådan noget? Jeg er helt væk!” Kommer der pludselig brokkende fra Niall og jeg kigger tænkende over på ham.

 

”Det kan jo være, at jeg tog fejl af nogle af krydderierne?” Nikker jeg tænkende og smiler undskyldende til Niall. Niall spærrer hurtigt øjnene op og jeg er i et kort øjeblik bange for, at de falder ud af hovedet på ham, før de igen bliver normal størrelse.

 

”Ha, ha hvor sjovt!” Mumler han surt og rækker tunge til mig, som jeg hurtigt gengælder.

 

”Nu begynder i ikke igen vel?” Kommer der opgivende fra Liam og både Niall og mig selv, propper vores tunger ind i munden igen og kigger uskyldigt over på Liam. ”Begynder med hvad?” Spørger Niall med en børnestemme, der lyder som en 5 årig der han taget en småkage uden, at få lov og spiller uskyldig. Jeg kører hurtigt med på den ”Ja, hvad mener du?” spørger jeg på samme måde som Niall.

 

”I to” Mumler Liam og griner opgivende. Jeg kigger over på Niall som også kigger på mig og vi sender en luft high-five til hinanden og smiler tilfreds.

 

”Poul har sagt god for det.” Louis stemme afbryder Nialls og min hoverende samtale med øjnene og alles blikke bliver rettet mod Louis. Ord som fedt, dejligt og fantastisk bliver svaret tilbage fra drengene.

 

Jeg rejser mig op med nogle brokkende lyde og kan mærke alles blikke på mig. ”Går lige ind og ordner værelset til jer.” Får jeg mumlet som svar til deres u-spurgte spørgsmål. ”Jeg hjælper.” Kommer der hurtigt fra Louis og jeg magter ikke, at diskutere det med ham, så trækker bare kort på skuldrene og går videre ind på værelset.

 

Jeg får åbnet døren og hopper Ninja agtigt ind på værelset. Hvorfor? Fordi jeg kan og jeg er overtræt og så gør jeg mærkelige ting. Bag mig kan jeg høre et lavt fnis og jeg vender mig hurtigt om. ”Og hvad griner du så af?” Spørger jeg halv-fornærmet og rækker tunge til Louis, som nu også er inde i rummet.

 

”Dig” Svarer han kort og jeg vender mig fornærmet om og kommer med et utilfreds fnys.

 

Jeg går over mod skabet og hiver hurtigt nogle dyner og nogle dynebetræk ned fra den øverste hylde og ud af øjenkrogen kan jeg se Louis samle dem og begynde med, at tage dynebetrækket ud over - sjovt nok - dynen.

 

Jeg samler selv en dyne op og begynder - besværligt - med, at trække dynebetrækket på. Vi står egentlig bare i stilhed og gør det, men til sidst vælger Louis, at bryde den. ”Hvorfor har du så mange dyner?”

 

Jeg fniser lidt, for det er der faktisk en meget god grund til. ”Der var tilbud i IKEA og jeg havde en periode, hvor jeg ikke kunne stå for tilbud og tænke for eksempel; Tænk nu hvis jeg fik besøg og manglede en dyne eller hvis min egen gik i stykker, så er det jo godt, at have en ekstra - så jeg købte fire ekstra dyner.”

 

”Det er noget af det dummeste jeg nogensinde har hørt!” Kommer der grinende fra Louis og jeg kan heller ikke selv lade vær med, at grine. ”Jeg ved det!” Får jeg grinende svaret ham.

Vores grin dør ud og igen står vi i stilhed og får trukket betræk over de sidste dyner. ”Har du så også mange puder?” Kommer der pludselig fra Louis og jeg kigger overasket op på ham.

 

”Chok!” mumler jeg for mig selv og går hen til sengen med noget sengetøj. ”Endnu flere faktisk, men det er ikke rigtige hovedpuder, mere bløde pyntepuder. Jeg havde en periode, hvor jeg skiftede alle mine puder ud en gang om måneden for, at friske lejligheden op. Så har puder i næsten alle størrelser og farver!” svarer jeg ham, imens jeg kæmper med, at få betrækket til, at blive i den ene ende af sengen, når jeg tager det på i den anden - hvilket total mislykkes.

 

Louis vælger ikke, at kommentere på min mærkelige periode med pude flippet og kommer i stedet hen for, at hjælpe mig. ”Tak for hjælpen” får jeg forpustet mumlet til ham og smiler taknemmeligt, da vi endelig har fået lagt sengetøjet på.

 

”Så lidt” Mumler Louis og ellers står vi bare akavet og smiler til hinanden.

 

”Tænker at nogle af jer kan sove herinde, og nogle inde på mit værelse og så sover jeg på sofaen.” Tænker jeg højt og kan endelig få mine øjne flyttet fra ham og over mod døren. Døren er lukket, hvorfor er døren lukket? Hvor skulle jeg vide det fra?

 

”Nej, nej - du kan bare sove derinde, vi finder ud af, at fordele pladsen, måske kan vi lave en pudeseng her ved siden af sengen, hvis du nu har så mange puder som du påstår, at have.” Svarer Louis drilledne og bevæger sig om til min side af sengen - så han nu kun står en halv meter fra mig.

 

”Selvfølgelig har jeg nok puder til det!” Svarer jeg overbevisende, imens jeg smiler et selvsikkert smil. Uden, at gøre det med vilje, træder jeg lille skridt tættere på ham.

 

”Mm, det siger du.” Svarer Louis med løftede øjenbryn i en flabet grimasse, som hans flabede smil passer perfekt til og træder også et skridt tættere på mig, så vi nu kun står med et lille mellemrum i mellem os.

 

Jeg kan ikke holde mine øjne på hans øjne og mod min vilje lander de på hans læber. Sexede læber. Ja - nej, vent hvad? Mere når jeg ikke at tænke før, hans læber har ramt mine og automatisk kysser jeg med. Kysset bliver mere intenst og mine hænder ryger op i hans hår og jeg kan mærke hans hænder på min læn, som skubber mig tættere ind mod ham. Til sidst trækker vi os begge væk fra hinanden for, at få luft. Vi smiler begge stort til hinanden, imens vi trækker vejret tungt ind for, at få det under kontrol. Jeg vil gætte på, at der er omkring 3 centimeter mellem vores læber og som vi skal til, at trykke dem mod hinanden igen, kan jeg se hans øjne hurtigt bliver store og det samme kan jeg mærke mine bliver.

 

SHIT! CRAP! LORT!

 

”Det gjorde vi bare ikke!” udbryder jeg chokeret hviskende og springer en meter tilbage og rammer ind i væggen. ”Det gjorde vi bare ikke!” Hvisker jeg - nu vredt, men stadig chokeret - igen og ryster på hovedet af mig selv.

 

”Det gjorde vi” kommer der følelsesløst fra Louis, som stadig har hans øjne spærret chokeret op. Hurtigt vender han rundt og stormer ud af værelset.

 

Fortvivlet og uden, at vide hvad jeg ellers skal gøre - går jeg igen hen til skabet og hiver 30 puder ud. Jeg samler dem op og smider dem i en aflang bunke, som jeg dækker til med et tæppe. Alt foregår i en mærkelig form for slowmotion og jeg føler mig mere træt end nogensinde før.

 

Jeg bliver færdig med, at gøre værelset klar og går ud af døren og hen til drengene - udover Louis - som alle sidder eller ligger med lukkede øjne. ”Tingene er gjort klar, finder i selv ud af hvem der sover hvor?” Spørger jeg træt og prøver, at smile glad til dem - hvilket ud fra deres undrende udtryk som nu ligger på mig beviser, at jeg ikke klarede det særlig godt.

 

”Tak” mumler Liam og sender mig et spørgende smil. Jeg ryster kort på hovedet og vender mig om igen - det skulle jeg ikke have gjort, for foran mig, omkring 2 meter væk, står Louis med det samme følelsesløse udtryk som før.

 

”Jeg går i seng, godnat!” Siger jeg panisk og det er som om den boble jeg har været i siden kysset sprang med det samme jeg mødte Louis øjne og jeg styrter panisk ind på mit værelse og lukker hurtigt døren bag mig og springer hen i min seng. Uden, at tage mit tøj af hiver jeg dynen over mig og vender mit hoved ned mod min hovedpude.

 

Se nu hvad du har gjort! Jeg ved det, det er noget lort!

 

Hvorfor sker det her? Hvorfor vågnede jeg op hos ham efter festen? Hvorfor kom jeg til deres koncert og snakkede med dem dagen efter? Hvorfor lod jeg dem komme ind i min lejlighed i morges? Hvorfor lod jeg dem overnatte? Hvorfor lod jeg det kys ske?

 

Jeg kan mærke noget vådt på puden og løfter mit hoved lidt op. Jeg græder! Jeg. Græder! Jeg har ikke grædt i lang tid, jeg græd ikke engang dengang med Kristian.

 

Hvad har du fået rodet dig ud i? 

 

Jeg smider igen mit hoved ned i hovedpuden og lader tårrene strømme lydløst ud af mine øjne og der går ikke lang tid før, at lydene fra den anden side af døren bliver mere og mere utydelige, for så til sidst, at forsvinde helt. 

 

.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-

Håber i har en god sommerferie!! <3 

Titlen er midlertidig .. :F

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...