Make a Choice - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 9 apr. 2015
  • Status: Igang
Nicol Just - en meget succesfuld skuespiller, sanger og danser. Alle forventede at hun opførte sig pænt og den mindste fejl kunne få hendes karriere til at briste. Som kun 19 årig, vælger Nicole at forsvinde. Glemme sin famile, venner, arbejde og Louis. I dag ca. 1 1/2 år senere, er hun er en normal 21 årig og alle kender hende som Nicole Justice. Men er hun glad? Hvad sker der når hun efter 1 ½ år uden Louis, pludselig møder ham igen? Især et spørgsmål bliver sværest for hende at svare på; Når valget mellem hendes nye tilværelse og den gamle bliver sat op mod hinanden, hvilken en vil hun så vælge?

37Likes
32Kommentarer
3017Visninger
AA

12. School and stupid fights


”Oh, hej Nicole!” Jeg vender mig hurtigt om ved lyden af mit navn. Jeg får øje på Mel, som kommer gående hurtigt hen i mod mig.

 

”Troede ikke, at du måtte snakke med mig mere?” griner jeg drillende og betragter hende komme helt hen til mig.

 

”Arh kom nu, det er da ved at være 14 dage siden nu! Angie har et horn i siden på alle, derfor er hun jo nødt til, at snakke med dem.” Begynder Mel med et smil på læben. ”Du er stadig ikke hendes favorit, men du ved - hun elsker en god fest og folk der er med på en, som dig!” Slutter hun entusiastisk.

 

Var Mel, jeg var altid med på en fest - sådan er jeg ikke mere.” Smiler jeg undskyldende til hende.

 

”Nå ja, efter dig og Troy er blevet så gode venner eller mere, er du blevet kedelig. Kan du ikke bare fortælle ham, at du skal hjem til familien og så tage med os ud, eller endnu bedre, slå op med ham?” Kommer der igen entusiastisk fra hende.

 

”Ja, Troy og mig er gode venner, bare gode venner.” sukker jeg, for har efterhånden forklaret det til hende en million gange. ”Og desuden har jeg ikke helt vild meget lyst til, at feste så meget mere; du så jo slev hvad der skete sidst. Jeg gider ikke ud i unødvendige problemer.” sukker jeg igen, denne gang med tanken på mit kys med Math.

 

”oh” kommer der kort fra Mel og jeg kan se hun prøver på, at finde en undskyldning så hun ikke behøver, at snakke med mig mere.

 

Nu føler jeg mig lige så gavmild i dag, så jeg kan da bare sige, at jeg må videre eller mest fordi jeg ikke gider, at snakke med hende mere. ”Nå, det går ikke jeg kommer for sent til Alonas time igen - vi ses” Får jeg hurtigt sagt med et falsk smil og derefter drejer jeg hurtigt om på hælene og går mod Alonas matematik lokale.

 

Som jeg går igennem kantinen, man desværre skal igennem for, at komme fra ”The Cirkle” - som de kalder den nye bygning - til den gamle fløj, som vidste hedder ”Den røde fløj.” Det er faktisk meget mærkeligt, at den hedder det, for der er ikke noget som helst rødt derinde - men ja, nu er den jo også gammel, det kan være den var rød før? Godt jeg ikke gik her  der! Den bygning i rød? Nej tak!

 

”Hej Nicole!” For anden gang i dag bliver jeg afbrudt og igen vender jeg mig om mod personen som kalder på mig.

 

Jeg smiler hurtigt og falsk til Math som kommer gående mod mig, lige hvad jeg mangler. ”Hey” mumler jeg irriteret som svar og sender han ikke engang et falsk smil.

 

”Så fik Mel inviteret dig til festen hos Carla i morgen?” Math vælger så - beklageligvis - at ignorer min tydelige hentydning til, at jeg ikke gider ham.

 

”Nej, hun nåede ikke så langt” Svarer jeg kort og skal til, at vende mig om for, at gå igen da jeg kan mærke et greb om min venstre arm.

 

”Hey ikke så hurtigt.” Griner han lidt. ”Vil du med?” Spørger han derefter og kigger mig intenst ind i øjnene. Flirter han med mig? Foran alle i kantinen, foran Angies ”håndlangere” ædru?

 

Der er noget galt med ham!

 

”1. Slip mig. 2. Flirter du med mig? I hvert fald så nej, bare nej! 3. Nej tak, bryder mig ikke om, at feste. Specielt ikke med jer!” Svarer jeg ham hurtigt igen og vender mig derefter om. Jeg kan mærke hans greb forsvinde og jeg begynder derfor med, at gå med lange skridt væk fra ham. Hvis ikke det får ham til, at holde sig langt væk fra mig, ja så er han da godt dum!

 

Jeg får transporteret mig - uden flere afbrydelser - hen til klasseværelset og når lige at sætte mig ned ved et tomt bord, da Alona træder ind i lokalet. Som sædvanligt er hun i dårligt humør og jeg trøster mig selv med, at det er min sidste time i dag.


”Hey Nicole, wait up!”

 

Hvad sker der for folk og hey Nicole i dag? Det er tredje gang, at en råber det til mig i dag. Jeg vender mig opgivende om, men da jeg får øje på Troy der kæmper sig igennem flokken af elever der desperat prøver, at komme væk fra skolen - kan jeg ikke lade være med, at smile.

 

”Du så da glad ud!” Får han sagt imellem hans - lettere forpustede - vejrtrækninger.

 

”Sorry, du er bare den tredje der har råbt: Hey Nicole, til mig i dag og de to andre var Mel og Math.” Sukker jeg og begynder med, at gå igen. Troy sætter også hurtigt sine ben i gang og går ved siden af mig.

 

”Uh, den var træls!” Medgiver han og nikker kort for sig selv. ”Hvad ville de?”

 

”Invitere mig til fest hos Carla i morgen, men ikke lige mig tak! Der sker kun dårlige ting til fester!”

 

”Den episode med Math er træls og ja, der sker for det meste, kun dårlige ting til fester, men du mødte da Louis?” Driller Troy og giver mig et lille puf med sin albue.

 

”Og du siger det er en god ting? Hmm, hele mit liv her står på spil, fordi de ikke bare kan lade mig være!” Protesterer jeg surt og rækker tunge til ham.

 

”Meget modent” griner han og skubber lidt til mig ”Selvom jeg ikke er meget for, at i er i  kontakt med hinanden igen, for jeg ved du ikke er helt klar til det evige rampelys endnu, så tror jeg også det er godt for dig. Medmindre, at det du fortalte mig for nogle dage siden er løgn?” Slutter han og kigger halvalvorligt på mig.

 

Sandheden er, at jeg ikke fortalte sandheden til Troy. Jeg gav ham en del af sandheden. Jeg fortalte om, at mig og Louis var inde på værelset, om vores små flirten og det lange blik vi sendte til hinanden, men undlod kysset. En skuffet Troy er ikke rar, at være sammen med. Forstil dig en skuffet far eller mor der kigger på dig, med de der skuffede øjne og du ved bare, at det du har gjort er forfærdeligt. Du ved også, at du ikke kan gøre det godt igen kun vente på, at du er tilgivet. Og den tilgivelse, kan tage lang tid at få. Ja, sådan føleles en skuffet Troy også.

 

”Hvorfor skulle jeg lyve?” Får jeg hurtigt svaret. Måske lidt for hurtigt og lidt for lavt, men arh jeg magter bare ikke, at tænke på det mere! ”Ville du bare følges hjem eller ville du rent faktisk noget?” Tilføjer jeg lidt halvfornærmet og rækker derefter tunge af ham. Don't blame me, men lige nu gør jeg alt for, at slippe væk fra det her emne!

Han ryster kort på hovedet af mig og rømmer sig. "jeg ville invitere dig med hjem til Natasja - hun holder noget hygge noget, og-" "Er du sikker på, at jeg er inviteret?" Får jeg hurtigt spurgt inden han har snakket færdig. Jeg mener, hvorfor i al verden skulle hun invitere mig med? Vi er jo nærmest som fjender!

"Hvis du havde ladet mig tale færdigt så skulle jeg til, at sige: OG hun har sagt, at jeg skulle huske, at invitere dig også." Får han afsluttet.

Jeg kigger mærkeligt på ham "Sig mig er hun døden nær, og har indset hvilken idiot hun er og vil derfor rette op på alt det åndsvage hun har gjort?" Spøger jeg ham hurtigt, og mit mærkelige blik ændre sig til et dømmende! "For jeg siger det bare, det pigebarn får aldrig mit venskab!" Tilføjer jeg som det sidste og en kuldegysning går igennem mig bare ved tanken om, at være venner med hende.

"Jeg ved det er slemt, men så slemt er det da heller ikke" mumler Troy og skæver lidt opgivende til mig.

"Jo det er Troy, du ved ikke halvdelen af de spydige kommentarer hun fyrer af, når du ikke er i rummet!"

”Men du har fortalt dem?"

"De fleste, men det ville tage for lang tid, hvis jeg skulle nævne alle!" Nikker jeg kort for hovedet. "Men er hun syg eller hvad?"

"Nej hun er ikke syg så vidt jeg ved, men ja - det kan være hun har en bagtanke ved, at invitere dig i dag så?" Svarer Troy hurtigt og smiler derefter stort til mig. "Og jeg skal nok være der for dig! Store stygge Troy skal nok beskytte lille Ninus!"

"Årh! Det sagde du vare ikke!" Jeg stopper hurtigt op og kigger anklagende over på ham. Alle har et navn som de hader, som de bare ikke vil blive kaldt og ja. Mit er Ninus!

Troy griner smørret og fortsætter bare med, at gå. "Den virker hver gang!" Kan jeg svagt høre ham mumle grinende.

"Taber!" Råber jeg efter ham, men han begynder bare med, at grine højere. Jeg sætter igen gang i mine ben og løber de 3 meter der er hen til Troy.

"Men ville du med?" Spørger Troy igen og smiler til mig.

"Kommer Jane?"

"Det går jeg da ud fra"

"Okay, så vil jeg gerne med! Jeg har heller ikke fået snakket med hende, siden One Direction koncerten." Konstaterer jeg hurtigt, imens jeg nikker lidt for mig selv.

"Så skriver jeg det lige til Natasja." Erklærer Troy og finder sin mobil frem.

Vi går lidt i stilhed, imens han skriver med Natasja og jeg nyder egentlig bare naturen omkring os. Selvom der står nogle små højhuse og dækker lidt.

"Jeg henter dig klokken 18.00 og så skal vi lige forbi efter Josh hos moren, inden vi kører hen til hende." Afbryder Troy stilheden og jeg nikker derefter som svar.

"Men hvorfor er Josh hos dine forældre?" Tilføjer jeg derefter undrende.

"Det kaldes hjemve Nicole" griner Troy halv ondskabsfuldt.

"Og ham som sagde, at han glædede sig til, at komme væk." Tilføjer jeg grinende og Troy nikker som svar.

Vi får hurtigt grinet af og jeg lægger mærke til, at jeg er ud for min lejlighed nu. "Så ses vi!" Jeg stopper kort op for, at give ham et farvel kram, og derefter går vi i hver vores retning. Han mod sin opgang der er lidt længere henne og mig mod min, som jeg er ud for.

Jeg er forsinket. Klokken er 10 minutter OVER 18, hvilket vil sige, at der sidder en utrolig stresset Troy ude i bilen nu. Han hader, at komme for sent! Crip de Crap, siger jeg bare.


”Helt ærlig Nicole, hvorfor skal vi igennem det her hver gang, vi skal ud af døren.” Rettelse, en stresset Troy er nu i min lejlighed og råber af mig.

 

”Du ved hvor dårlig jeg er til, at tilrettelægge min tid ordentligt!” Prøver jeg desperat, at retfærdiggøre mig selv.

 

”Netop, så derfor skulle du måske bare ændre din måde?” Svarer han, imens han kigger bedrevidende på mig.

 

”Hjælp nu bare Troy!” Råber jeg panisk og får hurtigt resten af mine sko ud af skabet. ”Jeg kan ikke finde de neon grønne stilletter som du købte til mig, for 14 dage siden!” Jeg roder hurtigt alle mine sko igennem, men kan stadig ikke finde dem.

 

”Du ved godt, at de står ude i gangen ikke?” Spørger Troy dumt og jeg sender ham mit bedste dræberblik.

 

”Tror du der ville være sko ud over hele mit soveværelse gulv, hvis jeg vidste det?” Spørger jeg ham surt og rejser mig hurtigt op.

 

”Hvad er meningen også med, at have så mange sko?” Spørger han igen dumt.

 

”Den samme mening som, at du har 2 eller 3 af alle dine T-shirts!” Forsvarer jeg mig selv, imens jeg hurtigt får mine stilletter på.

 

”Der er en praktisk grund til-” ”Ja, ja - dig og dine praktiske grunde. Havde vi ikke travlt?” igen, rækker jeg kort tunge til ham og styrter derefter ud af døren og ned af trapperne. Ha, ha, så kan Troy stå for, at låse døren.

 

Jeg for sat mig ind i hans bil og dytter to gange på hornet for, at drille Troy. Min sidedør bliver åbnet og det næste jeg ser, er min læderjakke der kommer flyvende ind i hovedet på mig. ”Jamen tak da.” Får jeg mumlet, da Troy sætter sig ind på førersædet.

 

”Skulle det være en anden gang?” Spørger han og griner af mig.

 

Efter nogle minutters stilhed i bilen, for jeg tændt radioen og der går ikke lang tid, inden vi begge skåler så højt vi kan med på Fancy, med Iggy Azalea. Elsker den sang!

 

”I ved godt, at man kan høre jeg herudefra ikke?” Spørger Josh grinende, da han sætter sig ind i bilen.

 

”Det er jo netop derfor, at vi har åbne vinduer” Svarer jeg ham grinende og rækker tunge til ham i bakspejlet. Hvad sker der for mig og række tunge i dag?

 

”U uh UHH!” Kommer der pludselig omme fra Josh og både Troy og jeg kigger mærkeligt på ham i bakspejlet.

 

”Snak da knægt i stedet for, at lege ugle!” Griner jeg og Troy tager hånden frem til en high five, hvilket vi altid gør når en af os fornærmer Josh. Hvilket er tit.

 

”Det er en syg god sang! Skru op” Råber Josh højt, jeg hopper lidt i sædet. Troy læner sig lidt frem og skruer derefter højt op for radioen. 

 

Tonerne fra Turn down for what lyder så højt ud af højtalerne, at man næsten burde holde sig for ørerne. Da manden i sangen råber Turn Down for What, passer det perfekt med, at vi kører ind i Natasjas indkørsel. Troy stopper bilen og vi går fuldstændig amok. Vi sidder alle 3 og kaster os rundt inde i bilen. Vi stopper kort op og der bliver igen sagt Turn down for what og vi kaster os ud i en ny omgang. Sådan bliver vi ved, indtil sangen er slut.

 

Stor grinende stiger vi ud af bilen og jeg giver hurtigt en high five til Josh og derefter Troy. Troy smider sine arme rundt om både Josh og jeg og vi går grinende hen mod hoved indgangen.

 

Inden vi når, at banke på, bliver døren åbnet. ”I skulle have set jer selv!” Råber Samantha og griner hysterisk. Hun trækker os alle ind i et kram og går derefter ind i stuen, hvor hun sikkert kom fra.

 

Jeg kigger kort på Josh og Troy og igen bryder vi ud i grin. Vi får vores sko og jakker af, og går derefter ind i stuen til de andre. Det er en forholdsvis stor gruppe og alle kender hinanden helt fra de var små. Jeg kender også de fleste fra da jeg boede her, men har jo ikke set dem i lang tid, da jeg blev det nye medlem - for sjovt nok, ved ingen, at de kendte mig som lille. For de tror jo, at Nicol Just er gået under jorden og ikke her som Nicole Justice.

 

”What up!” Råber jeg højt og kaster mig ned på Rasmus. En mærkelig lyd kommer fra ham og han skubber mig væk fra ham.

 

”Er du ude på, at dræbe mig” Spørger han chokeret med udspilede øjne og hånden på hjertet. Jeg griner af ham og krammer ham hurtigt, hvilket han gengælder.

 

”Nicoooole!” udbryder Jane og jeg får hurtigt rejst mig op igen. Vi løber hinanden i møde og kaster os ind i et kram så vi begge vælter ned i sofaen hvor Josh netop har sat sig.

 

”OH MY FISK I FLØDESOVS” Udbryder han højt og får tårer i øjnene. Jane og jeg rejser os hurtigt op. Josh holder sig for sin nedre region og ser helt panisk ud i hovedet.

 

”Ej undskyld Josh! Skal jeg finde noget koldt? Varmt?” Jane har hurtigt smidt sig ned på knæ foran ham og prøver, at hjælpe ham. Jeg hjælper Josh ned og ligge og kigger derefter hen på Troy for hjælp. Hvilket jeg ikke skulle, klovnen står og er ved, at blive kvalt i sit eget grin. Hans grin smitter af på mig og Jane begynder også, at klukke lidt. Josh har fået farven tilbage i ansigtet og griner også halvhjertet.

 

”Aldrig gør det igen! Hold da op man i ramte lige plet med begge jeres albuer!” Mumler Josh og sætter sig igen op. ”For resten hej Jane!”

 

Jeg får rejst mig op og klapper Josh lidt på hovedet. Jane bliver sidende foran ham og de har vist gang i en samtale allerede. Jeg vender mig kort om mod resten af gruppen og færdiggør runden med goddag kram.

 

Jeg når hen til Natasja og hurtigt står Troy også ved siden af mig. ”Hvor kom du lige fra?” Spørger jeg undrende og kigger op på Troy.

 

”Ude fra køkkenet af” Svarer han hurtigt og jeg nikker kort som svar.

 

”Hej Natasja” Jeg smiler et kort falsk smil til hende og trækker hende ind til et hurtigt kram.

 

”Hej Nicole” Smiler hun ligeså falsk tilbage til mig. ”Og hej Troy” Hun vender sig om mod Troy og giver ham et stort kram.

 

”Heey” Smiler han og jeg går igen væk fra dem.

 

”Hey hvad er din e-mail?” Jeg vender mig hurtigt rundt og står nu ansigt til ansigt med Rasmus igen.

 

”Æh hvorfor?” Spørger jeg undrende og han skal lige til, at svare da Nicolai hopper ind i Rasmus og tager derefter fat i ham om skuldrene.

 

”Fordi han filmede jeres dans ude i bilen og det så for resten SUPER godt ud” Griner han ironisk og svarer i stedet for Rasmus.

 

”Seriøst! Ej, lad mig se!” Hviner jeg ivrigt og får hurtigt stukket en mobil i hånden.

 

Jeg kan ikke lade være med, at grine hele filmen igennem. Jeg ved ikke hvad vi ligner, men en flok aber der har fået spas, er nok det tætteste man kan komme på en sammenligning. ”Godt du filmede det!” får jeg konstateret mellem mine grin og Rasmus nikker stolt. Jeg får hurtigt givet ham min e-mail og bevæger mig væk fra dem igen. 

 

Jeg sætter mig ved siden af Josh og sender ham et medliden blik da jeg opdager den pose ærter han sidder med, på sit mellemgulv. "Har du mistet din evne til, at få børn?" Spørger jeg Josh.

 

Som forventet bryder både Josh og Jane ud i grin og jeg griner da også selv lidt med. "Arrh så slemt tror jeg nu heller ikke, at der er. Det er nok bare slaget for smerten er allerede ved, at aftage igen" smiler han opmuntrende til mig.

 

"Åh ha, tænk hvis vi har gjort sådan, at du ikke kan få børn!" Gisper Jane og inden Josh ser det, smiler hun et stort smil til mig. Josh vender sig om mod hende og straks lægger hun sit hoved i triste folder.

 

"Hey Jane, så slemt er det altså virkelig ikke!" Gentager Josh og lægger armene om hende, så de krammer.

 

"HA!" Udbryder Jane kort efter og trækker sig derefter væk igen. "Jeg fik mit kram" tilføjer hun stolt.

 

"Arh nederen! Du kan da ikke bare snyde på den måde, jeg troede faktisk, at du var ked af det!" Starter Josh alvorligt, men begynder, at grine ved de sidste ord. "Okay, må give dig den, egentlig et godt trick!" Overgiver han sig efter han har grinet færdig.

 

Jeg selv sidder og griner lidt af dem, uden at vide hvad jeg egentlig skal lave her. For nok er jeg inde i gruppen, men jeg er og vil altid være den nye pige - hvilket vil sige, de andre kender hinanden mere og snakker bedre sammen.

 

"Jeg tænkte på Nicole, vi har egentlig aldrig fået af vide hvorfor du flyttede fra England til Danmark. Så hvorfor egentlig?"

 

Min opmærksomhed bliver hurtigt lagt på Natasja, som kom med spørgsmålet. Alle i rummet er med det samme stille og kigger nysgerrigt på mig. Selvfølgelig vidste jeg, at der var en bagtanke med, at hun har inviteret mig, men så lavt! Det havde jeg ikke regnet med, hun ved udemærket godt, at jeg ikke vil snakke om det.

 

"Jeg har da sagt, at jeg trængte til, at opleve noget andet end England og fordi jeg havde boet i Danmark da jeg var lille, valgte jeg Danmark." Får jeg tvært ud mellem mine sammenbidte tænder. Jeg sender hende et halvhjertet smil og vender mig om mod Josh for, at flygte fra emnet. Uheldigvis giver hun ikke så let op i dag.

 

"Arh hold nu op, igen tror på den forklaring!" Udbryder hun og smiler et hurtig hånligt smil til mig. "Du siger, at du kender Troy og Josh fra da du var lille og boede her, men ikke har haft kontakt i alt den tid, du har boet i England. Hvorfor valgte du så, at opsøge dem?"

 

"Da jeg flyttede, så jeg et gammelt billede af os 3, der står ude på en badebro - det er taget, 3 dage inden vi flyttede." Forklarer jeg hende og det er faktisk næsten ikke en løgn. Jeg havde kigget i et gammelt album og set det billede - forskellen er bare, at der havde jeg allerede været her i ca. 6 måneder. Hvilket også var derfor, at jeg søgte til dem for hjælp.

 

"Jeg forstår bare ikke, hvorfor har du så heller ikke nogen kontakt til din familie mere?" Crap! Det spørgsmål kan jeg ikke svare på! Jeg kigger mig hurtigt om, men kan ikke se Troy nogen steder. Igen, crap!

 

"Øhm åh øhm" stammer jeg, men kan stadig ikke finde på en undskyldning.

 

"De er uvenner" kommer der ovre fra Josh og er derfor min redningsmand. Jeg sender ham hurtigt et taknemmeligt hemmeligt smil, som han gengælder med et nik.

 

"Så du har ikke snakket med dem i, 1 år, eller er det 1 1/2 år? Hvad kan have været så slemt, at du ikke vil snakke med nogen i din familie, i SÅ lang tid?" Spørger hun

 

Jeg kigger kort over på Josh, men har ser lige så lost ud som mig. "Jeg-"

 

"Hvorfor interesserer det dig egentlig så meget Natasja, altså vi ved jo alle i forvejen, at du ikke kan fordrage hende, så hvorfor vil du egentlig vide det?" Jeg bliver afbrudt af Janes vrede stemme, som er rettet mod Natasja. Forundret kigger jeg over på Jane og smiler taknemmeligt til hende.

 

"Man vil vel altid vide noget om dem man går sammen med." Forsvarer hun sig selv, men modsiger ikke den del med, at hun ikke kan fordrage mig.

 

"Kan du ikke se på hende, at hun ikke vil tale om det - vil du måske tale om dengang, du brækkede dig ud over din far, da du var fuld for første gang?" Spørger Jane og løfter spørgende sit ene øjenbryn.

 

"Jane!" Udbryder Natasja forskrækket og kigger hurtigt rundt. Jeg følger hendes blik og jeg er ikke i tvivl om, at alle herinde følger nysgerrigt med. "Du kan da ikke sige det foran alle" fortsætter hun surt.

 

"Vil du måske udspørges om det? Nej, alle har noget de holder for sig selv Natasja - lad det nu ligge!" Natasja stormer rasende ud af stuen efter Janes sidste ord og alle i rummet vender tilbage til deres samtaler fra før. Samantha løber hurtigt sukkende efter Natashja.

 

”Hey tak Jane” jeg smiler taknemmeligt til hende og hun smiler stort tilbage til mig.

 

En sms tikker ind på min mobil og jeg finder den hurtigt frem.

 

Fra Idioten med N 19.12

Jeg skal nok finde ud af dine
åndsvage hemmeligheder.

Du kan jo ikke engang klare
dig selv - Troy, Josh, Jane ..

Hvem bliver den næste?

 

Hvordan kan hun tillade sig, at skrive sådan noget lort? Jeg vidste, at jeg ikke burde være kommet her til aften. Jeg kommer hurtigt væk fra mine hadefulde tanker, som er vendt mod Natasja, da et par arme trækker mig ind til sig. Parfumen er ikke til, at tage fejl af. Troy.

 

”Hvor var du for 2 minutter siden?” Spørger jeg ham anklagende og vender mig rundt i hans greb.

 

”Ude i køkkenet” Svarer han kort og kigger forvirret på mig.

 

”Du kan ikke efterlade mig ALENE med Natasja, jeg siger dig - hvis ikke Josh og Jane havde været her også, var jeg nok endt med, at afsløre det hele. Jeg kigger lidt bebrejdende på ham, men smiler derefter. ”Hvor var den store stykke Troy når man har brug for ham? Ude og æde”

 

”Seriøst? Hvad sagde hun?” Spøger han hurtigt og kigger undersøgende på mig. ”Er du okay?”

 

”Hun brugte familien den her gang, men som sagt - Josh og Jane reddede mig, så ja jeg er okay” Jeg smiler overbevisende til ham, hvilket han gengælder.

 

”Og for resten, jeg var ikke ude i køkkenet for, at æde - jeg står for pizza bagning.” Forsvarer han sig selv med et smil.

 

”Mmh undskyldninger” Jeg rækker kort tunge af ham og smider mig derefter ned i sofaen ved siden af Josh, endnu engang.

 

Jeg får igen øje på Jane og det går op for mig, at jeg stadig mangler, at forklare hvorfor jeg kender One Direction. Og sammen med Troy havde jeg besluttet mig for, at fortælle sandheden til hende. Ja, det ville jeg få gjort nu - så er det overstået. Hurtigt sender jeg Jane et blik og rejste mig op, bag mig kan jeg høre hendes skridt og ved, at hun følger med mig. Jeg åbner døren ind til toilettet og låser den bag hende.

 

”Hvad så?” Spørger hun undrende.

 

Jeg tager kigger lidt nervøst om og svarer hende stille. ”Jeg vil forklare hvorfor jeg kender One Direction”

________________________________________________________________________________________________

Har ikke tid til, at udgive kapitlet i morgen, så får det en dag før tid i stedet for tirsdag, som ellers var planlagt ^^

Håber i har haft 2 fantastiske uger i folkeskole, gymnasie eller hvad i nu ellers laver (^.^) 

Håber i kan lide det - ellers, så skrive endelig had i syntes der skal forbedres 
M. Nicoline

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...