Make a Choice - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2014
  • Opdateret: 9 apr. 2015
  • Status: Igang
Nicol Just - en meget succesfuld skuespiller, sanger og danser. Alle forventede at hun opførte sig pænt og den mindste fejl kunne få hendes karriere til at briste. Som kun 19 årig, vælger Nicole at forsvinde. Glemme sin famile, venner, arbejde og Louis. I dag ca. 1 1/2 år senere, er hun er en normal 21 årig og alle kender hende som Nicole Justice. Men er hun glad? Hvad sker der når hun efter 1 ½ år uden Louis, pludselig møder ham igen? Især et spørgsmål bliver sværest for hende at svare på; Når valget mellem hendes nye tilværelse og den gamle bliver sat op mod hinanden, hvilken en vil hun så vælge?

37Likes
32Kommentarer
3020Visninger
AA

4. Let the REAL beginning begin - Part 1

Jeg betragter stadig Nicol som ligger og sover ved siden af mig. Hun ser så fredfuld ud og jeg mindes tilbage til dengang hvor jeg tit vågnede op til synet af hende. Det er som om tiden har stået stille, de sidste 1 ½ år har aldrig fundet sted. Jeg elsker hende stadig lige så meget som dengang, stoppede aldrig og vil nok heller ikke lige foreløbig.

 

Jeg vender mig om på ryggen og begynder med at tælle træpladerne i loftet. Jeg har dårlig samvittighed over at tænke sådan. Jeg har Eleanor og jeg elsker hende højt. Hun har overtaget den plads som Nicol havde før. Eller i hvert fald det meste af den.

 

Arh det er bare så forvirrende!

 

Jeg vender mig frustreret om på siden igen, så mit ansigt er ud for Nicols igen. Jeg får et chok, for ser lige ind i hendes store nøddebrune øjne. ”Oh du er vågen!” Udbryder jeg chokeret og skubber mig selv lidt væk fra hende.

 

”Ja.” Siger hun frisk og smiler. Hvordan kan hun lyde så frisk? Hvorfor smiler hun sådan til mig?

 

”Åh jeg har sovet godt, hvad med dig?”

 

”Æh jo, helt fint.” Jeg kigger mærkeligt på hende, det er som om hun stadig befinder sig i sin egen drømme verden. ”Ved du godt hvor du er?”

 

”Ja, jeg er sammen med dig på et eller andet værelse.” Svarere hun mig på samme måde som før og kigger lidt nysgerrigt rundt.

 

”Ja, men ved du også godt hvad der skete i går?” 

 

”Jep.”

 

”Du har ingen problemer med det?”

 

”Hvorfor skulle jeg have problemer med det?” Spørger hun forundret og vender sig om på siden.

 

”Ææh, vi har ikke set hinanden i 1 ½ år og jeg hentede dig fra et diskotek hvor du var, pænt sagt, overdrevent meget fuld. Du våger op ved siden af mig, i den samme seng som mig.” Jeg holder en kort pause og studerer hendes ansigt for ændring, men hun ser bare ligeglad på mig. ”Det har du ingen problemer med?”

 

”Altså jeg ser virkelig ikke meningen i at jeg skal have den her diskussion med dig hver gang. Jeg ved jo godt at jeg snart våger alligevel og lige nu spilder vi tiden.” Hun kigger frustreret på mig og jeg ligner nok mest et stort spørgsmålstegn.  

 

”Undskyld mig, men hvad mener du?”

 

”Du hørte mig.”

 

”Ja men-”
 

”Ikke noget men Louis, det er fakta. Lige nu ligger jeg højst sandsynligt på sofaen hjemme hos Troy og er på stadiet mellem at være vågen og sove. Det her sker altid efter alt for meget alkohol, aftenen eller og natten inden. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor vi skal igennem det her hver gang.”

 

Okay hvad sker der lige her? Hun tror ikke på at hun er vågen, at hun rent faktisk ligger lige ved siden af mig. Hun har snakket med mig før, tit, hvor hun har været halv vågen, halvt i søvne. Og hvem er Troy? Spørgsmålene til det hun lige har sagt, flyver forvirret rundt. ”Hvem er Troy?” Vælter det ud af mig før jeg kan nå at stoppe.

 

”Så det er det eneste du lagde mærke til af alt det jeg lige fortalte dig? Fedt! Men det burde du vide, Troy og jeg er trods alt sammen 24/7.. Ja, det er ham som hentede mig fra festen skråstreg diskoteket og det er ham som jeg får den største skideballe af når jeg vågner.” Hun kigger afventende på mig, sikkert for at finde ud af om jeg ved hvem han er nu. Hvilket jeg virkelig ikke gør, men meget gerne vil nu.

 

”Seriøst ved du stadig ikke hvem han er?” forsætter hun, men jeg afbryder hende.

 

”Hvorfor vil han give dig en kæmpe skideballe og var han på diskoteket i går?” Altså nu når hun alligevel ikke tror, at jeg rent faktisk er her, kan jeg vel lige så godt få nogle informationer.

 

”Troy på et diskotek? Okay nej, bare nej! Han hader dem og er der kun hvis han skal hente mig. Hvilket også er en af grundene til at bliver sur over at jeg har været der. Den anden er at jeg nok måske kom til at hygge mig med en anden dreng. Faktisk 2-3 andre drenge.” Hun bider sig lidt i underlæben og masserer hendes fingre, tydelige tegn på at hun er nervøs.

 

Troy må være hendes kæreste og hvis jeg har forstået det hun lige sagde rigtigt, så har hun været ham utro med 3 drenge på en aften.. Okay hvor er den Nicol jeg kender? Har hun virkelig ændret sig så meget? ”Det lyder ikke som om du havde helt styr på det i går.”

 

”Hey, hey don’t judge! Jeg kan ikke gøre for at Troy nægter mig adgang til diskoteker og når jeg så endelig kommer ind på et, så hælder Angie en flaske vodka på mig!” Hun sætter sig hurtigt op og kigger anklagende på mig.

 

Okay rolig nu Louis, du skal ikke til at gøre hende rasende.

 

”Jeg hader min underbevidsthed!” Mumler hun for sig selv og vender blikket væk fra mig.

 

”Nicol for sidste gang, jeg er her som i-” Jeg bliver afbrudt af en høj og skinger ringetone. Hurtigt flytter jeg mit blik fra Nicol og i stedet kigger jeg hen mod hendes taske hvor lyden kommer fra.

 

”Hvad, hvordan kan min mobil ringe når jeg stadig sover?” Hun rejser sig op og kigger undrende over på mig, imens hun går over og tager sin telefon op. ”Det’ Nicole.”

 

Hvor er du!” Jeg kan svagt høre en drenge stemme snakke vredt, men også bekymret fra hendes mobil.

 

”Hvad mener du? Jeg er da hjemme hos dig er jeg ikke?”

 

”Skulle det være sjovt? Du stormede ud fra huset og jeg har ikke hørt noget fra dig siden! Jeg gentager hvor er du!?” Hus. Bor hun i et hus med ham?

 

”Jamen. Jamen jeg tog over på diskoteket og jeg blev - jeg blev rimelig fuld.. Men, men du hentede mig gjorde du ikke?” Hun lyder rimelig nervøs og overasket. Måske er det ved at gå op for hende at hun ikke sover mere, men at hun rent faktisk er her hos mig.

 

Nej jeg hentede dig ikke. Ved du ikke hvor du er?” Der er ikke et eneste spor tilbage af vrede i hans stemme, men nu kun en form for panik.

 

”Jeg, jeg.” Hun vender sig om og kigger hen på mig. Man kan tydeligt se at det er gået op for hende at jeg ikke er en hallucination, men at det virkelig er mig. Hendes øjne bliver kæmpe store og hun vender sig hurtigt om igen.

 

Jeg kan høre hun fortsætter med at snakke, rimelig panisk, videre med personen som ringede til hende, denne gang bare på et andet sprog. Det må være dansk, hun er jo trods alt i Danmark og er oprindeligt fra Danmark.

 

Hvorfor har jeg aldrig tænkt på det? Hun er jo fra Danmark og jeg har aldrig tænkt på at hun måske kunne være taget til Danmark da hun forsvandt! Hvor er jeg dum!

 

”Louis!” Jeg kigger overasket op ved lyden af mit navn og møder Nicoles paniske øjne. ”Gj, gjorde vi noget i går? Du ved…”

 

Jeg afbryder hende inden hun har talt færdigt. ”Nej!” Siger jeg hurtigt og kigger automatisk  hen på billedet af Eleanor og mig. Nicol følger mit blik og ånder lettet ud.

 

”Godt!” Hun ryster kort på hovedet af sig selv og kigger så igen hen på mig. ”Hvordan fandt du mig?”

 

”Der var en der ringede til mig og fik mig overbevist om at jeg skulle hente dig fordi du var for fuld til at komme hjem selv, så det gjorde jeg.” Mumler jeg og rejser mig op.

 

”Hvem?” Hun kigger skeptisk på mig.

 

”Aner det ikke, tror hun hed noget med M. Musikken var for høj til at jeg kunne høre alt hvad hun sagde.” Svarer jeg ligegyldigt tilbage og går hen mod min kuffert som står henne i hjørnet ved siden af min seng. Hele tiden kan jeg føle Nicols øjne på mig. Jeg vælger hurtigt en tilfældig T-shirt og et par shorts som jeg tager på.

 

”Vent, hvor er mit tøj!” Udbryder hun pludselig og kigger med store øjne ned af sig selv og derefter over på mig.

 

Jeg trækker lidt ligegyldigt på skulderen, for at vise at det ikke betyder så meget. Selvom at jeg indeni er ved at dø over, at hun kun står i en af mine T-shirts. ”Jeg hjalp dig af med tøjet da vi kom herind. Jeg syntes ikke at du skulle sove i den der form for kjoleting du havde på.” Jeg kigger ned på mine tæer og betragter dem som om de er de mest spændene jeg længe har set.

 

”Du tog tøjet af mig!” Udbryder hun og jeg kan se ud af min øjenkrog, at hun kigger vredt hen på mig. Jeg flytter ikke blikket væk fra mine tæer og trækker bare igen på skuldrene.

 

”Louis du-” Hun bliver afbrudt, da lyden af hendes ringetone lyder. Hurtigt tager hun den op til øret og begynder med at snakke. Desværre ikke på engelsk så jeg kan lytte med.

 

Jeg går selv over til min mobil, bare for at have noget at give mig til. Jeg kan se jeg har fået en sms fra Harry og en fra Niall.

 

Fra Harold Hazza 11.05

Sover du endnu din dovne hund?

Jeg har gemt noget morgenmad fra buffeten til dig.

Selv tak!

 

Fra Nialler 11.15

Jeg kom muligvis til at spise det mad som Harry havde

gemt til dig.

Men hey, vi kan altid tage på McD? 

 

Hurtigt skriver jeg tilbage til Harry og forklarer ham at Niall allerede har spist det, så jeg får bare roomservice til at komme med noget mad. Niall får bare en smiley, jeg magter ikke rigtig at skrive nogle rigtige svar.

 

”Louis hvor er jeg egentlig?” Spørger Nicole pludselig og jeg kigger rundt på værelset, som skulle det besvare spørgsmålet.

 

”Æh, jeg tror vi er i Herning? Jeg er ikke helt sikker på hvad byen og hotellet hedder” Jeg kløer mig akavet i nakken. Hvorfor kan jeg ikke huske hvor vi er?

 

Hun svarer personen i telefonen og jeg står bare og kigger rundt, ikke helt sikker på hvad jeg skal. Heldigvis opdager jeg at der er kommet en ny sms, denne gang fra Liam.

 

Fra Lium 12.01

Hey, er du okay mate?

Du har været inde på dit rum hele

dagen. Og hvad skulle du klokken
2 om natten? Er du okay?

 

Til Lium 12.03

Jah jah, helt fint, bare lidt træt.

Skulle hente en ven fra en fest i
Aarhus, nødstilfælde. Alt er fint

nu.

 

Fra Lium 12.04

Godt, drengene og jeg blev bare
lidt bekymrede. Men hvilken ven,
hvem kender du lige i Aarhus..

 

Til Lium 12.05

En fra England der er flyttet hertil
for nogle år siden.
Ses senere, filmaften ved 20 tiden?

 

Fra Lium 12.05
Forklar lige bedre senere!
Self, ses Lou!

 

”Anti-social much!” Mumler Nicol vredt og i en bevægelse for jeg lagt min mobil over på bordet og taget to skridt hen mod hende.

 

”Så du må godt snakke i telefon, men jeg må ikke skrive med Liam?” Vrisser jeg af hende. Hun har ingen ret til at være sur på mig.

 

”Hey, jeg skal jo hjem herfra på et tidspunkt!” Vrisser hun vredt tilbage.

 

”Og jeg har lov til at svare Liam.” Siger jeg bestemt og nedstirrer hende.

 

Jeg ved ikke hvor lang tid vi bare står og stirrer på hinanden, men til sidst giver Nicol op og kigger ned på gulvet. ”Troy er her om ca. 40 min, såå.” Hun kigger igen op på mig, denne gang nervøs i stedet for vredt, før hun fortsætter. ”Hvor er der mad, jeg er ved at dø af sult!” Hun griner lidt for at lette stemningen, men jeg går bare hen til telefonen og ringer roomservice op.

 

Efter to bip er der en som svarer og jeg begynder med at bestille noget mad. ”2 Glas juice, en bakke jordbær, noget brød, pålæg og smør, til værelse 41b.” Siger jeg hurtigt og damen i den anden ende siger et eller andet på dansk, derefter bliver der stille. Jeg lægger røret på og vender mig mod Nicol. ”Maden er her om 10 min, jeg skal lige ud og ordne noget. Din kjole er på bordet ved siden af din taske, men du kan også bare beholde min T-shirt på. Der er nogle shorts i min kuffert som du kan låne også.” Mumler jeg og går forbi hende ind i stuen og videre hen mod toilettet. 

-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.

SORRY - Som forbåbentlig alle så, skrev jeg i gå, at jeg ikke kunne publicere det her kapitel før på mandag, fordi jeg er på camping og der er virkelig INTET net her! 
Nu er jeg så, bare så heldig, at jeg har fundet net! YAAS o.o 

Så her er det - håber i kan lide det!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...