Killer|One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2014
  • Opdateret: 18 jul. 2014
  • Status: Igang
Liam Payne, Niall Horan, Louis Tomlinson, Harry Styles og Zayn Malik. Tilsammen danner de fem drenge en gruppe, som skaber rædsel over England. En gruppe unge er forsvundet i storbyen London, og rygtet går hurtigt omkring! Det tyder på at drengene, har noget med disse forsvindinger at gøre, men er det nu sandt? Det kan den kun 18 årige, Katie Rose finde svar på, da hendes liv tager en uventet drejning. (INGEN AF HISTORIENS PERSONER ER KENDTE!)

29Likes
26Kommentarer
1689Visninger
AA

10. Kap. 9) Nye tider?

Liam vandrede rastløs rundt i værelset, mens jeg trillede tommelfingre. Han virkede fjern og forvirret, måske helt forandret? Han havde vist en ny side af sig selv, som jeg havde svært ved at finde ud af. Jeg stoppede mine tommelfingres bevægelser, da jeg fik øje på en løs tråd. Jeg snoede den løse tråd om min finger, mens jeg fyldte mit hoved med tanker.


 "Hør.." Jeg kiggede op og mødte et brunt blik, som hurtigt rev mig væk fra virkeligheden. Liam greb fat om mine hænder, som han holdt med svedige håndflader. Han nussede blidt min håndryg med sin tommelfingre, inden han igen brød stilheden.

"Jeg forstår godt, hvis.."

"Nej." Jeg rystede forsigtigt på hovedet, mens Liam holdt mit blik fast.

"Hvis du hader mig." Hans kæbe var spændt, ligesom hans læber var. 

"Jeg talte med Niall.. Da du.. Jeg mener, mens du var væk." Han rynkede spørgende sine bryn, mens han gav mine hænder et blidt klem.

"Er du sikker på, at de.. at det her er hvad de vil, og hvad du vil?" Jeg prøvede på at flygte, men hans blik havde fanget mig. Jeg sank en klump, da Liam lod sine hænder glide om min hals. Han kneb øjnene hårdt sammen, hvilket fik varmen til at stige i min krop. Han rystede på hovedet og slap min krop.

"Jeg har aldrig ønsket, at slå nogen ihjel.. Eller blive frygtet af alle og enhver, der flygter fra mig, så snart de ser mig." Han vendte mig ryggen, og blev igen stille.

"Niall synger godt." Fik jeg kommenteret, selvom jeg hurtigt fortrød det. Jeg ville ikke give ham skyldfølelse, eller rive op i fortiden.

"Zayn er køn. Han kunne få tusinde vis af modeljobs, måske en professionel karriere." Jeg sank en klump og forsøgte at holde mine ord tilbage, men uden hjælp.

"Harry har et stort hjerte og en god personlighed, perfekt som familiefar." Jeg pustede et lydløst suk ud, inden mine tanker igen fløj ud.

"Louis.. jeg ved ikke, måske lejemorder." Jeg kunne høre et fnis fra Liam, som hurtigt blev stille igen.

"Jeg har ikke haft muligheden, for at lære ham at kende." Forklarede jeg min uhøflighed. Jeg rejste mig fra sengen, som jeg havde siddet på. Han var ikke interesseret i et venskab, hvilket der sikkert var en forklaring på. Hans hjerte lå sikkert under alt det mørke, der stammede fra hans fortid, eller de skræmte tanker om fortiden. Hvordan den ville hænge sammen, måske en fremtid uden fængsel og mord, kunne virke skræmmende og uventet?

"Men vigtigst af alt, så er der dig. Liam.. Jeg er ikke bange for dig." Jeg lagde min hånd på hans skulder, mens jeg forsikrede ham med mine ord. Han vendte sig hurtigt om, så jeg trådte et skridt tilbage. Hans øjne var opløst i tåre, der trillede ned langs hans kinder. Han trådte frem mod mig, og begravede sin hånd i min nakke. Han trak mig hurtigt ind til sig, og lod sine læber ramme mine. Han sendte, forskellige og forvirrende signaler rundt i min krop.

Han skubbede mig tilbage i den bunke puder, der greb min vægt. Lidt efter fulgte han selv efter, og plantede sin læber mod mine igen. Hans hænder bevægede sig langsomt op af min hud, da de havde fundet vejen ind under min bluse. Jeg svang mine ben om hans hofter, hvor jeg holdt ham fast. Han fumlede lidt med spænden på min BH, men fik den klikket op til sidst. Han trak sig fra kysset, og stirrede ind i mine brune øjne.

"Undskyld." Jeg rystede på hovedet, mens jeg greb fat om kanten på hans T-shirt. Han smed den på gulvet, da han havde trukket den over hovedet. Jeg var ligeglad med alt, alt det er var sket. Sket var sket, men der var håb forude. Måske for os begge? Sammen, som et par.

Han placerede et hedt kys på mit bryst, hvor min hud brændte mod hans. Han trak trøjen over mit hoved, og stoppede så brat op igen. Han studerede min overkrop, inden han smilede et genert smil. Det var en hel nye side, han havde lukket op for, men jeg kunne lide den.

Jeg nød, at være sammen med den"nye" Liam, der jo altid havde været den samme, men uden at lukke op og lukke nogen ind. Jeg følte mig en anelse stolt, da han lige netop havde valgt mig, ligesom jeg havde lukket ham ind. Hans selskab var rart, ikke at det ikke var godt, men jeg kunne endnu ikke være sikker på, at han ville forblive sådan her. Selvom jeg inderligt håbede på det!

Dette kapitel er ikke gennemrettet, beklager, måske jeg får tid en anden dag..

xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...