Killer|One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2014
  • Opdateret: 18 jul. 2014
  • Status: Igang
Liam Payne, Niall Horan, Louis Tomlinson, Harry Styles og Zayn Malik. Tilsammen danner de fem drenge en gruppe, som skaber rædsel over England. En gruppe unge er forsvundet i storbyen London, og rygtet går hurtigt omkring! Det tyder på at drengene, har noget med disse forsvindinger at gøre, men er det nu sandt? Det kan den kun 18 årige, Katie Rose finde svar på, da hendes liv tager en uventet drejning. (INGEN AF HISTORIENS PERSONER ER KENDTE!)

29Likes
26Kommentarer
1694Visninger
AA

7. Kap. 6) "Du er en modig lille tøs, du er."

 

Liam rakte en kop the ned til mig, da han kom tilbage. Jeg varmede min hænder på krusset, mens jeg fulgte ham med blikket. Han forsvandt ud af en dør, og kom ind af en anden. Han foldede et tæppe ud, og lagde det om min krop.

"Du er en modig lille tøs, du er." Han slog sig ned ved siden af mig, og lagde en tot af mit hår om bag mit øre. Jeg rystede på hovedet og nippede til den varme the.

 "Faktisk var jeg bange for at gå tilbage." Jeg trak fødderne op under mig, og hvilede mit hoved på ryglænet. Jeg havde hentydet til gruppen, som havde vist sig at være Liams venner.

"Du var slet ikke interesseret i de ballettimer, var du?" Liam lagde armen om min skulder, og trak mig ind til sig. Meget kunne man sige om Liam, men forvirrende var han nu.

"Faktisk.. Så var det dig, jeg var interesseret i." Han kyssede mig blidt i håret, da jeg hvilede mit hoved på hans skulder.

"Jeg er ked af det, der skete tidligere." Han tog koppen ud af mine hænder, og stilede den på det roede sofabord.

"Hmmm." Var det eneste jeg fik mumlet, da jeg kunne mærke mine øjenlåg blive tunge. 

"Du er godt klar over, at det her bliver imellem os, ikke?" Jeg kiggede op på ham, og mødte hans blik. Han så alvorligt på mig. Jeg nikkede, selvom jeg godt vidste det var forkert, og at det var bedst at gå til politiet, men jeg måtte vel bare tie?

 "Hvem var han?" Mine fingere strøg over hans tatoveringer, da jeg beundrede deres mønstre og farver.

"Bare én, der ikke kunne lade vær med at sladre." Jeg sank en klump, da jeg et eller andet sted betragtede det, som en trussel. Kunne jeg virkelig ende op, som et tilfældigt lig i en dyster vejgyde? - Blot en tilfældig ung med druk problemer, som havnede det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ville Liam virkelig kunne gøre det?

"Hvornår kan jeg egentlig gå?" Jeg sendte ham et  spørgende blik.

"Bryder du dig ikke om stedet." Jeg kiggede lidt rundt i rummet, og betragtede det ikke som skræmmende, måske fordi de andre ikke var her?

"Dine venner.." Han afbrød mig.

"Du tror vi er psykopater, ikke?" Han så afventende på mig.

"Nej.. De er... Du er flink, måske lidt.." Han sukkede højlydt, og slog sig for panden.

"Hør Katie. Jeg ved godt at rygterne går, men der ligger mere bag! Hvis du tænker på den flok unge, som er forsvundet burde du vide, at ingen af os har noget med det at gøre."  Jeg bed mig hårdt i læben, da det var der mine tanker havde ført hen.

 

Han nussede mig over håret, da jeg lå i hans skød. Hans blik lå på mig, som brændte han inde med noget, som han ikke turde at lukke ud.

"Hvad er det, Liam?" Han kiggede chokerende på mig, men lukkede alligevel op, som havde jeg fundet nøglen til hans indre sjæl.

"Så du synes altså kun, at jeg er flink?" Jeg smilede, mens jeg satte mig op igen.

"Det var ikke sådan ment, men havde du virkelig troet.. at efter alt det, som jeg lige har set.. Så ville jeg bare kaste mit hjerte i dine hænder, og håbe på det ikke ville blive knust.." Han smilede lidt for sig selv, som var der et eller andet sjovt over situationen. Han havde slået et andet menneske ihjel, hvordan kunne han tackle det så roligt? Intet sjovt lå i det, hvis man spurgte mig.

"Hvad?" Hans smil blev større og større, mens mit blik forblev undrende.

"Det klæder dig med læderjakke." Jeg rettede lidt på jakken, og smilede så.

"Faktisk.. Så tror jeg, at jeg beholder den." Han rystede smilende på hovedet, som var jeg skør.

"Hvordan skulle folk være bange for mig, når jeg ser sådan ud?" Jeg puttede mig ind til hans bryst, hvor der var dejlig varmt. En pris måtte han jo betale, så hvorfor ikke give mig jakken? - Han havde trods alt ændret mit liv, og lige nu betragtede jeg det ikke, som i en positiv retning.

"Måske ville det rart, at alle ikke løb væk, fordi de frygtede dig.. Jeg mener, du har Louis. Han er skræmmende nok i sig selv." Han slog en varm latter ud i luften, mens han puttede tæppet ind til min krop. Der var noget over Liam, som fik min mave til at boble. Nok virkede han skræmmende, men samtidig sårbar. 

"Måske lidt." Jeg smilede en sidste gang, inden jeg lod mine øjne glide i. Liams ruge hånd gled over min kind, inden jeg faldt i søvn.

 

Så Liam, Niall, Louis, Harry og Zayn har intet med mordet at gøre? - Eller er det hele fup?

Men nu ved vi da, at Katie finder Liam interessant! 

Tror I Liam føler det samme? - Og hvad er det han skal med Katie?

1000 tak til alle der læser med! :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...