Soulmate ღ

Det var alt sammen meningsløst. Fortabt. Som om hun slet ikke lagde mærke til tomheden bag hendes bryst længere, fordi hun følte den så ofte. Hele tiden. Hun havde et hjerte, men det var som om at det ikke var helt. Som om der manglede noget af hende selv. Måske det var ham der manglede? Ham, der uden et navn og ansigt, havde overtaget hendes tanker så mange gange før. Hendes soulmate, som der blev forklaret. Ham, hun var sat til finde, før det såkaldte “liv” kunne begynde. Og før tomheden ville forsvinde, og gøre hende ét igen. Men det eneste problem er bare, at alt det ikke var hendes virkelighed. Hendes soulmate var ikke at finde i hendes verden. Han var derude et sted, men med det tikkende ur, og timeglasset der var ved at rinde ud, havde hun så tid til at vente på ham? For den 16 årige fødselsdag nærmede sig kun, og fandt hun ham ikke inden, så vidste hun godt hvad der ville ske. Så ville hun blive en af dem. En af de fortabte sjæle, der blev sendt væk. En af de mørke.

35Likes
21Kommentarer
2074Visninger
AA

6. Femte Kapitel ღ

Kapitel 5

***

 

Jeg kunne mærke Zack stirre. Han var sikkert lige så forbavset som jeg. Jeg var egentlig også dum at tro, at den første jeg nogensinde kyssede ville blive min partner for livet.

“Okay Larianna… Hvis det heller ikke virker anden gang, tror jeg aldrig det vil virke!”.
Mit hjerte hopper et ekstra slag. Det er den tredje dag - i morgen klokken 12 vil jeg blive sendt afsted igen, hvis jeg ikke finder ham. Min soulmate. Som tilsyneladende ikke er Zack.
Zack vender sig om, og begynder at gå. Jeg bliver en smule vred. Faktisk er han yngre end mig, og har længere tid til at finde sin soulmate, mens jeg står her og har halvanden dag. Han kan ikke bare give op sådan uden videre.
“Vent! Zack!”, råber jeg,  og han vender sig om, men hans blik er fæstnet ved jorden.

“Larianna det hjælper ikke noget. Det skal være et ægte kærlighedskys, og det er vi vist begge enige om at det ikke var!”, siger han trist, måske en smule oprevet. Hans ansigt er stift
“Men… Jeg har en ide!”, siger jeg, uden rigtig at tænke. Han skal ikke forlade mig nu, og det er det vigtigste. Lige siden igår har vi været sammen konstant, for at blive bedre venner, så kærligheden kunne komme frem i os. Men indtil for få sekunder siden, hvor vi blev enige om at få det overstået, skete der ikke noget. For anden gang. Han er den eneste ven jeg har.
Han retter sig op, og sætter armene over kryds.  

“Hvad med at vi...” Begynder jeg, og han bryder hurtigt ind.

“Med at vi hvad? Der er ikke mere at gøre Larianna! Jeg, jeg er ked af det. Jeg skal nok være der imorgen til afsendingen”. Hans stemme er kold og jeg begynder at blive irriteret på ham. Jeg rynker brynene; kan ikke finde på nogen ide for at få ham til at blive, indtil jeg pludselig kommer på noget

“Ved du hvad? Hvis jeg absolut bliver sendt væk i morgen, så vil jeg også have lidt sjov ud af resten af den tid jeg er her!” Siger jeg, og griber fat i hans hånd. Hans ansigt lysner op, og et smil placere sig på hans bløde læber.

“Jeg håber virkelig ikke du vil prøve på det jeg tror du vil”, mumler han, mens jeg trækker ham ud på gaden med de mange mennesker.

“Åh jo!”, griner jeg og trækker først en pige hen til Zack. Han griber hende hurtigt før hun falder ned på jorden. Med det charmerende smil på læben, og øjnene der funkler i solen, bøjer hans sig ned og kysser hende direkte på munden. Pigen skriger op, får revet sig væk og kigger forskrækket på ham. Jeg er flad af grin, og han når at trække mig med sig væk, da pigens forældre kommer ud af hytten.
“Løb Zack!!”, stammer jeg, og er ved at falde over en sæk, med nogle orange frugter i.
Han griner, og hiver mig ind i et skur nede for enden af den utrolig lange gade.

“Din tur. Og jeg ved lige med hvem!” Hvisker han forpustet, og han har et frækt smil på læben. Et grin ryger ud af min mund, og vi løber væk derfra igen, og ud på de snævre veje.
Vi stoppe, og han gør tegn til at jeg skal blive stående, for derefter at løber videre ind i et hus. Jeg er lidt forvirret, og ved egentlig ikke hvad han har gang i, indtil han kommer slæbende med en dreng hvis fortænder står lodret ud af munden. Adr! Skal jeg kysse ham? Zack skubber ham, så han vælter direkte ned oven på mig. Jeg kommer op at sidde, og mærker hans tunge krop mase min.
Drengen smiler usikkert til mig, og jeg lukker øjnene, rynker på næsen og læner mig hurtigt frem til hans mund, mens jeg beder til, at dette ikke er min soulmate.

Derefter skubber jeg ham hurtigt væk, da intet sker.
“Du får så meget igen, din dumme dreng!” Råber jeg af Zack, og kigger strengt på ham. Han griner højt og holder sig til maven, og jeg kan heller ikke holde grimassen længere.

“Kom, vi går hen på Wells!”, siger han. Jeg smiler lidt ad hans opfindsomhed, og trækker på skulderen, mens et fnis ryger ud af min mund.
“Så skal der kysses!”, siger jeg, og løber afsted, med Zack bag mig. Et øjeblik når jeg at tænke på, hvad Mor mon vil synes om, hvad vi har gang i. Tanken er dog hurtigt væk igen da vi slår dørene op, så skiltet ovenover basker vildt og ustyrligt.
Zack smiler let til mig, og jeg nikker over mod en pige der står og snakker med sine veninder. Hun er ret så køn i ansigtet, og da han først vender hende rundt, placere begge sine hænder på hver side af hovedet og kysser hende, sker forandringen lige med det samme.

Hendes lange krøllede hår begynder at ændre farve, og det samme gør Zacks. Deres øjne er begge helt forbavsede, og de kigger på hinanden som om de har set et spøgelse.
“Hvad fanden?”, mumler jeg, uden nogen hører det. Selvom der blev helt stille i rummet, kan jeg stadig ikke hører mine tanker; jeg kan ikke forstå dem. Det eneste jeg tænker på er, at jeg er helt fortabt nu. Zack har lige fundet sin soulmate. Helt random. Det eneste jeg ikke forstår er, at han jo bare kyssede hende. Der var intet kærlighed mellem dem.
En pludselig klappen og hujen går i gang, og Zack og pigens ansigter er nu helt glade. De udveksler få ord, og Zack smiler over hele ansigtet. Han kigger lidt genert, inden de får øjenkontakt igen.
Hun bider sig let i læben, og omfavner så Zack, som derefter føre sin mund ned til hendes. De begynder at kysse så lidenskabeligt, at jeg må vende mig rundt, og gå, for ikke at kaste op. Jeg når væk. Zack har fundet sin soulmate. Det er nu minus en persons hjælp, ud af nul. Super.

Jeg skal hjem, og det skal være lige nu. Så kan jeg ligge der og vente på at blive sendt væk til Zondes. Selv navnet er koldt, og forladt. Mine øjne løber i vand, og jeg mærker den sædvanlige prikken i næsen inden tårerne strømmer ud. Den her, havde jeg ikke set komme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...