Too Good To Be True

En historie fyldt med stereotype personer, klichéer samt et sikkert mangelfuldt plot.

1Likes
1Kommentarer
535Visninger
AA

22. Nytår

Vi spiste morgenmad på en lille café overfor Grand Central Terminal. Da jeg havde været i New York med mine forældre og Jesper, havde vi set den café hver dag, men aldrig været inde på den. Den var hyggelig, og i Jakes selskab blev det ikke bedre.

            Vi brugte dagen på at gå rundt i byen. Tale om alt muligt. Jake var en helt anden. Åben og afslappet. Vi gik hen på Times Square, og så på det sted, hvor ball’en skulle falde nytårsaften. Det var surrealistisk at være der. Det mindede mig om den film, jeg havde set; New Year’s Eve.

 

            Vi spiste på en lille hyggelig italiensk restaurant om aftenen, og gik først tilbage til hotellet halv elleve. Aftenen foregik som den foregående. Jeg faldt hurtigt i søvn. Lettet over at kunne snakke åbent med Jake, og for at være her med Jake i det hele taget. Lettet over, at jeg selv var mere åben, end jeg var for nogen anden. At føle sådan overfor nogen, havde jeg aldrig prøvet før. Det var rart, en lettelse.

 

            Jeg vågnede morgenen efter. Igen liggende i en jernring bestående af Jakes arme. Jeg lå tættere ind mod ham denne gang, end jeg havde gjort natten forinden. Hver gang han trak vejret, kunne jeg mærke ham ånde ud i mit hår.

            Hvorfor kunne jeg godt lide det her? Vi var venner, så jeg burde protestere over at ligge i hans arme. Jeg så på clockradioen. De røde tal lyste op. Halv otte. Der ville nok gå noget tid, før han vågnede. Jeg lyttede til hans vejrtrækning, og prøvede at hitte ud af, hvilken følelse, der konstant rørte på sig, men som jeg ikke kunne give et navn. Mine tanker var et kaos. Jake trak mig en anelse tættere ind mod sig, hans bryst mod min ryg.

 

            ”Godmorgen,” hviskede jeg stille, da hans vejrtrækning ændrede sig.

            ”Godmorgen,” sagde han en anelse groggy.

            ”Sovet godt?” spurgte jeg en anelse højere, også selvom det stadig kun var en hvisken.

            Han trak vejret dybt. ”Jeg sover altid godt, når du er her,” sagde han ærligt.

            Mit hjerte sprang et slag over. Hvad?

            Jeg hørte ham sige noget lavt til sig selv. ”Sov du godt?” spurgte han og gav slip på mig.

            Jeg rullede over på ryggen og mødte hans brune øjne. ”Jeg sover også godt, når du er her,” sagde jeg forsigtigt og prøvede at læse hans reaktion. Mine kinder blev langsomt en anelse varmere. Det overraskede mig, at jeg havde sagt det. Bare sådan uden videre. Det var aldrig sket før, at jeg havde frivilligt sagt noget, som jeg ikke vidste, hvordan andre ville tolke.

            Hans blik blev mørkere, og han lænede sig langsomt ned mod mig. Jeg kunne ikke flytte mig blik, og havde ikke lyst til at flytte mig. Hans ansigt var få centimeter fra mit, da han med ét rettede sig op. Jeg pustede tungt ud, overrasket over, at jeg havde holdt vejret.

 

Hver morgen startede på samme morgen. Nytårs-aftensmorgen var ingen undtagelse. Jeg vågnede liggende tæt op af Jake. Hans bryst mod min ryg, og hans arme i en jernring rundt om mig. Denne gang endnu tættere end de forgange gange. Dog var det ikke mig, der vågnede først.

            ”Godmorgen,” sagde Jake bag mig, da jeg slog øjnene op. Kunne han se det, eller kunne han høre det på min vejrtrækning?

            ”Godmorgen,” mumlede jeg lavt.

            ”Sovet godt?” spurgte han.

            Jeg nikkede og gabte. Han slap mig langsomt. Jeg vendte mig, lagde mig på ryggen, og så lige direkte op i hans mørke øjne. Hvor kom mit mod fra? Han slap ikke mit blik. ”Og dig?”

            Han nikkede. ”Jeg har sovet godt,” sagde han stille.

            Jeg smilede genert og så ned.

            ”Så er det i aften, din drøm går i opfyldelse,” sagde han roligt.

            Jeg så op på ham og mødte hans blik. Hans mørke øjne virkede rolige. Hvad kunne jeg sige? Jeg havde ikke briller på, så jeg så ikke helt klart.

            ”Jeg tror det er mere end én,” sagde jeg lavt.

            ”Hvad?” spurgte han, interesseret, og med et drillende smil på læben.

            Jeg rakte ud efter mine briller. Det var rarere at kunne se noget. ”Jeg tror også, det er en drøm at se April Summer optræde,” sagde jeg stille. Og at holde nytår med dig, tænkte jeg for mig selv, også selvom jeg ikke sagde det højt.

 

Dagen gik hurtigt, for hurtigt. Det var aften, før jeg vidste af det, og vi var på vej hen mod Times Square.

            ”Har du noget i mod det?” spurgte Jake og tog min hånd.

            Jeg så op på ham og rynkede panden. ”Du spurgte mig ikke i sommer,” pointerede jeg med et smil.

            Han smilede. ”Havde jeg spurgt dig, så tror jeg, det havde været af andre grunde, du havde svaret ja.”

            Jeg så ned i jorden, det var der måske noget om. ”Hvorfor egentlig?” spurgte jeg. Til begge ting.

            ”I sommer, fordi du helt afgjort ville være blevet smidt ud. Og nu,” han så ned på mig og mødte mit blik. Det fik mig til at rødme og se væk. Jeg kunne undskylde det med, at det var kulden, der gjorde mine kinder røde, jeg gjorde det bare ikke. ”Og nu, fordi du virker som en person, der let bliver væk.” sagde han ærligt.

            ”Hvordan kunne du vide det?”

            Han trak på skuldrene. ”Vi har tilbragt et par dage sammen i New York,” svarede han simpelt.

 

            ”April skal optræde tyve i tolv, tror jeg nok,” sagde Jake. Der havde været flere indslag allerede.

            ”Okay,” jeg smilede. ”Det ser jeg frem til.” sagde jeg stille. Med al larmen omkring os, var det uhørligt.

            ”Jake?” råbte en stemme igennem larmen. En pigestemme. Jeg burde kende den, også selvom jeg aldrig havde hørt stemmen i virkeligheden før.

            Jake slap min hånd, og gav et knus til en ung dame med langt næsten sort hår og lys hud. ”Hej April,” sagde han.

            ”Det er for længe siden, vi sidst har set hinanden,” sagde hun og lukkede sin jakke. Det var begyndt at sne.

            ”Skal du ikke optræde?” spurgte Jake med let rynket pande. Han tog min hånd igen.

            April lo. ”Jo, men først om to timer.”

            ”Du skal møde Maria,” sagde Jake pludseligt.

            April vendte sig mod mig. Hun var endnu smukkere i virkeligheden end på billeder. Det var unfair, at nogen kunne se så godt ud. Også selvom der højest sandsynligt var frostgrader, og vi stod i tykke jakker og halstørklæder.

            ”Hej, Maria,” sagde hun og gav mig et hurtigt knus. ”Jake har fortalt meget om dig,” sagde hun. Hun smilede og så på Jake ud af øjenkrogen. Hendes mørke øjne strålede.

            Jeg smilede tilbage, rødmede svagt, og bed mig usikkert i læben.

            Sneen tog til, da April gik på scenen to timer senere.

            ”Hun kommer ikke tilbage, når hun har optrådt,” sagde Jake i mit øre. Jeg så på ham.

            ”Hun skal mødes med Jesse,” han smilede.

            ”Jesse?” spurgte jeg. Selvom jeg nok burde vide det, var jeg blank.

            ”Jesse McCold,” sagde han opklarende og lo.

 

Et minut i tolv begyndte nedtællingen. Sneen faldt hurtigt, og indhyllede alle i et blødt hvidt skær blandet med det stærke lys fra scenen.

            Jeg så op på Jake. Han så på mig med et ulæseligt blik. Det sidste minut gik hurtigt. Jeg så ball’en falde, og mødte Jakes blik. Bag ham så jeg flere stikke hovederne sammen. Var der en tradition af en art, som jeg ikke kendte? Jeg kunne mærke mit hjerte slå hurtigere, hvorfor vidste jeg ikke.

            Jake trak mig ind mod sig og kyssede mig. Hans læber var bløde og varme mod mine. Jeg var aldrig blevet kysset før, men kunne på ingen måde have forestillet mig det på en bedre måde. Han havde mit ansigt mellem sine varme hænder, modsat mig havde han ikke handsker på. Jeg havde taget fat i hans jakke med begge handskeklædte hænder og trak på den måde mig selv tættere på ham.

            En blitz gik af ved siden af mig. Det pludselige lys rev mig ud af øjeblikket og tilbage til virkeligheden. Vi trak os fra hinanden. Jeg smilede og bed mig i læben med røde kinder.

            ”Godt nytår,” sagde Jake med en lav hvisken.

            ”Godt nytår.” Jeg så op på ham med et genert smil og fik sne i ansigtet. Blitzen, der var gået af sekunder før, var sikkert bare et billede af aftenen.

            ”Jake!” sagde April bag mig. Jake havde taget min hånd igen.

            ”Godt nytår,” sagde April, da hun kom hen til os. Hun så på mig med et bredt smil, og dernæst på Jake med løftede øjenbryn.

            ”Skulle du ikke være sammen med Jesse?” spurgte Jake. Overrasket over at se hende her.

            April smilede forelsket og bed sig i læben. ”Jo, han skulle lige hilse på en eller anden.” sagde hun. ”Han kommer herover.”

            Jake så ned på mig og smilede.

            ”Hvad har du gjort ved hende?” spurgte April drillende. Hun havde stadig et fjoget, forelsket, smil på læben.

            Jeg smilede stadig, bed mig i læben for at mindske det en anelse. Det fungerede ikke så godt.

            Jake trak mig ind mod sig. ”Hvad har Jesse gjort ved dig?” spurgte han igen.

            April bed sig genert i læben. ”Det ved du godt,” sagde hun stille. ”Det er en tradition.”

            ”Kun hvis man er på Times Square,” påpegede Jake.

 

Jeg satte mig på sengen med nattøj på. Selvom det kys var en tradition, så var det mit første kys, og jeg vidste inderst inde, at det havde føltes helt rigtigt. Jeg kravlede ned under dynen, og lagde mine briller på natbordet. April Summer virkede rar.

            Jake satte sig ved siden af mig. Jeg smilede på til ham og bed mig genert i læben, da jeg mødte hans blik. Han sagde ikke noget, men lagde sig ned ved siden af mig, med samme afstand, som han havde gjort de sidste par aftener. Jeg lagde mig ned på madrassen, og møvede mig en anelse tættere på ham, med hjertet bankende i mit bryst. Selvom jeg ikke kunne se ham, kunne jeg fornemme ham smile bag mig.

            Han lagde sin arm rundt om mig, og trak mig tæt ind mod sit bryst. Jeg gispede lydløst, da han gjorde det pludseligt. Jeg lagde mig til rette, og slukkede lyset. En perfekt start, på hvad der næsten kun kunne blive et perfekt år. Med det som sidste tanke, faldt jeg i søvn.

 

            ”Har du tænkt dig at sove hele dagen væk?” spurgte Jake et sted tæt på mit øre.

            Jeg slog forskrækket øjnene op. ”Nej,” sagde jeg stille. ”Hvad er klokken?” spurgte jeg og kvalte et gab.

            ”Den er ni.” svarede han. Han havde sine arme omkring mig. Stadig i en halv jernring, men ikke helt så anspændt som de foregående dage.

            ”Og du klager over, at jeg sover hele dagen væk?” spurgte jeg.

            Jake lo. ”2014 skal ikke startes sovende.”

            Jeg rullede forsigtigt over på ryggen og mødte hans mørke øjne. ”Jeg mindes ikke, at jeg sov da 2014 begyndte.” hviskede jeg genert. En varme bredte sig hurtigt i mine kinder. Jeg bed mig i læben og så ned. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...