Too Good To Be True

En historie fyldt med stereotype personer, klichéer samt et sikkert mangelfuldt plot.

1Likes
1Kommentarer
517Visninger
AA

16. Hjælp

Jake Phillips’ tanker

 

’You Stole My Heart’ var sjov at filme. Tiden gik hurtigt på settet, og jeg fik ”Dem” lidt på afstand. Det var som om ”De” mente, at jeg havde brug for noget tid til at tænke. Det, eller så ledte ”De” bare efter en ny mulighed, for at gøre mit liv en endnu større løgn, end det allerede var. Jeg ville bare ønske, at jeg kunne fortælle, hvad jeg virkelig følte. Som det var nu, kunne jeg ikke engang indrømme, hvad jeg følte over for mig selv.

            Hvis jeg først gjorde det, ville mit ansigtsudtryk røbe alt det, som ”De” tvang mig til at opretholde. Jeg havde nok mest af alt brug for at finde ud af, hvem jeg var. Siden ”De” var kommet ind i mit liv, havde jeg ikke kunne finde ud af det. ”De” havde tvunget mig til at medvirke i en masse film. Det havde gjort mig ’berømt’. Men hvad var der ved at lave det, jeg elskede, hvis jeg ikke selv havde noget at skulle have sagt? Der var så mange ting, jeg så godt ville sige og gøre, men som ”De” forhindrede mig i at gøre.

            Uden at tænke over konsekvenserne, tog jeg en impulsiv beslutning. Hun skulle vide det! Problemet var bare, at jeg ikke kunne gøre det alene. Jeg måtte have hjælp, og helst fra en, der kendte mig, men som ikke vidste i detaljer, hvad ”De” kunne finde på at gøre.

            Jeg havde fået en ti år gammel model af en Nokia telefon, der kunne ringe og muligvis sende en sms, hvis jeg var heldig. Jeg låste den op, og gik ind i mine kontakter. Der var en bestemt person, som jeg ikke havde snakket med længe, og som var den eneste, der ville kunne hjælpe mig. Jeg ringede op. Inderligt Håbede jeg på, at hun tog sin telefon.

            ”Det er April,” sagde April, smilet i hendes stemme var tydeligt.

            ”Hej April, jeg har brug for din hjælp.” sagde jeg lettet, da den blev taget efter andet ring. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...