Too Good To Be True

En historie fyldt med stereotype personer, klichéer samt et sikkert mangelfuldt plot.

1Likes
1Kommentarer
536Visninger
AA

9. Hende

Jake Phillips' tanker

For første gang i flere år havde jeg sovet godt. Normalt indebar hospitaler, at jeg skulle være på vagt for ”Dem” hele tiden. ”De” havde en tendens til bare at dukke pludseligt op. Da Maria var her, frygtede jeg det ikke på samme måde. Hendes altid kolde fingre, fik mig til ikke at føle mig alene. Når jeg så hende i øjnene, vidste jeg, at hun ikke ville gå. Hun ville blive der, så længe jeg bad hende om. Og det selvom jeg ikke havde givet hende en forklaring på hvorfor, jeg godt ville have hende til at blive.

            Hver gang jeg så hendes grønlige øjne for mig, kom jeg til at tænke på, hvorfor ”De” bestemte over, hvad jeg følte. Maria havde fået mig til at smile. Både over den måde hun nogen gange formulerede sig på engelsk på, og måden hun så væk, når hun rødmede svagt. Den måde hun fordybede sig totalt i den bog hun læste, og måden hun kunne virke så langt væk, når hun sad og så ud af vinduet.

            Jeg vidste, hvad ”De” ville sige. ’”Vi” bestemmer, så du snakker ikke med det pigebarn igen.’ Noget i den stil, i hvert fald.

            Når Maria sov, vågnede jeg af og til. ”De” sneg sig ustandseligt ind i mine tanker. Både når jeg sov, men også når jeg var vågen. Hvorfor kunne ”De” ikke bare forsvinde ud af mit liv for altid? Alting ville blive så meget lettere. Intet ville være så kompliceret, som når ”De” konstant forsøgte at rette på, hvad jeg gjorde. Så jeg over på Maria når hun sov, blev jeg revet tilbage til virkeligheden.

                      Billedet af Maria, der så væk fordi hun rødmede, poppede op i min hukommelse. Jeg smilede og lukkede øjnene igen. Hendes grønlige øjne stod klar i min erindring, da jeg faldt i en dyb veltrængt søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...