Da Dragerne kom

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2014
  • Status: Igang
Jeg troede at jeg gjorde hvad der var nødvendigt for at redde min familie, men nu ser jeg. Jeg har sat en kædereaktion igang, en kæde som vil lægge verden øde. Mit navn er Alison Monroe og jeg er den eneste der kan stoppe verdens undergang. Dette er min historie om Da Dragerne Kom

2Likes
0Kommentarer
160Visninger
AA

2. Romeo

Jeg har ikke sovet i over et døgn og i alt den tid har jeg siddet på min hests, Stormvind, ryg. Solen er lige stået op og vi er kommet et godt stykke op af bjerget

Det er et under at jeg ikke er faldet af endnu.

Stormvind er en god hest, jeg behøver ikke at fortælle ham noget, han ved hvor vi skal hen.

Vi følger den gamle sti, drage stien. Stien føre næsten lige op til dragernes grotte. Det siges at helten, hvis navn forlængst er glemt, som spærrede dragerne inde, lavede denne sti.

Jeg kan mærke mine øjenlåg bliver tunge og mine tanker begynder at vandrer. Før jeg ved af det lukker mine øjne i.

 

Da jeg åbner øjnene ligger jeg end blandt træer og stiger lige ind i Stormvinds øjne. Solen er næsten gået ned, jeg må virkelig have sovet længe.

"Hey du, har du bare båret rund på mig, mens jeg sov var?" Jeg nuser hans mule og kysser den, men jeg rejser mig op.

" Det er en trofast hest du har dig. Bar rundt på dig et godt stykke for at finde et sted at ligge dig, for der efter at vente på at du vågnede"

"AHHH. Hvem er du? Hvor er du?" Forskræmt kom jeg skrigende på benene. Med et havde jeg den lille kniv, jeg havde stjålet, i min hånd peget i retningen af stemmen.

"Rolig nu smukke. lig den væk inden at du kommer til skade"

"Smigrer virker ikke, jeg er ikke dum. Træd frem, jeg bryder mig ikke om at gentage mig selv"

"Okay, jeg skal nok, der er ingen grund til at blive arrig" Stemmen kommer fra omme bag ved Stormvind. Stemmen er en dyb mandig stemme med en vis elegance over sig. Og nu kom stemmens ejermand frem. Han træder ud i solens sidste lysstråler. Han  havde sort hår og smukt ansigt. Han havde et ar hen over det højre øje. Han er i bar overkrop. Han er muskuløs, meget. Han har et brændsår på sit venstre bryst. Jeg skal være ærlig og sige at han er attraktiv.

"Kom nu læg kniven ned"

"Lad vær med at snakke til mig som om at jeg er et lille barn" Det kommer trodsigt ud, ligesom et lille barn.

"Hør her. Fortæl mig hvem du er, hvor du kommer fra så jeg kan følge dig hjem til din lille landsby"

"Jeg fortæller dig ingenting"

"Hør nu. Skoven er ikke et sted for en pige"

"Hvabehar, nu har jeg aldrig. Du kender mig ikke engang. Du er den mest mandschauvinistsketåbe jeg nogensinde har mødt!" Gud, jeg har kun lige mødt ham og jeg kan allerede ikke fordrage ham.

"Okay så siger vi det, men det er altså farligt herude, ikke et sted for dig"

"Hvad ved du om det" Inden han kan nå at svare kommer der et brøl som skære igennem natten og som går helt ind til marven.

"Drageren kom nu!"

"Er det sådan en drage lyder?"

"Ja og vi er tæt på kom nu, der er farligt i de her skove. Du kan overnatte hos mig og i morgen følger jeg dig hjem"

"Jeg skal ingen steder med dig. Jeg kender dig ikke og jeg skal ingen steder andre end op"

"Kom nu, der er farligt her, plus ved du overhovedet hvor du er? bortset fra at du er på Dragebjerget" Nej det vidste jeg ikke.

"Hvordan kan jeg stole på at du ikke lokker mig i en fælde?" Jeg putter kniven tilbage i bæltet og griber fat i Stormvinds tøjler. Den fremmede er allerede hoppet op på sin hest.

"Det kan du ikke, du er nok bare nød til at stole på mig"

Jeg kigger på Stormvind og ved at han heller ikke kan lide den uhøflig og irriterende fremmede.

"Kommer du prinsesse?"

"jeg kan virkelige ikke lide ham" Jeg er på Stormvinds ryg og han giver en vrinskende latter fra sig.

"Årh hold mund" Jeg kommer op på siden af den fremmede og spørger.

"Hvad hedder du?"

"Jeg hedder Romeo og du?" Jeg tøver, men jeg har aldrig brudt mig om at lyve selv ikke for fremmede jeg ikke kunne lide.

"Mit navn er Alison, men alle kalder mig Ali"

"Det er et smukt navn" Jeg svare ham ikke, jeg har ikke tænkt mig at svare på smig.

Åh gud jeg håber at jeg kan stole på ham ellers kan jeg ikke rede far.

 

Det var min tanke da jeg sammen med den fremmede ved navn Romeo red ind i den mørke skov hvor hans hytte forhåbentligt skulle være.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...