Mordet på Kanalbåden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2014
  • Opdateret: 7 apr. 2014
  • Status: Igang
Da Håkan en nat findes myrdet på kanalbåden Uniko, er der kun otte personer, der kunne have myrdet ham. Hans søster Lina sætter alt ind på at finde morderen, og får støtte af en anden turist, politimanden Henrik. Sammen forsøger de to at finde ud af, hvad Håkan præcist lavede i det sidste døgn af sit liv, men sagen er langt mere kompliceret end nogen havde regnet med. Og ingen på den lille båd, har tilsynladende rent mel i posen ...

0Likes
4Kommentarer
247Visninger
AA

3. 18:00

Lina kiggede i det lille spejl på væggen. Hun stod på det mikroskopiske badeværelse, der skulle benyttes af samtlige turister. Hun strøg sit tynde, lyse hår væk fra ansigtet, og trådte ud. Håkan stod og ventede på hende. ,,Klar?’’ brummede han utålmodigt.

,,Så lang tid brugte jeg da ikke.’’ forsvarede hun sig.

,,Nej kun et kvarter.’’ svarede han igen. Lina gav ham dræberblikket. De gik ned ad trappen og ned mod den ende af stueetagen, der fungerede som spisesal.

Der var sat et langbord op midt i rummet, og de fleste pladser var allerede besat af de få turister kanalbåden kunne rumme. Lina og Håkan satte sig overfor en blond kvinde i en lidt for kort rød kjole. Margrete, som Lina havde mødt tidligere sad ved siden af hende. Kvinden i den røde kjole sendte Lina et smil, der tydeliggjorde at hun allerede havde dømt hende som et laverestående væsen. Håkan fik derimod et flirtende smil. Han smilede sært nok tilbage.

Lina gloede på ham. Han var gift for fanden! Han kunne da ikke gå rundt og flirte med alle mulige piger, der tydeligvis vidste, at de lige i øjeblikket sad og fremviste halvdelen af deres røv. Sådan var hans kone da overhovedet ikke. Lina havde lyst til at kaste op.

,,Hej.’’ Blondinen rev Lina ud af tankerne. ,,Hvem er I?’’

Hun kunne lige så godt have have erstattet ‘i’ med ‘du’, tænkte Lina. Blondinen kiggede kun på Håkan.

,,Jeg hedder Lina og det her er Håkan.’’ skyndte Lina sig at svare, før Håkan kunne nå at sige et ord.

,,Og I er søskende?’’ spurgte hun.

Håkan nikkede.

,,Åh, det tænkte jeg nok. Hvor pudsigt! Jeg hedder Frida.’’ præsenterede hun sig. ,,Kan I kende mig?’’

,,Hvad?’’ Lina gloede forvirret på hende.

Frida så skuffet ud. ,,Jeg er med i en del realityshows. Jeg er jo kendt, så jeg tænkte bare at I kendte mig. Det gør de fleste, ikk?’’ Hun blafrede adskillige gange med sine falske øjenvipper.

,,Øh okay.’’ sagde Lina, og havde det som om hendes hjerneceller døde, nu mere hun så på Frida.

En mand, der tydeligvis var kok kom forbi. ,,I har ikke bestilt vel?’’

De tre ved bordet rystede på hovedet.

,,Jeg laver kun tre slags retter: frikadeller, svensk pølseret og bøf med løg. I må selv vælge.’’

,,Øh … jeg tager svensk pølseret.’’ sagde Lina.

,,Det er jo al for fed mad, I serverer.’’ beklagede Frida sig. ,,Jeg vil bare have et glas vand.’’

Håkan bestilte en portion bøf med løg.

,,Hvad arbejder I så med?’’ blev Frida ved.

,,Jeg arbejder i en bank.’’ fortalte Håkan.

,,Jamen, så skulle du næsten kende Thorvald!’’ hvinede hun og pegede på en mand i fyrrerne, der sad et stykke fra dem. ,,Han er tidligere direktør i landsbanken. Men han er lidt sær.’’ tilføjede hun hviskende.

,,Hvad mener du?’’ spurgte Lina mistroisk.

Frida lænede sig dramatisk frem mod dem. ,,Han har lige siddet inde. Han forsøgte at myrde sin konkurrent.’’

Lina og Håkan vekslede et blik, og så på den ganske almindelige mand ved bordet.

,,Hvor kender du ham fra?’’ spurgte Lina.

,,Har bare snakket lidt med ham, du ved ...’’ Frida smilede til hende på en måde, der fortalte at de havde lavet langt mere end det. Åh gud, tænkte Lina. Indtil videre var der kun sære mennesker på denne båd. En klam kaptajn, en dum blondine af en reality deltager, en businesskvinde, en mærkelig popdreng, hans politimand af en far, en tjener, der også fungerede som kok, en morderisk bankdirektør, og en pjaltet mand, der sad ved siden af denne.

Det her ville blive tre en halv lange dage.

 

Da de kom tilbage fra middagen smed Håkan sig på sengen, mens Lina hurtigt smuttede ud på dækket for, at ringe til deres faster.

Hun trak sin telefon frem, men hørte skridt bag sig. Hun vendte sig om, og stod overfor Thorvald. Hun mærkede hårene på hendes arme rejse sig. Han så uhyggelig ud i mørket.

,,Hvad laver du her?’’ spurgte han fjendtligt, og så på hende, som om han helst ville have hende til at gå.

,,Hvorfor siger du det?’’ spurgte hun og rettede ryggen.

,,Du burde se efter din bror.’’

,,Hvad?’’ Lina så skræmt på ham. ,,Håkan har det fint.’’

,,Er du sikker på det?’’ Han kneb øjnene sammen. Lina så kun på ham et øjeblik, før hun styrtede op til hendes kahyt. Hvad end Thorvald havde gang i var det ikke godt. Hun åbnede uroligt døren. Håkan var ikke derinde. Hun styrtede ned ad trappen igen og hen til spiseafdelingen.  

Håkan sad mellem Margrethe og Frida, og drak rødvin.

Lina åndede lettet op.

Hvad Thorvald havde ment. Havde han tænkt sig at gøre Håkan ondt? Var det en form for trussel? Men hvad skulle Håkan dog have gjort? De havde kun kendt hinanden i fem timer, hvis ikke mindre! Hvorfor pokker havde Thorvald sagt det, han sagde? Lina fik ikke tid til at tænke før hun registrerede, at han stod bag hende igen.

,,Hvad pokker mener ….!’’ begyndte hun, men han afbrød hende.

,,Bare sig til din kære bror, at han skal passe på. Han skal ikke komme nærmerer end højest nødvendigt.’’

,,Hvad fanden mener du? Du kender han jo ikke engang! Han har ikke gjort dig noget!’’

Bankdirektøren grinede. ,,Du aner ikke hvad der foregår, vel? Du har slet ingen idé ...’’

Lina fortsatte med at råbe af ham, men han steg bare op af trappen og forsvandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...