Mordet på Kanalbåden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2014
  • Opdateret: 7 apr. 2014
  • Status: Igang
Da Håkan en nat findes myrdet på kanalbåden Uniko, er der kun otte personer, der kunne have myrdet ham. Hans søster Lina sætter alt ind på at finde morderen, og får støtte af en anden turist, politimanden Henrik. Sammen forsøger de to at finde ud af, hvad Håkan præcist lavede i det sidste døgn af sit liv, men sagen er langt mere kompliceret end nogen havde regnet med. Og ingen på den lille båd, har tilsynladende rent mel i posen ...

0Likes
4Kommentarer
244Visninger
AA

2. 13.45

Da Lina havde pakket ud, stod hun lidt og kiggede ud af vinduet. Håkan var smuttet op på kanalbådens øverste etage, for at undersøge, hvad der egentlig var at lave på båden. De var ikke begyndt at sejle endnu.

Hun vendte sig om, da døren blev åbnet. Men det var ikke Håkan, der trådte ind i rummet.

En knægt på omkring femten år vadede ind. Hans hår var kunstfærdigt sat med voks og hans tøj signalerede, at han var lige præcis den type dreng Lina altid havde undgået i folkeskolen: Popdrengen.

Hun gloede på ham. ,,Øh … vil du være sød at gå ud af min kahyt?’’

Drengen stirrede uforskammet tilbage. ,,Vi har altså bestilt den her kahyt.’’

,,Hvem er ‘vi’?’’

,,Mig og min far.’’ forklarede han.

,,Hvor er din far?’’

,,Han er li’som nede og tjekke ind.’’

Lina stirrede på ham, som om han var sindssyg. Hvem sagde ‘li’som’ mere? Ingen. Absolut ingen.

En fuldvoksen mand dukkede op i døren. ,,Hvad så Felix, har vi … hvad pokker laver du her?’’ Han kiggede forvirret på Lina.

,,Jeg og min bror har betalt for den her kahyt.’’ svarede hun denne gang lidt mere venligt. Manden så lettere forvirret ned på sin billet.

,,Åh undskyld.’’ sagde han pinligt berørt. ,,Vi skal bo i kahyt 5. Undskyld.’’ tilføjede han igen til Lina.

,,Det gør ikke noget.’’

,,Jeg hedder Henrik og det her er Felix.’’ præsenterede manden sig.

,,Jeg er Lina.’’

,,Og du er her med din bror?’’

Hun nikkede.

Henrik kløede sig lidt i nakken. ,,Nå. Vi må hellere finde vores kahyt. Undskyld forstyrrelsen.’’ Han trak Felix med ud af rummet, og lukkede døren efter sig. Lina tog sin jakke, og besluttede at gå ned på det nederste dæk, og håbe at hun ikke stødte på Peter Vestervig.

Hun låste døren efter sig i tilfælde af at andre mærkelige popdrenge skulle finde vej til kahytten. Hun gik ned ad vindeltrappen, og … bum. Så stod Peter Vestervig der.

,,Kan jeg hjælpe dig med noget?’’ spurgte han slesk.

,,Øh … hvornår sejler vi?’’ spurgte hun og kastede mentalt op over ham.

,,Jeg skulle faktisk op og gøre klar til det nu. Vil du med op og se styrrummet?’’

,,Nej tak. Jeg skulle bare have lidt frisk luft.’’ Hun smilede så overbevisende, hun kunne og skyndte sig at flygte ud af døren.

Det lille stykke udenfor, var kun en halv meter bredt og gik rundt om hele båden. Der stod også omkring tre andre herude. Kanalbådens motor startede, og Lina observerede den lille kaj i Stockholm langsomt glide væk.

,,Det er alligevel lidt trist.’’ sagde kvinden, som stod nærmest Lina. Hun havde kort, mørkt hår, hvor alderen tydeligvis var godt i gang med at sætte sine spor. Hun havde mørke rander under øjnene, og hendes tøjvalg temmelig professionelt.

,,At hvad?’’ spurgte Lina nysgerrigt. .

,,At tage herfra. Jeg kan godt lide Stockholm. Bor du her?’’

Lina nikkede. ,,Jeg bor i Skärholmen.’’

,,Der boede jeg også da jeg studerede.’’ smilede kvinden. ,,Jeg hedder Elin.’’ Hun rakte formelt hånden ud. Lina trykkede den. ,,Lina.’’

Mens de snakkede gled Stockholm ud i det fjerne, og Uniko sejlede ind mellem de smalle kanaler.


 

Da Lina omkring klokken fire, smuttede op til hende og Håkans kahyt, sad han allerede derinde. ,,Hvor har du været henne?’’ spurgte han. Han lød ikke glad.

,,Udenfor. Hvad med dig?’’

,,Bare oppe på det øverste dæk.’’

,,Hele tiden?’’

,,Ja.’’

Lina spekulerede et kort øjeblik over hvad, der mon var så spændende oppe på det dæk. Men hun slog det hen med, at han sikkert bare havde lavet et eller andet kedeligt. Som at se på fugle eller sådan noget.

,,Så er vi på vej til Göteborg!’’ sagde hun begejstret.

,,Ja ...’’ Håkan så på hende. Hun kunne med det samme se at der var noget helt galt. ,,Jonathan ringede.’’

Lina stirrede på ham. Hvorfor pokker ville deres fætter forstyrre dem, når hun tydeligt havde sagt, at hun ikke ville have det? ,,Er der noget galt?’’

,,Hans mor er blevet indlagt.’’

Lina lod sig dumpe ned på sengen. ,,Hvad?’’

,,De tror at det er …’’ Håkan tog en dyb indånding. ,,Kræft i leveren.’’

Det sortnede for Lina. Hun rystede. Håkan gik over, og lagde sine arme om hende. ,,Det skal nok gå.’’

,,Jeg kan ikke klare at også miste hende. Ikke lige når mor lige ...’’ Hun kunne ikke få ordene frem. De sidste par uger havde hun tilbragt i sin lejlighed uden andre end Håkan, deres far og hendes bedste veninde Saga måtte komme ind. Alt havde bare været så meningsløst. Skulle hun nu ud i det igen, nu når hun lige var begyndt at bevæge sig ud igen?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...