Never Say Never

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2014
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Igang
Din drøm går endelig i opfyldelse. Du har ventet i så lang tid på at møde dit allerstørste idol, og nu skal du endelig møde ham. Justin Bieber. Mon om der sker mere? Følg hellere med.

16Likes
4Kommentarer
631Visninger
AA

4. Koncerten

 

Alle de 45.000 beliebers havde nu fundet deres pladser, og ventede kun på Justin! Parken var fyldt fuldstændigt op. 45.000 mennesker inde i Parken, det var alligevel ret vildt.

 

Der var virkelig meget kaos og uro, der hvor Ida og jeg stod. Vi stod jo allerforrest! Alle maste og skubbede for at komme foran - men det var umuligt at komme længere frem! Flere besvimede, og folk manglede væske. Hvis man skulle tisse, måtte man holde sig - man kunne ikke bare sådan komme ud og tisse.

Der var en masse vagter, som stod og holdte øje med os. De måtte være der, hvis der var flere, som skulle gå hen og besvime. Rent ud sagt, det var et helvede!

 

Jeg skulle utrolig meget tisse. Der var op til flere gange, hvor det var tæt på, at mine bukser blev våde. Det var utrolig svært at holde på det. Ida og jeg skulle bare have tisset inden vi kom ind, men det tænkte vi slet ikke på.

"Hvorfor tissede vi ikke bare inden?! Så typisk, altså", råbte jeg til Ida. Det var enormt svært at høre, hvad vi sagde til hinanden. Der var så meget larm, at man nærmest skulle tro, at koncerten allerede var igang. 

 

----------------------------

 

Cristopher trådte ind på scenen. Det var ham, som skulle opvarme for Justin. Det må alligevel være en overdrevet fed oplevelse for ham - optræde for ca. 45.000 mennesker i Parken! Det er ikke lige alle og enhver, som får lov til det.

 

Alle skreg så højt de nu kunne, bl.a os. Altså, det var jo Christopher! Han er nu også en dejlig steg! 

Han begyndte og synge - han lød jo helt fantastisk! Hans dejlige rene stemme. Jeg kunne høre på ham i en evighed. MEN nu ikke så meget, som jeg kunne høre på Justin!

 

Han gik frem og tilbage på scenen, kiggede ned på publikum og det så ud som om, at han nød øjeblikket! Han fik os da i godt humør - vi festede en del.

 

Efter 30 minutters opvarming, gik Christopher igen. Og det betød, at Justin snart kom på scenen! 

"Har du overvejet, at vi snart skal se vores skat?!", jublede Ida. Jeg jublede med, og vi fangirlede.

 

Der var gået et godt stykke tid nu, og vi syntes, at det da snart var på tide, at Justin skulle på scenen. Vi undrede os meget over det, og det var der flere, der gjorde.

Vi ventede og ventede. Det føltes som en evighed. 

 

Langt om længe, skete der noget. Dj Tay James, trådte ind på scenen, og startede musikken op.

"Er I klar derudeee?", råbte han, og alle skreg. Ida og jeg blev endnu mere mast, da dem omme bagved blev ekstrem vilde! 

Efter, at han havde spillet lidt musik, og fået godt gang i festen, kom der et nedtællingsur op på skærmen. Jeg skreg, og blev ved med at skrige. Jeg fik næsten helt ondt i halsen, af at skrige så meget. Uret talte ned fra 10 minutter. 

 

Da der kun stod 20 sekunder på uret, begyndte hele Parken at tælle ned, "20, 19, 18, 17.."

Det var helt crazy. Jeg råbte bare så højt, jeg nu kunne. Mine øjne blev helt våde.

Ida og jeg mødte hinandens blikke, og vi tog om hinanden, og råbte de sidste sekunder, "5, 4, 3, 2, 1...".

Da uret stod på 1, blev alt lyset slukket i Parken! Alle skreg højre end aldrig før! Jeg skreg så højt, jeg kunne! Jeg var virkelig ligeglad med, om jeg ikke havde nogen stemme tilbage i morgen.

På alle skærmene på scenen, kom Justin frem, som fløj rundt. Efter lidt tid, blev skærmene trukket til hver sin side, og Justin kom transpoterende ind i sine enorme store smukke englevinger! Jeg kunne ikke holde det ud mere - jeg tudebrølede. Jeg så nu mit store idol!

Ida og jeg krammede, mens vi skreg og græd. Jeg kiggede rundt i Parken, og der var bare gang i den. Alle skreg, jublede og græd. Det var en drøm, der gik i opfyldelse!

 

Justin blev sat af sine vinger, og gik stille og roligt frem, lige indtil "All Around The World" gik i gang. "Let's go. Let me hear some noooooise!", råbte han, og han fik skam også noget larm.

Han løb frem og tilbage på scenen, og rørte ved alle de viftende hænder. Han kom hen til Ida og jeg, og kørte sin hånd gennem alle hænderne. 

"OMGOMGOMG, JEG RØRTE VED JUSTIN'S HÅND, "dit navn"!", råbte Ida. Jeg blev så glad, og nikkede. Jeg så det faktisk godt, og jeg var meget i tvivl om han overhovedet opdagede os. Han havde jo sine sorte solbriller på, så det var svært at vide, hvor han kiggede hen.

Koncerten var nu officielt skudt i gang!

 

Der var gået godt 45 minutter, "Hvem kunne tænke sig at blive min One Less Lonley Girl?", spurgte Justin med det sødeste smil på læben. Jeg skreg, så jeg håbede på, at han kunne høre mig, men det var nok svært, når de andre 45.000 mennesker også skreg. 

Sangen blev sat på, og han begyndte at synge. Han lød helt igennem fantastisk! Jeg elskede bare at stå og høre på ham synge. Så dejligt.

 

Den sødeste pige blev ført ind på scenen, og Justin løb hurtigt hen og tog imod hende. Hun blev ført hen til stolen, hvor hun satte sig. Hun så glad ud! Jeg blev lidt øv over, at det ikke var mig, men det var der også en meget lille sansynlighed for. Men jeg blev da glad for den søde piges vegne! 

Justin dansede rundt om hende, agede hende på kinden og krammede hende op til flere gange. Jeg var godt nok mere end jaloux på hende. Død misundelig!

Hun fik den fineste blomsterkrans, og en flot buket roser. Justin tog hende i hånden, og sammen løb de ud fra scenen. 

 

Det var tid til, at han skulle synge Believe. Den havde jeg glædet mig allermest til. Da han begyndte at synge, holdte vi alle Proud-skiltet oppe i luften, så han kunne se det. Jeg vendte mig om, og så, at hele Parken var fyldt med hvide skilte. Det var så flot! Han sang Believe så smukt, at jeg græd hele sangen igennem. Ubeskriveligt!

 

Tiden var kommet til, at han skulle synge allersidste sang. Jeg ville bare ikke have, at han skulle afsted allerede. Jeg syntes tiden gik alt alt for hurtigt.

"Who want to be my baabyy?", spurgte han. Alle begyndte at skrige. Hele Parken sang med på sangen. Det lød så godt!

Han var godt i gang med sangen, og alle hoppede og dansede. Han løb hen mod mig, og mit hjerte begyndte at banke hurtigere. Jeg stod med mine hænder halvt oppe på scenen, hvis han nu kom til at røre dem. Jeg stod lige ud foran mig, og sang, "Baby, baby, baby, oooh". Jeg sang med, men lige pludselig, havde Justin givet mig noget i hånden. Det gik så hurtigt, at jeg slet ikke nåede at opfatte noget. Jeg så, at det var en lille seddel, hvorpå der stod, "Vent på mig efter koncerten". Jeg smilte over hele ansigtet, og så sikkert skide dum ud. Jeg kiggede op igen, og virkede normal. 

 

"Farvel Danmark! Tak for alt, og tak for jeres støtte hele vejen igennem. Vi ses snart igen. Ha' det godt!", råbte Justin farvel, lige inden han løb ud af scenen.

 

----------------------------------------------------

 

Undskyld, at der først kommer et kapitel nu, men har simpethen ikke kunne få fundet tid, til at få skrevet et nyt kapitel til jer.

Håber I kan lide min historie :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...