Hallowwater

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2014
  • Status: Igang
I 1800-tallets England rejser de to kusiner Charlotte og Mary til Marys bror på Hallowwater Manor, fordi Mary snart skal giftes. Men ikke længe efter deres ankomst, så bliver Marys forlovede myrdet, og en grufuld ondskab er vågnet op fra egnens gamle sagn. Ved dette mord er et monster blev vækket. Elliot de Saint-Robert, en berømt monsterjæger bliver tilkaldt, og det står snart klart at hvis man skal bekæmpe monsteret, så skal morderen, der vækkede det findes. Men hvem er det?

7Likes
4Kommentarer
360Visninger
AA

2. Bror og Kusine

Stephen Chantal havde forandret sig meget fra den dreng, som Charlotte kunne huske. Han var selvfølgelig blevet ældre, men han havde fået et mere dystert blik i øjnene, som om han havde forventet en fjende.

Mary stod bare foran ham og så ret utilpas ud. "Goddag Stephen," sagde hun så.

"Goddag Mary," svarede han høfligt, men kølig. "Velkommen til Hallowwater."

Charlotte kunne ikke undgå at bemærke, at han ikke sagde 'velkommen hjem'. Men måske var det ikke passede i betragtning af stedet ikke havde været Marys hjem i flere år.

Charlotte smugkiggede lidt i den hall på Hallowwater Manor. Det var mange år siden, hun sidst havde været her. Væggene var hvide, men der var ikke så meget lys tændt, så det lå lidt i halvmørke som en grænse mellem nat og dag. Meget mere uhyggelig end hun huskede det her sted.

Så faldt Stephens blik på hende.

Mary så frem og tilbage mellem dem forbavset. ”Kan du ikke huske vores kusine Charlotte, faster Abigails datter?”
”Charlotte?” gentog Stephen langsomt. ”Jo, nu kan jeg huske. Du lagde en levende frø i mine sko.”
Charlotte fnøs. ”Fordi du kaldte mig en uopdragen laban og sagde, at selv tiggerbørn havde bedre maner end mig.”
”Ja, det havde jeg sagt, og jeg kan se, at du ikke har gjort nogen forbedringer siden da.”
”Ja så,” gav Charlotte igen. ”Du er stadig lige så hovskisnovski som dengang.”
De stirrede olm i hinandens øjne. De to havde nærmest været i krig siden dag 1. Alle deres slægtninge havde sagt, at det var fordi at de var to ens ende af hver sin magnet, som afstødte hinanden. Med andre ord: De lignede hinanden. Charlotte mente ikke at de lignede hinanden særlig meget på nær udseendet. De havde faktisk samme hårfarve og de samme blå øjnefarve, der næsten lignede violetter. De så ud som om de var mere søskende med Mary og Stephen. Mary lignede jo sin mor med de blonde proptræk-krøller og grønne øjne.

Så rystede Stephen frustreret på hovedet, og sagde: "I bør nok finde jeres værelser." Så vendte han sig og forsvandt ind ad døren til biblioteket.

"Sikke en kold modtagelse," sagde Charlotte.

"Charlotte, lad nu være," bad Mary. "I morgen bliver det sikkert bedre."
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...