Stupid Trust - Harry Styles (One Shot)

Vil ikke rigtig sige noget om den, da jeg er "bange" for at sige for meget. Men her er et lille one shot :-) Håber at i vil synes om det.

4Likes
0Kommentarer
295Visninger

1. -

"Du behøves ikke at gøre det, Harry," min stemme overdøvet knap nok havets vilde brosen, men han så dog ud til at hører mig for han vente sig brat om. Hans øjne er korst festet fast ved den lille gruppe drenge der stod få menter fra mig.

"Du forstår det ikke, du forstår det aldrig," hans stemme er svag, som om at han aldrede havde givet op og det havde han. Mere end jeg vil indrømme. Hans øjne viste ikke mere følse end min gamle kat, der ikke  havde lavet anden dagen lang end at ødelægge mine ting.

"Så få mig til at forstå," jeg prøvet at fange hans blik, men han havde dem stadig klæbet fast til gruppe. Jeg rakte ud efter Harrys hånd, en vane jeg havde fået når jeg ikke følte mig sikker, men han trak den straks tilbage.

"Jeg syntes at du skal gå hjem igen, Alex," jeg kunne ikke gå fra ham, ikke nu. Han havde brug for hjælp og han vidste det, men han gad ikke. Han ville ikke havde hjælp at mig, men jeg vidste at det er løgn. Jeg kender ham bedre end de fleste, selv bedre end jeg kender mig selv. Han kan ikke bare skubbe mig væk som om at jeg er hans dukke, for jeg er ingens dukke ud over min egen.

"Hver nu ikke dum Harry, jeg ved at du har brug for mig," Denne gang nået jeg hen med min hånd, blot fordi jeg ville dreje hans hoved og det fik jeg skam også lov til. Hans øjne så for et kort øjeblik til at ligne sig selv, ihvertfald hvad de kunne komme til. Men det forsvandt så hurtigt som det havde kommet.

"Slip mig, Alex," han kørte hans øjne over på alt andet end mig. Som om at jeg ikke befandt mig her, som om han ikke ville havde mig til at befinde mig her. Men jeg var her, hver evig eneste gang han havde brug for mig og jeg skammer mig over mig selv, for at havde dén melidenhed som jeg havde.

"Kom nu med mig hj.." en smerte i min kind opstod, der gik ikke flere minutter før at jeg opdaget at han havde slået mig. Han havde slået mig, mig som altid var her for ham. Jeg som altid stod bag i ham for at redde ham op når han var nede.

I et kort øjeblik så han ud som om at han ville sige undskyld før han sagde.

"Skrid hjem til dine bøsse venner, skrid hjem til din mor som ikke behøver dig. Hende som har forladt dig for alkohold. Hun kan ikke lide dig, jeg kan ikke lide dig kan du ikke forstå at det var et spil, jeg er fandme ikke bøsse," nogle begejstret udråb kom fra gruppen, men jeg kunne ikke lade være med at undre mig over hans ord. han kunne ikke lide mig, ingen kunne lide mig. 

Jeg ville ikke græde, selv da jeg fik et skulder skub af Harry der blot gik over til gruppen uden af give mig et blik. 

Jeg er faldet ned på knæ, da jeg hører moteren fra deres biler kører. Han kørte væk fra mig, med en eneste tanke der blev ved og ved med at kører rundt i mit hoved.

Jeg lod mine tårer løbe frit da tanken kom op igen. Ingen kan lide mig

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil gerne takke dem der tager sig tid til at læse dette, det betyder meget for mig.

Er godt klar over jeg ikke er den bedste til at sætte komma og rette stave fejl, men håber at i overlevet det x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...