Mytologier mødes

Historien omhandler den nordiske lysgud Balder, der på mystisk vis dukker op i skoven tilhørende den olympiske gud Dionysos. Begge mytologier udforskes og stilles overfor hinanden. Balder må træffe et vanskeligt valg, og dette vil få stor indflydelse for Dionysos' fremtidige rolle i skoven. Indeholder slashshipping, MxM og senere hen mild form for vold.

3Likes
5Kommentarer
2675Visninger
AA

19. Party

Festen var godt igang i Valhal. Borgen havde aldrig set noget lignende, men den havde heller aldrig haft besøg af den græske festgud under et sejrsgilde. Mjøden flød i drikkehornene, og valflæsket blev serveret hvert minut. Einherjerne sang højt, og valkyrierne fnisede og dansede. Musikken var tung og hurtig, med præg fra både Brage og Dionysos.

Vinguden stod på et af bordene og dansede løs med tre valkyrier. Rundt om dem blev skålet og råbt en masse rosende ord omkring den overståede kamp mod hydraen. Balder så på, lidt væk fra den store gruppe festende vikinger. Han stod med et drikkehorn i hånden. Ved hans side stod Amor. Han holdt sig til sin te.

”Han har fortjent opmærksomheden. Uden ham havde vi aldrig vundet.” Amor smilede lidt. Balder nikkede, han var selv storsmilende. Han var stolt af Dionysos, og han var glad for at han fik den ros der tilhørte ham. Hvis ikke han havde hidkaldt Lyssa, og de to havde arbejdet sammen mod hydraen, ville de stadig kæmpe, og langt flere ville være kommet til skade. Balder drak af sit horn.

”Uden tvivl. Hvor er min storebror?” Balder skævede imod Amor, der med det samme så ned. Han smilede forlegent og kørte en finger rundt langs kanten på sit krus.

”Han er inde i den mænge dér. Skjald du ved, han spiller musik.” Han rettede genert på sine vinger og holdt blikket nede i sin te. Han var åbenbart forlegen over, at nogen spurgte ind til de to. Balder ville ikke gøre ham mere forlegen.

Han fik heller ikke muligheden, pludseligt blev han revet med hen imod mængden. Balder så op, og han mødte et par dejligt, velkendte slangeøjne. Dionysos smilede opmuntrende til ham, inden han trak Balder ind i mængden. Han nåede ikke, at se hvad der blev af Amor, inden han stod midt i festen.

”Vær nu med!” Dionysos lo legende let og rakte et horn ud imod ham, for at sige de skulle skåle. Balder så lidt tvivlende på ham, men det var kærligt ment.

”Det er vin ikke?” Dionysos trak på skuldrene og lo så, inden han tømte hornet. Balder smilede, inden han tømte sit eget og lod festen tage over. Han kunne ikke lade vær. Han dansede med dem, drak som aldrig før, og han vidste godt hvorfor. Brages musik gjorde det umuligt at lade vær.

---

Ude for kredsen stod Amor alene og drak sin te. Han så på alle de hundredevis af festende guder og vikinger. Hebe stillede sig op på siden af ham og lagde en arm om ham med et smil. Han så på hende.

”Godt kæmpet.”

”I lige måde. Hvorfor er du ikke derinde med Brage?” Hun skubbede drillende til ham. Han grinede over hendes ord. Alle var åbenbart meget glade for at minde ham om Brage hele tiden.

”Han har travlt. Hvorfor er du ikke derinde med Herkules?” Han skubbede drillende igen. Hun trak lidt på skuldrene og sukkede tilfreds.

”Jeg er ikke lige den type. Men Herkules skal have lov til at more sig.” Hun smilede blidt til ham og lagde armene om sig selv. Amor rystede på hovedet og stillede sit krus fra sig.

”Nix. Du skal derind og være sammen med ham. Jeg kaster ikke bare rundt med mine pile!” Han grinede lidt. Hebe rystede på hovedet og strittede imod, da han prøvede at puffe hende ind midt i festen.

”Amor nej! Det er bare ikke mig!” Hun grinede alligevel. Amor så lidt strengt på hende, men stadig smilende og mild.

”Hebe, lev lidt.” Han nikkede hen imod alle vikingerne. Hebe så derhen og fik en idé. Hun smilede lumsk til ham.

”Okay. Hvis jeg skal slå mig løs med Herkules, skal du slå dig løs med Brage! Kys ham!” Hun så opmuntrende på ham og nikkede for at understrege hvor god en idé, hun selv synes det var. Amor så lidt tøvende på hende.

”Det kan jeg ikke bare når han er midt i noget Hebe.” Han rystede igen forlegent og usikkert på vingerne, så de sitrede kort. Hebe kendte det lille tick. Hun tog hans hænder og hoppede lidt på stedet.

”Jo du kan! Amor du er gud for kærlighed! Hvad er det du altid siger?!” Hun så ind i hans øjne og klemte hans hænder blidt. Amor bed sig i læben.

”Kærlighed besejrer alt. Men Hebe!” Gudinden rystede på hovedet for at få ham til at tie. Hun trak ham imod mængden.

”Ind til ham! Amor I er det perfekte par!”

”Synes du?” Han så op med lys i øjnene. Hebe lo blidt og nikkede over hans spørgsmål. Hun var så glad for, han havde fundet en der gjorde ham glad, specielt når der nu var gået så mange år efter Psyke.

”Jaer! Kom nu derind, charmeprins!” Hun skubbede ham ind i menneskemængden for at få ham hen til hans viking. Amor stod midt mellem einherjerne og prøvede at finde Brage. Det var umuligt så han slog vingerne ud og lettede op i luften for at få overblik. Han fandt hurtigt sin skjald, i færd med at spille musikken der overdøvede alt andet i borgen. Amor landede bag ham. Brage vendte sig om imod ham med et smil. De andre der spillede musik fortsatte, og folk var efterhånden så fulde, de ikke lagde mærke til, den magiske musik var væk.

Amor trak lidt på skuldrene med et forlegent smil igen. Brage hoppede ned fra det bord, han stod på. Han gik hen og lagde en hånd imod Amors kind. Amor nåede ikke at sige noget, før skjalden satte sine læber imod hans. Han lukkede bare øjnene og gengældte den kærlige handling. Han trådte et skridt tættere på, og Brage lagde sin frie arm omkring ham, da han kunne.

De slap hinanden for at få vejret. Amor så ind i Brages øjne. Bag Brage kunne Amor se Hebe i mængden af festende vikinger. Hun smilede stort og klappede lidt i sine hænder som ros til, at Amor havde gjort det. Kærlighedsguden lo lidt over hende.

”Hva’ så?” Brage lo blidt over Amor og fangede hans blik. Han forstod ikke hvorfor, han lige pludseligt grinede.

”Ikke noget. Alt er perfekt.” Amor smilede varmt til ham, inden han satte sine læber imod Brages igen. Han lagde armene om ham, så de omfavnede hinanden. Brage trak Amor tættere på sig og lod prøvende sin tunge glide ind mellem hans læber. Amor svarede mere ivrigt end han ville ved at lade sin tunge møde Brages. Han foldede sine vinger ud og afskærmede dem fra resten af verden.

---

Hebe smilede og vendte sig væk for at give Amor og Brage privatliv. Mellem folkene så hun Dionysos trække af sted med Balder. Han kunne åbenbart aldrig få nok, ikke engang når de var gæster nogen steder. Hun sukkede og fulgte efter. ”Dionysos!” Hendes stemme var så lille i mængden af syngende og råbene vikinger.

Hun fik sig banet ud af flokkene, lige efter de to drenge. ”Dionysos, virkelig? Her også? Kan du ikke opføre dig ordentligt bare i dag?” Hun så på vinguden, der stod klistret op af sin kæreste med det samme, de stod stille. De hvide slangeøjne lå på hende.

”Tro mig, det her er ikke min skyld. Jeg prøver faktisk at passe på ham lige nu. Han er åbenbart ikke så hårdfør hvad angår mjød.” Dio himlede lidt med øjnene, inden Balder tvang ham ind i kys. Der skulle nu ikke meget overtalelse til, før det blev gengældt. Hebe så lidt væk.

”Okay. Bare… Pas på hinanden.” Hun så på dem med et smil, inden hun lo lidt og lod dem forsvinde ind i den mere aflukkede del af borgen.

Ungdomsgudinden gik ind i mængden igen, og fandt præcis hvad hun søgte. Sin kæreste der festede glædeligt i mængden af vikinger og glade græske guder. Hun skyndte sig derhen og lagde en hånd på hans overarm for at få hans opmærksomhed. Herkules vendte sig om og smilede. Han løftede hende og drejede rundt med hende.

”Hej min smukke.” Han kyssede hende kort, da han havde sat hende ned. ”Hvor har du været? Du går glip af alt det sjove.” Han strøg hende over kinden og afventede svar.

”Jeg snakkede bare med Amor og Dionysos. Intet specielt, min skat. Jeg er her nu, ikke?” Hun lo blidt og satte sine læber imod hans i et mere insisterende kys. Hun forsvandt ind i hans favn, da han lagde armene omkring hende. Hun lo blidt og omfavnede ham, inden deres læber skiltes igen.

”Vi skal feste nu, nyde vores sejr!” Herkules snurrede hende rundt, og han begyndte at danse sammen med hende. Hebe lo kærligt og fulgte hans opfordring. Hun kunne lige så godt have en god fest, inden de skulle hjem.

---

Solen gik ned udenfor, og aftenen faldt på. Festen var stadig i gang, som den havde været i flere timer nu. Siden morgenen faktisk. Men det ville snart slutte, guderne måtte tilbage til deres hjem, tilbage og gøre hvad de skulle som guder. Musikken blev stille, og einherjerne tav. Deres leder rejste sig fra sit høje sæde og så ud over dem.

”Venner. Jeg er jer alle evigt taknemmelig for den kamp, I har udkæmpet mod det hæslige monster. Det er rart at vide, man kan stole på så mange venner langt fra. Uden jer ville Valhal ikke stå mere. Vores venner fra syd vil drage hjem nu, og vi vil sende dem af sted med den viden, at de altid er velkomne hos os, og vi altid vil være der for dem!” Odin løftede sit drikkehorn som en sidste skål, inden de skiltes igen. Alle einherjer, guder og vikinger gjorde det samme for at erklære sig enige. Alle drak ud.

De græske guder tog afsked med deres nye venner rundt omkring. Brynja fortalte Hippolyta hun lovede at besøge hendes lejr en dag. Apollon kæmpede stadig med valkyrierne der havde forelsket sig i ham. Amor og Brage tog meget lang tid om at ville lade hinanden gå. Hebe og Ydun stod også som to skole veninder der ikke ville hjem.

Balder måtte gå hele vejen rundt og sige farvel. Han havde sin søn, som han knap kendte, sin kone og hendes nye mand, alle sine brødre og hans gamle venner. Det tog naturligvis tid. Dionysos så på lidt på afstand med et smil over læberne. Han vidste at han aldrig kunne give Balder noget som det her, og ønskede derfor ikke at trække ham væk fra hans familie før tid. Lysguden skulle have lov til at suge al følelsen af sit tidligere liv til sig. Han ville aldrig komme tilbage til det, og et eller andet sted gjorde det Dionysos en smule sørgmodig. Selv den stumme, sindssyge gudinde ved hans side så facineret ud af synet. Lyssa så på Dionysos, og han nikkede, som om han svarede på noget, hun havde sagt. ”Jeg ved det. Jeg prøver.” Han så op i hendes øjne, og hun gav ham et lille nik. Så flyttede de begge blikket til Balder, og fulgte ham hele vejen rundt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...