ϟ Shoot Me Down ϟ One Direction ϟ

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2014
  • Opdateret: 26 okt. 2014
  • Status: Igang
"Mit navn er, Alexandria. Alexandria Smith, og jeg er, ikke hvad man kalder normal. I gennem hele mit liv har jeg flygtet fra den ene lille detalje at, jeg har kræfter. Ikke ligesom de der store fantasy/scifi historier, men mere den mørke del, jeg kan blodbetvinge, og jeg hader den del. Og så er jeg født med Alexandria Genesis, hvilken bekræfter min teori at det er ikke muligt for mig at være ligesom alle andre, jeg kan ikke engang lade som om,, I hele Alexandria's liv har hun flygtet, hun har været alene, og med en halv verden imod hende, hjælper en hemmelig regering hende, men alting er ikke hvad det ser ud til,

9Likes
4Kommentarer
529Visninger
AA

3. ϟ Kapitel 2 ϟ Dancing around lies ϟ


 

 

Som jeg kommer til Waterloo st. stiger jeg af.

Jeg kigger mig omkring i den store menneske mængde, der er for mange vagter og politi betjente her, til at jeg kan begynde på mit arbejde.

Jeg ser mig omkring, der er plakater rundt omkring, jeg ser på det ene, der står at henvende sig til politiet hvis de ser en lilla øjet person?!

Hvorfor ville de fortælle verden om mig... Vent.

De fleste kender mig godt.

Da jeg var mindre ville jeg teleportere foran ret mange, flere og flere ville høre om mig.

Grunden til jeg også har NASA, og flere efterretnings regeringer efter mig.

Jeg hiver hætten på min trøje over mig og kigger ned.

Jeg fortætter op af trapperne og ender på en travl vej, folk både på vej til og fra arbejde kører på vejene, folk som shopper, og skal til diverse steder går rundt på fortovene.

Men da jeg står ved vejkanten tæt på Elisabeth Tower, møder jeg alle turisterne..

Det her bliver sjovt, der er ekstra mange i dag.

Jeg blinker en enkelt gang, jeg arbejder på at teleportere i et blink, og det her giver mig både øvelse, og penge.

Måske smykker en gang i mellem, haha.

Jeg blinker men holder øjne lukket i et millisekund mere end normalt, og hurtigt står jeg midt i forsamlingen af mennesker, jeg tager min hånd i en turist lomme, og hiver en pung op, og blinker en enkelt gang, jeg rykker mig ud af samlingen, og tjekker pungen.

Et kort, ikke meget værd uden kode, nogle få sedler, og mønter, omkring tre 10£ sedler.

Yes!

Jeg smiler, ligger pengene i mine lommer, og teleportere tilbage til personen og putter pungen tilbage som om jeg aldrig har rørt den.

Jeg teleportere længere hen, og tager endnu en pung, og sådan fortsætter jeg igennem et par timer til jeg har, omkring 162£ og 37p.

Det har været en heldig dag!

Jeg smiler over alle de nye penge, jeg går hen til Oxford str, ikke ret langt der fra, men en lille gå tur.

Jeg kan ikke rande rundt i det samme gamle slidte tøj i mere end halv andet år, fordi jeg bruger det samme to sæt i over to år.

Så til sidst, efter at flygte utallige gange, og slide det op, ender det med at jeg skal kunne gemme mig i forskelligt tøj hver gang.

Så de ikke lægger mærke til mig.

Desuden, gemmer jeg også makeuppen, jeg har det samme på i flere dage, før jeg frisker det op, jeg har haft den samme eyeliner, og mascara i omkring seks år.

Så de er godt holdt.

Jeg går ind i en vintage butik, mest for at spare penge.

Der er ret så billigt.

Efter lidt tid ender jeg med at købe nogle nye bukser, og en sort trøje, og en ny hættetrøje i blå.

Jeg tager hen på en cafe, og går ud på deres gæstetoilet og skifter, det gamle tøj tager jeg i posen, og kigger en enkelt gang på det før jeg smider de gamle hullede bukser, og slidte trøje ud i deres container.

Jeg går på vejen igen, imellem forsamlingerne af shoppeglade tøser, og over glade turister,

Jeg går tilbage på cafeen og bestiller en kaffe, efter de få timers søvn jeg har fået i nat, har jeg brug for koffeinen.

Jeg sætter mig ned ved et bord, og efter et par minutter kommer servitricen og tager imod bestillingen, hun siger der går et par minutter.

Jeg sukker og ser mig omkring, der næsten er ingen taget at klokken er to om eftermiddagen.

Jeg sukker igen, og kigger ned, jeg er simpelthen træt af at være alene, når jeg ser mig omkring sidder både par og venner sammen grinende.

Et gruppe drenge kommer larmende ind på cafeen, jeg ignorere dem, og servitricen kommer tilbage med min kaffe, damp flyver fra den og viser den er ny brygget, jeg tager duften ind, og puster til den og tager en enkelt tår.

Jeg smiler, og mærker energien langsomt komme til mig som jeg synker den.

Jeg hører råb fra drengene bag mig igen, og flere kald.

"Hey jeg er sikker på jeg kan score den chicks der nummer, i vil aldrig tvivle på mig igen!" siger en bag mig, personen prikker mig over skulderen.

"Må jeg sætte mig?" spørg han, jeg løfter skulderen, "jeg ejer ikke stolen, så det bestemmer du" siger jeg ligeglad, og tager endnu en tår fra min kaffe.

"Hva så, er jeg død og kommet i himlen, for du ligner en engel" siger han og laver et sidevendt smil.

"Måske, hvordan gættede du det?" spørg jeg. "Du er bare smuk, det kom naturligt" siger han, og sætter sig lidt sidevendt.

"Hva, jeg er Marko, hvad med dig?" spørg han, "ikke interesseret" siger jeg og tager endnu en tår.
"Spiller man kostbar?" spørg han grinende "Nej, er bare ligeglad med den fremmede foran mig" siger jeg.

"Kolde kælling" siger han.

Han roder med den forkerte rødhætte.

 Jeg rejser mig, og ligger mine hænder på hofterne. "Hvad kaldte du mig?" spørg jeg.

Han vender sig om, "Kolde. Kælling" siger han langsomt.

"Forkert svar" siger jeg og får min sure attitude frem, jeg kan ikke styre mit tamprameng, det er en ukontrolleret flamme der bruser inde i mig.

Nogle gange er den bare for vild til at holdes under kontrol.

Jeg tager min hånd op, og laver stop signalet igen.

Han stivner.

"Hvad fanden?!" siger han, dammit jeg glemte at gøre ham stum.

Jeg løfter hånden, og slår den hårdt frem.

Han holder kæft og hans venner stirre også nu.

"Så kan du lære ikke at rode med mig" siger jeg og løfter min hånd op ad.

Han løfter stille fødderne fra gulvet.

Hans venner rejser sig, og ser skræmt ud.

"Hvad fanden sker der for det?!"

"Heks!" 

"Holy shit!" siger folk omkring mig, heldigvis er der næsten igen.

Jeg hiver min arm til mig og slå den til siden, han ryger ind i vægen, og ømmer sig på gulvet.

Jeg blinker og pludselig står jeg foran ham.

Han ser skræmt på mig.

"Hvad sagde du igen?" spørg jeg igennem skærende tænder.

Han ser skræmt på mig, man kan bare føle det i luften.

"I-I-I-Ikke-e, n-n-noget!" siger han stammende, jeg smiler og rykker mig til siden, ham og hans venner samt nogle andre kunder skynder sig ud, jeg går hen til min kop drikker det sidste i en enkelt slurk.

Jeg smider en ti pund og går igen.

Jeg skal altså lære at holde lav profil.

Nogle vil helt sikkert ringe til politiet.

Men jeg har flygtet, og løbet fra dem flere gange, jeg kan gøre det igen.

Jeg er trods alt Alexandria Smith, blodbetvingeren og teleportøren.

 

 

ϟ ϟ ϟ

 

Som solen går ned, kommer folk til vejene i deres sygeste tøj, klar til at feste, drikke og danse tæt op af fremmede.

De ved alle sammen hvordan det ender, eller mere, hvor det ender, men mig?

Jeg går rundt i vintage tøj, i mine slidte converse, mit hår er vildt, og blæser omkring mit ansigt med vinden.

Jeg ser til mens folk går rundt omkring med venner, kærester og søskende. Parat til at give den gas.

Jeg kigger på hvor mange penge jeg har, ovenpå alt jeg har oplevet, føler jeg også jeg burde tage en slapper, hvad så hvis jeg bliver genkendt, hvad så hvis jeg bruger alle pengene, jeg fanger mig bare nogle nye, eller bedre, får folk til at betale for mig?

Vent, hvad fanden er det jeg tænker?

Sådan er jeg ikke?!

Jeg stjæler og lever et usselt liv men så lavt vil jeg ikke synke.

Stadig, jeg går bag nogle piger som går i alt for korte kjoler, snakker griner, de drejer ned af en vej og bassen kan tydeligt allerede høres.

Måske har jeg ikke festtøj på, men stadig, jeg har heller ingen ideer om at tage med nogen eller danse, jeg er der mest for alkoholen, jeg mangler at få lidt fred, selvom den eneste måde er igennem alkoholen.

Jeg når hen til klubben, der hedder det mest latterlige, funky buddah?

Er personen helt seriøs, altså ham/hende som har laver klubben? Personen var sikkert høj, men glem det, det det man bruger klubber til alligevel. Udover at have det sjovt, medmindre man er ligesom mig.

Jeg ser den enorme kø, og sukker, jeg stiller mig ikke bag den, nej jeg springer over og da jeg når foran skubber dørmanden til mig.

"Bag køen, kælling" siger han. Selvom han mumler det sidste.

"Sikker?" spørg jeg og tager min hånd bag ryggen og laver en cirkel.

Han stivner, men åbner døren for mig.

"Tak" siger jeg og går ind, og slipper kontrollen over ham, jeg kan se bag mig det forvirrede blik han har.

Jeg griner bare af det og lader bassen tage over.

Jeg går imellem de mange svedige, og dansende personer i lokalet til jeg når hen til baren, jeg skubber en person væk fra stolen, først råber han noget jeg ikke hører, men han virker ret fuld, så han går bare væk, selvom det ligner han kunne vælte vært øjeblik.

"Hvad kan jeg give den smukke dame?" spørg bartenderen da han kommer hen til mig.

"Fire vodka shots" siger jeg. Jeg skal have det forfærdelige minder væk, eller bare for lidt tid..

"Fire vodka shots, er du her med venner?" spørg han.

Han stiller de små vodka shots foran mig, jeg ser ned på dem, selvom det her vandlignede indhold er så stærkt og sikkert giver mig de største tømmermænd i morgen, skylder jeg dem alle ned i træk.

"Tager jeg som et nej" griner han.

Jeg smiler til ham, han går hen til de andre kunder, før han stiller sig henne ved mig igen.

"Her, på husets regning" siger han, han smiler til mig og går videre til alle de andre, en orange drink står foran mig.

Jeg lugter til den, lugter lidt af rom, og på grund af farven, nok noget æble/kirsebær saft?

"Den hedder en Zombie, du ser ud til at kunne brug den, hav det lidt sjovt," siger bartenderen, jeg smiler og drikker noget af den, overraskende smager den vildt godt.

Jeg må komme her lidt oftere.

Jeg ser mig omkring folk gnider sig op af hinanden, ved de få boder sidder nogle folk og griner, men man kan ikke høre dem over det høje musik.

Jeg tager en tår mere, en person tager den tomme plads ved siden af mig, jeg kan se han stirrer på mig.

Jeg kigger på ham, han kigger på mig med nogle brune øjne, og mørke brunt hår, i alt ser han bare venlig ud, men man ved aldrig.

"Hej?" siger jeg da han bare akhavet bare kigger på mig.

"Har jeg set dig før?" spørg han. Jeg bliver hurtigt panikken, mine øjne, plakaterne.

Måske var det ikke den bedste ide at gå ind på en over fyldt bar...

Men det er min egen ligeglad tanke gang der førte mig her, så ja. Sådan er jeg, måske burde jeg være mere forsigtig.

"Nej, det tror jeg ikke" siger jeg, han nikker og vender blikket imod bordpladen, "Uhm, har du lyst til at komme med mig op til mine venner, og snakke lidt?" spørg han, et sjovt spørgsmål, men det sådan man får venner.

Eller one nigth stands..

Jeg smiler, "hvorfor ikke?" siger jeg grinende, jeg tager min drink, og han tager min hånd og fører mig hen til en af de store VIP borde.

Jeg ser bag mig, klubbens høje brag lyder stadig høj bag glas ruden.

Rummet lyser flot i hvide farver, og jeg ser mig lidt for bluffet omkring, "Jeg hedder forresten Liam" siger han og smiler, han stopper ved et bord.

Jeg sætter mig ned, og Liam ved siden af mig, et bord fyldt med nysgerrige øjne følger mine en hver bevægelse.

Jeg smiler til dem.

"Hej" Siger jeg lidt akhavet, de smiler.

"God fangst Liam!" siger den ene.

De andre griner, men smiler stadig rundt, "jeg er Niall!" siger blondinen som lige har sagt joken som de andre grinte af, "Jeg er Andy" siger den eneste anden der sidder der.

Ved siden af sidder nok nogen ligegyldige piger siden de ikke engang presentære sig, eller dem selv, pigerne fik sikkert bare sidde ekslusivt i VIP loungen.

Sådan er det tit.

Vi joker lidt rundt, indtil jeg indser klokken er næsten fire om morgen, hvis jeg vil have en chance for at rende rundt efter et sted at sove, skal de være før solen vågner op fra natten, og inden politiet befolker vejene.

"Det har været sjovt, men jeg må gå" siger jeg og rejser mig, Liam rejser sig så jeg kan komme forbi.
"Vent allerede?" spørg Niall. "Ja, klokken er halv fire om morgnen, min.. øh, veninde er nok bekymret nu?" siger mere så det lyder som et spørgsmål.

Selvom mine tanker er slørrede efter den tredje drink, ved jeg at jeg må gå.

"Nå, okay, farvel Julia" siger de, ja,jeg fortalte mit navn var Julia, så de ikke fatter nogen mistanke, eller noget, selvom vi sikkert aldrig ses igen.

Jeg går hen til døren, jeg røger ud til alle de svedende kroppe som stadig gnider sig op af hinanden, og bassen pumper stadig højt, hurtigt er jeg ude foran og går hurtigt derfra, jeg løber nærmest, jeg har hørt om det her sted hvor ingen kommer.

Måske kan jeg finde det? Eller nej, det i den anden ende af byen, det ville ikke kunne nå, ser ud til jeg sover i parken i dag.

Jeg sukker og går hen til en park som ikke er lige så kendt som Hyde, men den er lige så hyggelig, der er et enormt træ der, med en bænk, jeg tager tæppet fra min taske, og ligger det på bænken, og bruger tasken som hovedpude.

Jeg kan jo ikke sove på et motel, nå det skal bruge sygesikring normalt om indcheckning, for jeg har det ikke mere.

Og det sjælendt at jeg ikke bliver bekendt på offentlige steder, men ikke den her tomme park, jeg har engang sovet på den her bænk i tre dage, men det var før det byggede de små ekstra huse omkring den, men alt det glemmer jeg da jeg lukker mine øjne for at få bare en lille smule søvn.

 

ϟ ϟ ϟ

 

 

"Drenge! Der er hun! På bænken!" råber en stemme, jeg vågner med det samme, og tager tasken, og begynder straks at løbe.

Råb og skridt kan høres bag mig, og jeg mærker adrenalinen  suser igennem mine årer, jeg trækker vejret dybt, men kommer ud som korte pust, og jeg prøver at løbe så hurtigt jeg kan, men det er svært, når hjernen knap er vågnet for at registrere hvad der sker.

Jeg løber og løber, og da jeg når ud til hoved vejen kommer en sort varevogn med fuld fart driftende forbi mig, jeg er ikke sikker, men jeg tror den er efter mig.

Jeg løber hurtigere, og jeg blinker en enkelt gang.

Min krop afslappes totalt, og jeg tager en stor indånding før jeg åbner øjne, og skal til at tage et skridt, men der er ingen jord, og jeg opdager at jeg står på toppen af en bygning.

Jeg står fanget på toppen af en mindst 100 etage bygning!

Varevognen står for nede, og jeg hører en pistol lade sig bag mig.

"Op med hænderne, og prøv ikke at blodbetvinge eller teleportere, jeg har spalter." siger han, og jeg griner.

"En spalter? Hvad har den med mig at gøre?" siger jeg grinende, og går imod ham, og hiver min arm frem. Men han hiver en lille metal dims frem, og sigter imod mig.

Med det samme føler jeg luften ryge ud af mig, og jeg ryger til jorden.

Jeg blinker men intet sker, jeg rækker hånden ud efter ham, men intet sker, jeg prøver med ilden, men der er intet i nærheden.

Jeg er svag.

Ligesom, der på anstalten.

"Hvad... Hvad har du gjordt?" siger jeg, gispende på det kolde cement gulv.

"Jeg spaltede dine luft atomer, de vil sige, alt ilten er forsvundet omkring dig, ingen kan overleve ret længe uden ilt, og de bliver ekstremt svage i en tid." siger han, og jeg gør alt for at holde mine øjne åbne.

Døren bag ham skubbes op, og to drenge kommer løbende til mig.

"Bare sluk den, hun er væk" siger den brun hårede, han ser en smule genkendelig ud, jeg tror. Jeg har set ham før.

Men jeg kigger op i himlen, før den bliver erstattet af det sorte bag mine øjenlåg.

 

ϟ ϟ ϟ

 

Hvad syntes i så?

Kan i lide historien, hvad syntes i om Alexandria so far?

Haha, jeg ved ikke helt, jeg syntes hun har lidt for meget selvtillid i sig selv, hun tror kan tingene bedre end hun egentlig kan, men sådan er det bare.

Hvad syntes i personbannerene eller coveret? Hvad syntes i det hele taget, om min skrivemåde, eller er der for mange stavefejl?

Skriv gerne jeres mening i kommentarene, jeg har brug for al den konstruktive kritik som mulig, nu hvor det er en ny historie, så ved jeg ikke hvad der er godt og dårligt. Så please, giv mig noget konstruktiv kritik tak:D

-Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...