Dig og Justin 2

Efter at haft et hårdt og meget hemmeligt forhold med Justin Bieber, med masser af Drama og skænderier, er det på tide at i starter på ny. I har bestemt jer at tage på College i Canada, for at få jeres forhold til at fungere som et normalt par. På jeres College, er der mange misundelige på dig, fordi du er kærester med selveste Justin Bieber. I sær skolens mest populære pige, som kommer til at blive Justins room mate.

104Likes
159Kommentarer
21958Visninger
AA

30. "Sig mig er det her en forestilling?"

-------- Din synsvinkel ------- 
Næste dag:

Jeg stod op, og gjorde mig klar til en ny dag. Samme rutine, ind på toilettet, vaske ansigt, tage makeup på, og det jeg nu plejer at gøre derinde. Jeg gik ud, efter jeg havde fået taget min make up på, og mødte en meget træt Justin. 
"Sovet godt?" fniste jeg. Han smilte sødt til mig, og rejste sig op. Han gik over til mig, og gav mig et kys. Derefter gik han ind på toilettet. Jeg gik over til mit tøj, og fandt et passende outfit frem bestående af en slags skjorte uden ærmer, og meget løs. Den var også en  smule gennemsigtig. Bukserne var sorte hængerøvsbukser. Jeg hev mine blå Vans ud fra skabet, og glattede så mit hår. 

 

Dit outfit
 


 

 

"Du ser godt ud" hørte jeg Justin sige bag mig. Jeg vendte mig om mod ham. Han havde kun shorts på. 
"Det gør du skam også" fniste jeg. Han smilte kort til mig, og betragtede mig glatte mit hår. 
"Skal du ikke skifte tøj?" spurgte jeg. 
"Jeg nyder sgu at se på dig" 
"Jamen så tag et billede det varer længere baby" grinte jeg. Han grinte med, og gik så over til sit skab. Jeg lagde glattejernet fra mig, og gik over til min macbook for at tjekke twitter. 
"Du er godt klar over rigtig mange beliebers har skrevet om det du gjorde for at par uger siden ikk?" hørte Jeg Justin sige, imens han tog sine shorts af. 
"Hvad mener du?" 
"Kan du ikke huske da du sagde til mig, at jeg skulle gå over til mine fans, fordi det var dem der var skyld i at jeg er nået hele vejen til tops?" spurgte han, og fik sine andre bukser på. 
"Nååå ja, det kan jeg godt huske" 
"Ja alle skriver, at du er den bedste kæreste af alle dem jeg har haft, fordi du tænker på mine fans" 
"Virkelig? Shit det så sødt af dem! Så de overhørte vores samtale den dag, hvor jeg sagde det til dig?"
"Åbenbart" smilte han. Han havde fået sin hættetrøje på, og var nu igang med at rette håret. Jeg lagde min macbook fra mig, og tog fat i min mobil. Justin kom over til mig, og satte sig ved siden af mig. Jeg satte mig op på ham, med mine ben på hver sin side ved ham. 
"Der er lang tid endnu" smilte jeg til ham. 
"Til hvad?" smilte han kækt. 
"Morgenmaden selvfølgelig. Så vi kunne vel være sammen her alene imens" sagde jeg, og gav ham et blidt kys. 
"Og hygge" mumlede han i vores kys. 
"Nej ikke den måde hygge... Fordi så skal jeg skifte og alt det der lort, og det kommer ikke til at ske" fniste jeg, og plantede mine læber på hans. Jeg åbnede munden lidt mere. Justin lod sin tunge glide ind min mund, og vi lod vores tunger mødes. Jeg trak mig stille fra ham. 
"Diana skal forresten sidde ved vores på bord" sagde jeg, og kyssede ham igen. Han trak sig hurtigt ud af kysset, og kiggede mærkeligt på mig. Jeg lagde mine hænder omkring hans nakke, og han lagde sine hænder på mine hofter. 
"Hvad mener du?" spurgte han. 
"Ja når vi skal ned og spise morgenmad, så skal hun sidde på samme bord ved os" svarede jeg ham, og kyssede ham igen. Han kyssede med til at starte med, men trak sig langsomt fra mig. 
"Hvorfor skal hun det?" 
"Fordi jeg har sagt det" smilte jeg. Han hævede det ene øjenbryn, men jeg ignorerede det, og kyssede ham med åben mund igen. Men han trak sig fra mig. 
"Justin hvorfor trækker du dig hele tiden i vores kys?" spurgte jeg en smule irriteret. Jeg havde virkelig lyst til ham! 
"Fordi jeg er forvirret baby. Hvorfor skal hun sidde ved vores bord?" spurgte han. Jeg lagde min pande mod hans pande. 
"Fordi jeg godt vil være venner med hende" sagde jeg stille. Han så helt forkert ud i ansigtet. 
"Hvad mener du?" 
"Det er syndt for hende Justin... Jeg er faktisk skyld i at hun ikke har nogen venner, da jeg på et tidspunkt gik over for at snakke med hende, og afslørede hendes hemmelighed... Altså om det hun plejede at gøre overfor drenge" 
"Hvorfor synes du så det er syndt for hende?" 
"Det har bare noget med hendes fortid at gøre..." 
"Hvad er det så der er sket i hendes fortid?" 
"Justin lover du, at du SLET ikke fortæller det her til nogen? Og jeg mener virkelig ikke nogen!" sagde jeg alvorligt. Han nikkede med hovedet. Jeg trak min pande væk fra hans, og begyndte at forklarer det hele. Han så helt chokeret ud, da jeg havde fortalt ham det. Det havde jeg skam også forventet, for man kan virkelig ikke andet end at blive mundlam... Man tror jo ikke hun har haft det så skidt før. 
"Du lyver ikke vel?" spurgte han med munden åben. 
"Nej... Det var derfor vi så både gamle og nye ar på hende, den dag jeg fandt hende ud på toilettet. Hun cutter på grund af sin fortid, og fordi hun ikke har nogen venner. Derfor synes jeg, at vi skal være søde mod hende" 
"Du har et hjerte af guld! Aldrig i mit liv har jeg set sådan en fantastisk pige som dig! Hun har gjort alt det der, som man ikke kan tilgive hende for, eller du kan fordi du har et hjerte af guld, men andre ville aldrig kunne tilgive hende igen. Ikke nok med det, så vil du være sød mod hende, og være sammen med hende! Baby jeg elsker dig virkelig!" sagde han, og trak mig ind i et dejligt kys. 

Jeg sad nede på vores sædvanlige plads i fælles rummet. 
"Hvem leder du efter?" spurgte Amy. Hun havde opdaget, at jeg hele tiden kiggede over mod døren. 
"Diana" svarede jeg hurtigt, og stadig kiggede over mod døren. Jeg kunne mærke at de slet ikke forstod noget. 
"Og det gør du fordi??" spurgte Ryan. 
"Hun vil gerne være venner med hende, fordi hun synes det er syndt for hende, at alle kigger så ondt på hende og alt det der. Bare lige så i ved det, så skal hun sidder her hos os" sagde Justin. Jeg kiggede over på dem, for at se deres reaktioner. De kunne slet ikke fatte en pind, og jeg gad ikke fortælle dem om Dianas hemmelighed, selvom jeg virkelig stolede på dem. 
"Y/n? Hvad er der sket siden du vil være sådan mod hende? Du hader jo hende, efter det hun havde gjort med Justin?" sagde Pia. 
"Jaja... Men kan vi ikke bare glemme det? Jeg føler mig ret skyldig i at hun cutter, og ingen venner har" sagde jeg en smule vredt til dem. Kunne de ikke bare ikke fatte at jeg faktisk kunne være sød?  Okay nu lyder jeg ond mod dem... Det er jo klart, at de ikke fortstår noget, når de ikke har hørt om hendes fortid. 
"Guys bare lade det ligge. Jeg forstår y/n" sagde Justin med et lille smil til dem. De nikkede, men så dog stadig forvirret ud. Jeg så at døren gik op, og vinkede til Diana. Hun følte sig straks ubehagelig til mode, da alle fulgte et hvert skridt hun foretog sig. De hviskede, og pegede af hende. Det gjorde mig sgu sur! 
"Justin ryk dig lige" sagde jeg til ham. Han rykkede sig, en plads, og det samme gjorde jeg, så der var plads til Diana. 
"Hej Diana. Bare sæt dig" sagde jeg, da hun var nået til vores bord. Alle så virkelig overrasket på. Tro mig når jeg siger, at alle lige nu stod og kiggede ned på os. ALLE. Ikke et eneste blik kiggede ikke på os. Der var nærmest helt stille. Justin smilte til hende, og spiste så, og det samme gjorde Ryan, Amy, Chaz og Pia. Wow... Der var dødstille! 
"Skal du ikke spise noget?" spurgte jeg Diana. Min stemme føltes virkelig høj, fordi jeg var den eneste der sagde noget i hele salen. Alle kiggede stadig ned på os, og jeg kunne mærke på Diana, at hun ikke kunne lide det. 
"Sig mig er det her en forestilling?" sagde jeg højt, og kiggede ud på alle sammen. Mange af dem, begyndte at spise, og snakke. Ja de snakkede sikkert om os, men Whatever. Kort efter var der en normal stemning i salen igen. 

-------- Justins synsvinkel------- 

Jeg sad nu til den sidste time hvor vi havde engelsk. Jeg undrede mig over hvem af drengene herinde fra, jeg skulle aflevere skoene til. skoene jeg havde på var faktisk ret irriterende at have på, fordi de var så tunge.
Vi sad, og så en eller anden film. Den interesserede mig ikke særlig meget. y/n var faktisk ved at falde i søvn. Eller var hun faldet i søvn? Læren kiggede ned mod os, eller han kiggede på y/n. Det så ud som om han fik en eller anden ide. Han satte filmen på pause, og åbnede lyset. 
"Har vi fri?" var der en der spurgte. Han rystede på hovedet, og gik over til computeren. 
"Hvorfor har du sat den på pause?" var der en anden der råbte. Han tog en finger for munden, for at gøre tegn til at vi skulle være helt stille. Derefter pegede han over på y/n, og sagde vi skulle prøve at skræmme hende. Det her skulle nok blive fedt! Alle kiggede ned på y/n, som sov stille og roligt. Jeg så at vores lære havde sat en video på pause, og skruede meget op for højtaleren. 
"Hold jer for ørene" sagde vores lære. Mange gjorde som hans sagde, men et par stykker var ret ligeglade. Pludselig kunne man høre masser af skud, og det var sindssygt højt! Y/n vågnede med et sæt. Hun fik et kæmpe chok, og var ved at kravle ind under bordet, fordi hun troede der var nogen der skød her på skolen. Jeg var virkelig flad af grin! Alle var igang med at flække af grin. Det så simpelthen så sjovt ud! Vores lære lukkede ned for videoen, og kunne heller ikke selv lade vær med at grine. y/n så lidt forvirret ud til at starte med, men lidt efter forstod hun det. Hun blev flov, men grinte dog af det.
"Næste gang så ikke fald i søvn, i mine timer y/n" fniste vores lære, og satte filmen igang igen. y/n så flovt over på mig, imens jeg stadig grinte. 

Jeg var på vej ud af døren til klasselokalet sammen med y/n. Ham drengen jeg skulle aflevere skoene til, havde ikke stoppet mig endnu. Det var faktisk mærkeligt... 
"Kom Justin" sagde y/n, og tog fat i min hånd. 
"Hey bieber!" råbte en dreng. Mig og y/n vendte os om. 
"Hvor har du købt de der sko? De er virkelige fede!" sagde han. Det var ham jeg skulle aflevere det til. 
"De kan ikke købes længere" smilte jeg til ham. 
"Må jeg ikke nok købe dem? Please? Jeg må virkelig eje dem" 
"Ja det må du vel godt..." sagde jeg med en lidt mærkelig stemme, som hentydede til at det var et lidt dumt spørgsmål, for ikke at vække mistanke hos y/n.
"Hvor meget vil du have for dem?" spurgte han. Jeg vidste godt at heroinen allerede havde en pris, og det var jo kun heroinen han skulle betale for. 
"Hvad har du?" spurgte jeg. Han tog hånden ned i lommen, og tog et bundt penge frem. 
"Kun det her... De sko er sikkert meget dyre, men du kan få resten på et andet tidspunkt så" sagde han. Jeg vidste godt, at det kun var de penge jeg skulle have, og ikke nogen andre på et andet tidspunkt. 
"Ja okay" sagde jeg, og tog skoene af. Jeg rakte ham skoene, og tog imod pengene. 
"Det var da godt nok mærkeligt" grinte y/n. Jeg nikkede grinende. Jeg havde det faktisk ret dårligt med, at alt det der lige skete foran hende, var én stor løgn. 
"Måske var han en fan" smilte hun. 
"Ja måske.. Men kom, jeg skal have nogen sko på" grinte jeg. Hun grinte med, og gik hurtigere for min skyld. Gud, hvor jeg dog elskede hende! 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...