Dig og Justin 2

Efter at haft et hårdt og meget hemmeligt forhold med Justin Bieber, med masser af Drama og skænderier, er det på tide at i starter på ny. I har bestemt jer at tage på College i Canada, for at få jeres forhold til at fungere som et normalt par. På jeres College, er der mange misundelige på dig, fordi du er kærester med selveste Justin Bieber. I sær skolens mest populære pige, som kommer til at blive Justins room mate.

104Likes
159Kommentarer
21958Visninger
AA

22. "Jeg vil have en forklaring.."

------ Justins synsvinkel ----- 

Vi havde lige fået af vide, at Matt var tvilling til y/n. Jeg vidste ikke helt om forældrene løj om det. Nej det kunne de ikke finde på.
Jeg var en smule lettet over, at han var hendes bror, for så kunne hun jo ikke rigtigt være forelsket i ham vel? 
"Mor mener du seriøst det her?" spurgte y/n forbavset. Det kom altså også som et chok. Hvem skulle også have troet at de var tvillinger? De lignede heller ikke rigtigt hinanden så meget, men de var jo også tveæggede tvillinger, som moren fortalte. 
"Ja jeg gør y/n... Jeg er virkelig ked af det, at du ikke vidste noget omkring det før. Vi tager hjem til Pattie, i kan komme med. Også dig Matt... Så kan vi snakke om det.." sukkede hun. Jeg havde stadig den lille i mine arme. Hun var virkelig bedårende. Hun lignede y/n ret meget. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe hende, men y/n's far skulle have hende, fordi de skulle gå. 
"Vi kommer snart... Jeg skal først have nogen ting med" svarede y/n en smule koldt. Jeg kunne fornemme, at hun var lidt sur over det her. 
Forældrene gik igen. y/n stod helt stille, og kiggede bare efter dem. Jeg trak hende ind i et kram. 
"Jeg ved du er sur over at du ikke vidste det noget tidligere... Jeg forstår dig babe" sagde jeg til hende. Hun trak sig lidt fra mig. 
"Det kommer sgu som et chok.." sukkede hun, og kiggede over på Matt. 
"Jeg fatter det simpelthen ikke... Tænk at vi er søskende?" sagde Matt. 
"Er du slet ikke sur over at du blev adopteret, og at det var mine forældres skyld?" spurgte y/n. Jeg vidste ikke at han var adopteret, men det gjorde jeg så nu. 
"Jo.. Men altså det var ikke den her måde, jeg havde forventet at finde dem på. I lang tid har jeg aftalt med mig selv, at jeg skulle prøve at finde dem, ved at gå over på det børnehjem jeg blev afleveret i" 
"Vent... Så skulle du hele vejen til danmark ikke?" 
"Det ved jeg ikke.. Mine plejeforældre flyttede hertil, da jeg var 1 år tror jeg. Er jeg så født i Danmark? Altså jeg ved slet ikke noget om min fortid, fordi mine plejeforældre ikke gad at fortælle noget om det. Det er en af grundene til, at jeg ikke kunne lide dem" 
"Jeg ved ærlig talt intet... Vi tager hjem til Pattie, som er Justins mor, og taler med mine forældre om det okay?" sagde y/n. Jeg stod bare, og lyttede til deres samtale. Det var sgu lidt spændende alt det her der skete. Vi havde jo på ingen måder set det her komme. Eller jeg havde i hvert fald ikke. Han nikkede, med et skævt smil. 

---------- Din synsvinkel ----------

Vi var inde på vores værelser, og pakkede nogen småting ned. Vi havde bestemt os for at være der i en dag, fordi imorgen var der jo helligdag, og så havde vi fri. Justin havde spurgt Ryan og Chaz om de ville med, men de ville gerne blive. Jeg havde spurgt Amy og Pia, om de gerne ville med, men Pia ville ikke. Amy ville godt, for så kunne hun også være sammen med Lil Za. Hun havde jo ikke set til ham, efter vi var startet på college. 
"Justin hvordan kommer vi hjem til din mor?" spurgte jeg, imens jeg pakkede det sidste ned.
"Jeg ringer efter min chauffør nu" sagde han, og tog mobilen frem. Han tastede nummeret ind, og ringede sin personlige chauffør op. 
Jeg manglede kun at pakke min makeup ned, så jeg gik ud på badeværelset, og hentede det. Da jeg havde pakket det ned, gik jeg ud igen.
"Han er her om 10 minutter" sagde Justin. Jeg nikkede kort, og tog mine ting. 
"Skal du ikke ringe til Matt og spørge om han er klar?" spurgte Justin mig. 
"Jo det gøre jeg lige" svarede jeg. Jeg fiskede min mobil op af lommen, og gik under mine kontakter. Jeg ringede ham op, og han tog den med det samme. 
"Justins chauffør er her om 10 minutter, så bare mød os ved indgangen om lidt" sagde jeg. 
"det skal jeg nok vi ses" 
"Vi ses" sagde jeg, og lagde på. 

Vi stod alle tre nu ude ved skolens parkeringsplads, og ventede. Vi så en sort bil kom kørende ind gennem porten. Der var også blevet sat porte op, fordi der altid stod beliebers udenfor skolen, så rektoren havde skaffet porte til skolen. Lige nu stod der også fans udenfor porten. Chaufføren kom kørende hen til os, og trådte ud. Han hilste på os, og åbnede bagagerummet, så vi kunne ligge vores tasker derind. Vi satte os ind i bilen, og kørte ud. 

Vi nåede hjem til Pattie. Jeg var faktisk ret nervøs. Vi gik ind i huset. Pattie kom over, og hilste på os. Justin gav hende et stort kram, og kys på kinden. Jeg gav hende også et kram. Matt hilste også på hende. Jeg gik ind i stuen, hvor mine forældre sad. Jaxon var også kommet på besøg, fordi min lillebror også var her. 
"Så er vi her..." sagde jeg. Justin gik ind i køkkenet. Mig og Matt sad over for mine forældre. Eller VORES forældre... Det var jo også hans mor og far. 
"Det er godt" smilte min mor. 
"Jeg vil have en forklaring.." sagde jeg en smule koldt. Jeg avr altså godt sur over at jeg ikke havde fået fortalt det her noget før. 
"Ja altså... Da jeg var gravid med jer, så vidste jeg ikke at jeg skulle have tvillinger... Man kunne heller ikke se det på mine skanninger. Lægerne sagde jeg kun skulle have et barn, men jeg mærkede noget helt andet. Min mave var jo kæmpe, så jeg tvivlede på at det kun var et barn. Nå men så da jeg havde født jer begge, stod jeg i en svær situation. Vi havde ikke penge nok til at forsørge to børn. Vi blev nødt til at bortadoptere en af jer... Det blev så Matt..." forklarede hun med tårer i øjnene. Jeg havde virkelig også lyst til at græde. 
"Hvorfor fortalte i det her til mig noget før?" spurgte jeg. 
"Jeg ved det ikke.. Jeg var ikke parat til at fortælle dig det, men din far og jeg diskuterede altid om du var klar til at vide det eller ikke" sukkede hun. Jeg kiggede over på Matt.. Hvad følte han mon? 
"Matt?" sagde jeg stille. Jeg tror han var sorget, jeg kunne ikke helt se det. Han kiggede over på mig, med et skævt smil. Justin kom over, og satte sig ved siden af mig. Min nye lillesøster begyndte at græde. 
"Jeg kan godt tage hende. Så kan i også tale i fred" sagde Justin smilende til min mor. Min mor nikkede, så Justin tog hende. Han gik ud i køkkenet igen hvor Pattie også var. 
"Er d okay Matt?" spurgte jeg. Han nikkede kort. 
"Er jeg så født i Danmark?" spurgte han. Mine forældre nikkede. 
"Jeg er virkelig ked af det Matt" begyndte min mor at græde. Matt rejste sig op, og gik over til hende. Han trak hende ind til sig. 
"Det gøre ikke noget. Jeg er ikke sur overhovedet, for tænk hvis du ikke havde gjort det. Måske havde vi endt på gaden så. Du tog det rette valg" trøstede han hende. Jeg mærkede tårerne presse på. Han var slet ikke sur... Matt var helt klart en stærk person. Jeg tror ikke han gad at vise sine følelser. Min far stod op, og det samme gjorde jeg. 
"Nu er hele familien samlet igen. Det er det bedste" sagde min far stille. Jeg nikkede, med et lille smil. Matt rejste sig også op, og det samme gjorde min mor. Vi smilede alle sammen til hinanden. Det var dog lidt svært for min mor. Matt trak os alle ind i et kram. 
"I har opdraget en skøn pige" sagde Matt til min mor og far. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...