Dig og Justin 2

Efter at haft et hårdt og meget hemmeligt forhold med Justin Bieber, med masser af Drama og skænderier, er det på tide at i starter på ny. I har bestemt jer at tage på College i Canada, for at få jeres forhold til at fungere som et normalt par. På jeres College, er der mange misundelige på dig, fordi du er kærester med selveste Justin Bieber. I sær skolens mest populære pige, som kommer til at blive Justins room mate.

104Likes
160Kommentarer
21920Visninger
AA

16. Dianas hemmelighed

-------- Din synsvinkel ------

Jeg sad nede i fællesrummet sammen med alle de andre elever. Matt var her også, og jeg kunne virkelig godt se han var ked af det. Skulle jeg gå over, og tale med ham? Det var jeg jo faktisk nødt til, når det jo var mig, der på en måde var skyld i alt det her med Diana. 
"Jeg kommer lige igen" sagde jeg lavt til de andre, og forlod bordet. Der var lang vej ned til ham, men endelig nåede jeg derhen. Han sad helt alene, og kiggede ned på sin mad imens han stak gaflen i det. Jeg satte mig ved siden af ham. 
"Hey Matt" sagde jeg på en glad måde, for at muntre ham op. 
"Hey.." sagde han stille, uden at kigge på min. 
"Noget galt?" spurgte jeg, og lagde en hånd på hans ryg. 
"Nej ikke rigtigt.." 
"Matt, bare fortæl mig det... Du kan snakke med mig om alt, og jeg ved der er noget galt. Det er ikke den Matt som jeg kender. Den jeg kender er mere livlig med masser af energi, men den Matt som jeg ser lige nu, er slet ikke sådan" 
"Det bare Diana.." sukkede han. 
"Ohh..." 
"Jeg skulle ikke have sagt det som jeg sagde til hende, uden for rektorens kontor. Nu har jeg virkelig ondt af hende, og bebrejder mig selv for det hun gjorde ved sig. Hun var ved at slå sig ihjel!" småråbte han, og kiggede endelig på mig. Kæft hvor havde jeg dårlig samvittighed... Han bebrejder sig selv for det hun gjorde, men det var min skyld jo...
"Matt lad vær med at bebrejde dig selv. Du ved jo ikke om det var din skyld eller en andens..." 
"Hvis skyld skulle det ellers være? Jeg ved med sikkerhed det er min skyld... Jeg slog jo op med hende på en meget dårlig måde. Hun har været igennem meget lort tidligere i livet, men efter vi blev kærester, har hendes liv forbedret sig. Hun var slet ikke den populæreste før vi blev kærester. Jeg var den populære, og lærte hende bedre at kende, som resulterede i at vi blev kærester, men efter det blev hun mega populær og så ja.." 
Jeg skulle til at åbne munden, men en lære begyndte at snakke meget højt, for at få vores opmærksomhed. 
"Vær venligst at være stille! Jeg har noget vigtigt at sige!" råbte han højt. Folk blev stille, men der var dog stadig meget småsnak. 
"Som i nok ved er Diana Brooklyn havnet på hospitalet... Hun har mistet flere liters blod, men overlever. Hun burde være tilbage igen om et par dage, så lad venligst vær med at tale for meget med hende, eller se ned på hende. Lægerne har sagt, at hun har brug for fred, så når hun kommer tilbage, så ikke besøg hende for meget. Hvis ikke y/n havde opdaget hende, så havde hun nok været... Ja død..." fortsatte han, og alle kiggede ned på mig. Folk begyndte at klappe af mig, men kæft hvor jeg dog følte dårlig samvittighed! De skal ikke klappe! Det var jo min skyld... Jeg så over på Justin, som så lidt skuffet ud. Hvorfor ved jeg dog ikke. Måske fordi jeg sad med Matt eller fordi han jo godt vidste, at det var min skyld... Jeg følte mig virkelig som lort... 

Folk var færdige med at spise, og skulle til at gå. Jeg havde siddet sammen med Matt hele tiden, men jeg havde dog ikke sagt et ord.. Jeg undrede mig over hvad han mente med at hun ikke havde det så godt tidligere. Havde det noget at gøre, med de gamle ar, som jeg så på hendes arm? Matt skulle til at rejse sig, og gå, men jeg tog hurtig fat i hans arm. 
"Vent Matt... Jeg vil virkelig godt have svar på et spørgsmål som kører rundt i mit hoved" 
"Hvad?" spurgte han en smule såret. Det gjorde ondt inde i mig, når han så, så såret ud. 
"Du sagde noget med at Diana, ikke havde det så godt før i tiden... Hvorfor?" 
"Jeg kan ikke rigtigt tale om det her, for jeg er den eneste som ved det, og hvis de andre hører det, så vil de se mere ned på hende, end de gør nu" hviskede han. 
"Men.. Jeg vil virkelig godt vide det" Jeg lød nok ret desperat, men hold op hvor var jeg nysgerrig! 
"Kom" sagde han, og tog fat i min arm. Vi nærmest løb ud af døren. Jeg kiggede hurtigt over på Justin, som så helt forkert ud i ansigtet, fordi vi løb på den måde. 
Vi gik lidt hurtigt, men hvor hen vidste jeg ikke. Han trak mig bare, og jeg fulgte hurtigt med. Han stoppede op foran en dør, og kiggede fra side til side, for at se om der var nogen som kiggede, og så trak han mig ind i det rum. Det var et meget lille rum, med alt muligt rengørings grej. Det var sikkert pedellens rum. 
"Hvad laver vi her?" spurgte jeg. 
"Det var det eneste sted hvor vi kunne være alene.." sagde han en smule stille. Hans krop var helt tæt op ad mit, og jeg så op i hans smukke blå øjne. Han havde sikkert ikke stået tæt op ad mig, hvis det ikke var fordi der ikke var plads. Han kiggede virkelig sødt på mig, med nogen dejlig fantastiske øjne.
"Nå så hvad så?" spurgte jeg med et lille skævt smil. 
"Ohh. ja jeg skulle fortælle om Diana sorry.. Jeg var bare helt væk i dig" fniste han nervøst. Fuck hvor var han dog kær
"Nå men altså... Som lille har hun haft et meget dårligt liv. Hun blev slået af sin far, og hendes mor var hashmisbruger. Hun havde det virkelig dårligt. Da hun blev større, har hun prøvet at flygte hjemmefra, men hendes fars venner kom efter hende, og hun blev bragt med hjem til sin far, og blev slået meget mere. Hun begyndte at cutte rigtig meget. En dag var der nogen af hendes fars fjender som brød ind i deres hus. Hun blev taget af dem, og hun så sine forældre blive skudt i hovedet med sine egne øjne... Da hun så blev taget, blev hun "opfostret" på en måde de der fjender. Men det eneste de gjorde var at piske hende, og behandle hende som deres slave. En dag var de ikke hjemme fordi de skulle ud, og gøre forretninger så hun tog chancen, og flygtede. Denne gang nåede hun meget langt, og stødte ind på et ældre par, som så at hun var mega bange. De spurgte hende hvad der var galt, så hun fortalte dem at hun blev holdt som fangere hos de her sindssyge mænd. Det ældre par tog hende med hjem, men hun plagede dem om at lade vær med at ringe til politiet. De lovede at lade vær, og behandlede hende som deres egen datter. De var lykken i hendes liv. Hun kom så på det her college nogen dage efter, og så har hun været her lige siden. For omkring et år siden døde det ældre par, som var gode imod hende, så nu har hun ikke nogen forældre eller noget, derfor følte jeg at det var mig som havde gjort sådan så at hun var ved at dø forleden." sagde han. Fuck.... Jeg var seriøst mundlam... Min mund var helt åben af overraskelse, og jeg mærkede et stik inden i mig... Hun havde jo haft et forfærdelig liv. Da jeg skubbede hende hårdt op mod væggen, havde hun nok tænkt tilbage på alt det der var sket i hendes liv... 
"Je-jeg ved ikke...Jeg mundlam..." stammede jeg. En del indeni mig havde bare lyst til at fælde tårer efter alt det jeg lige havde hørt. 
"Ja det tænkte jeg nok..." sukkede han. Vi stod bare, og kiggede på hinanden. Han tog sin hånd op til min kind, og aede den på en meget behagelig måde. 
"Der var du! Øhh.. hvad har i gang i?" hørte jeg en stemme sige. Jeg drejede mit hoved, og opdagede Ryan. Matt fjernede hurtigt sin hånd, og blev en smule forskrækket. Det samme gjorde jeg. 
"Vi skulle bare snakke..." 
"Justin leder efter dig, og det der lignte mere end at bare snakke" 
"Ryan jeg mener det virkelig. Vi havde SLET ikke gang i noget som helst. Han skulle fortælle mig noget om Diana" 
"Fint nok y/n.." 
"Vil du ikke lade vær med at nævne det her til Justin? Han vil ikke tro på, at jeg ikke havde gang i noget med ham" sagde jeg med en bedende stemme. Jeg vidste jo at de var bedste venner, så han kunne godt finde på at fortælle det videre. Han nikkede, og åbnede døren mere, så jeg kunne komme ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...