Dig og Justin 2

Efter at haft et hårdt og meget hemmeligt forhold med Justin Bieber, med masser af Drama og skænderier, er det på tide at i starter på ny. I har bestemt jer at tage på College i Canada, for at få jeres forhold til at fungere som et normalt par. På jeres College, er der mange misundelige på dig, fordi du er kærester med selveste Justin Bieber. I sær skolens mest populære pige, som kommer til at blive Justins room mate.

104Likes
160Kommentarer
21940Visninger
AA

34. Busted

----- Justins synsvinkel ----

Jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle sige til ham. 
"Hvad lagde du i det skab?" sagde han, og pegede bag mig. Jeg sank en klump, og var virkelig nervøs!
"I-ikke noget" stammede jeg. Han kiggede mistænksomt på mig. Fuck man! Jeg skal tage det helt roligt jo, ellers er det klart at han mistænker mig! Jeg prøvede at være mere selvsikker.
"Hvordan fik du åbnet skabet?" 
"Jeg åbnede det ikke" 
"Jeg så det da med mine egne øjne? Du tog en seddel frem og tastede koden ind, bagefter stod du og studerede skabet, og så lagde du noget derind. Det er ikke dit skab" sagde han bestemt. Jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle sige... 
"Åbn skabet" sagde han til mig. Jeg stod nærmest forstenet, og kiggede bare på ham. 
"Vil du en tur forbi rektoren?" spurgte han mig. Det ville jeg jo ikke, men hvis han opdagede pillerne, ville jeg jo alligevel blive sendt derover, og ikke nok med det ville hele verdenen finde ud af det så. 
"Du kommer med mig" sagde han, siden jeg ikke svarede ham. Jeg valgte at gå med ham. 

"Jeg fandt denne unge dreng oppe ved 2 årgang's gang hvor han ikke høre til" sagde læren til rektoren. 
"Hvad lavede du deroppe?" spurgte rektoren mig. Jeg sukkede bare, og trak på skuldrene. Læren begyndte at forklare det hele, imens jeg sad i stolen overfor rektoren. 
"Justin hvad lagde du inde i det skab?" spurgte rektoren. 
"Jeg lagde ikke noget i det skab..." 
"Det gjorde du. Jeg så det med mine egne øjne" sagde læren. Jeg kiggede kort på ham, og så ned på mine hænder igen. 
"Jeg tager en snak med Justin" sagde hun smilende til læren, og hentydede til at læren skulle gå ud nu. Han nikkede, og gik ud af døren. 
"Så Justin... Nu spørger jeg dig igen. Hvad lagde du derind?"
"Ikke noget siger jeg jo.." sukkede jeg. 
"Kom med mig" sagde hun, og rejste sig op. Jeg fulgte med hende, og vidste selvfølgelig godt at vi skulle op til skabet. 

"Tast koden ind" smilede hun til mig. Heldigvis var vi de eneste på gangen. 
"Jeg har ikke koden" sagde jeg lidt irriteret. 
"Jeg kan sagtens få pigen herud, og få hende til at taste det ind, men er det ikke lettere hvis du selv gøre det?" spurgte hun. Fuck man! Jeg troede jeg kunne slippe udenom, hvis jeg bare blev ved med at nægte at jeg havde lagt noget derind, men nu sagde rektoren at hun bare kunne få ejeren af skabet herud. Jeg sukkede, og tastede koden ind, uden at kigge på papiret jeg havde fået af Mester. Skabsdøren åbnede sig. 
"Godt, nu må vi se om jeg kan finde noget der ikke tilhøre derinde" smilte hun. Jeg sukkede, og fulgte hendes bevægelser inde i skabet. Fuck! Pillerne lå lige foran hende. Hun rodede lidt rundt derinde, og kom til at skubbe nogen ting over pillerne. Godt. Nu var der vel en chance for at hun ikke ville finde dem. 

I et stykke tid havde hun ledt efter hvad det jeg havde lagt derind. Hun løftede bøgerne der var faldet over pillerne. "Nå jeg fandt ikke noget" sagde hun imens hun lagde bøgerne på plads. Det gør du vel nu... 
"Hov hvad er det her" sagde hun, og tog fat i pillerne. Så... Nu er jeg på røven... Hun kiggede på mig, og viftede lidt med den lille, gennemsigtige plasticpose med pillerne i. 
"Du kommer med mig" sagde hun. 

"Hvor har du de her fra?" spurgte hun mig endnu en gang. I et godt stykke tid havde jeg siddet hernede på kontoret, og bare trak på skuldrene til ethvert spørgsmål. 
"Hør her Justin. Jeg spørger dig en sidste gang, og hvis du ikke svare så kan jeg let få politiet på sagen" sagde hun. Jeg kiggede straks op på hende. Hvis politiet blev sat på sagen, så var jeg virkelig på røven! Hele verdenen ville finde ud af det, og stemple mig som en eller anden Dealer. Mine beliebers ville helt klart blive skuffet over mig!
"Fint så! Jeg gjorde det for min kærestes skyld. En eller anden gut ved navn "Mester" har sagt jeg skulle lave nogen afleveringer for ham, hvis ikke jeg ville have der skulle ske noget med y/n..." sukkede jeg. 
"Der går ingen her på skolen ved navn Mester?" sagde hun til mig. 
"Nej, jeg ved ikke hvad hans rigtige navn er, men jeg går ud fra han er tredjeårs studerende" 
"Jeg ved du svare ærligt, og det er jo ikke din skyld, så jeg kan ikke rigtig give dig en form for straf. Gå du bare" smilte hun. 
"Hvis politiet kommer, vil du så ikke lade vær med at nævne mig? Det vil komme ud til medierne, og jeg vil blive stemplet som en dårlig person. Jeg er ikke som medierne siger jeg er, så det vil bare blive værre hvis de finder ud af det..." 
"Det skal jeg nok lade vær med" smilte hun. Jeg takkede, og gik derfra. 

------- Din synsvinkel ----- 

Der var gået lidt over en time, og Justin var stadig ikke kommet? Jeg var faktisk begyndt at blive lidt nervøs. Det havde sikkert noget at gøre med ham Mester... Midt i mine tanker blev jeg afbrudt af en dør der gik op. Det var Justin der kom ind. 
"Du kommer forsent Justin!" sagde vores lære til ham. 
"Jeg havde en snak med rektoren. Du kan selv spørge hende hvis det er..." sagde han. Hvorfor skulle han dog det?
"Fint, sæt du dig bare ned" sagde vores lære, og kiggede på tavlen igen. Justin satte sig ned ved siden af mig, og smilte sødt til mig. 

Vi havde frikvarter, så jeg gik sammen med Justin over til vores skabe, for at hente vores bøger til næste time. 
"Justin hvorfor havde du en snak med rektoren?" spurgte jeg ham, imens vi var på vej derhen. 
"Det havde jeg heller ikke. Det var bare noget jeg sagde" fniste han. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle tro på det. 
"Hvad var det du overhovedet skulle?" spurgte jeg ham. 
"Aflevere noget til en dreng" 
"Hvad var det du skulle aflevere?"
"Noget jeg havde lånt fra ham." 
"Hvorfor var du der så i lang tid?" 
"Fordi jeg faldt i snak med ham" 
"Nå Okay... Hvem er ham Mester egentlig? Du svarede mig aldrig på det" spurgte jeg, imens jeg tastede koden ind til mit skab. 
"Det er bare en af mine venner. Jeg blev godt sur på ham, efter det han havde gjort mod dig. Han er sådan en der godt kunne finde på at gøre sådan noget, men jeg ville ikke have han skulle røre dig..." sukkede han. 
"Så du vidste godt at han er en flirtende person, men samtidig mega voldelig?" spurgte jeg, imens jeg fik mine andre bøger ud. Han nikkede med et skævt smil. Jeg valgte bare at lukke den her. 
"Jeg skal over til mit eget skab. Vi ses efter skole baby" sagde han, og kyssede mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...