solens gud

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2014
  • Opdateret: 11 mar. 2014
  • Status: Igang
solgudinden urin er 16 år og er i sorg over at hendes magt til at få solen til at skinne er forsvundet. derfor tager hun og forvandler sig til et rigtig menneske. Hun tager ned på jorden. begrund af hendes kræfter over solen er forsvundet. er det. i flere uge har det regnet i Grækenland og det bliver det ved med indtil hun finder...

0Likes
0Kommentarer
166Visninger

1. solens guinde

regnen styrter ned over Grækenlands gader som gråd. det har det gjort i en uge nu. Ingen folk ved hvorfor, på nær mig. Jeg kigger ud af vinduet fra min lejlighed. skylden gnaver let i min mave. det min skyld. hvis ikke min søster havguden havde holdt  floden nede vil hele Grækenland være forsvundet. kun fordi mine kræfter lige skulle forsvinde. hvordan har mine forældre det mon? jeg kunne ringe og spørge dem men, det vil presse mig. Det har jeg ikke brug for. jeg skal starte i gymnasiet i morgen. For nu er det en uge siden jeg kom her ned. Nu har jeg vænnet mig til min menneskelige krop. Ikke for at lære noget den tanke lægger mig fjernt. det eneste jeg skal er at finde et menneske. der kan hjælpe mig med at få mine kræfter tilbage. så jeg kan blive solguden igen. jeg ved at min mor sne-guden er bekymret for mig lige nu. min far plante-guden er nok ved at trøste min mor. jeg savner dem. den jeg savner mest er nok min hest polis. hun er almendig hun har en brun hud med sort manke. den eneste forskel fra den og de heste her på jorden er at min kan svæve i luften.

i det sammen jeg kommer ud fra badeværelset ringer det på døren. jeg trækker lidt på smilebåndet. endelig besøg tænker jeg glad. det eneste jeg undre mig over er hvem det er der kommer. jeg kender ikke rigtig nogen endnu. der bliver ringet på igen.

"kom ind jeg er inde i stuen" siger jeg med en blid stemme for ikke at skræmme personen der kommer på besøg bort.

døren åbnes og en høj tyk mand med en kaffeplet på trøjen træder ind af døren. Hans mørke hår stritter. han lugter som om han ikke har været i bad flere uger. Han er skeløjet for da han prøver at kigge ind i stuen er det kun det ene øje han kan få det til at lade sig gøre med, det andet øje kigger ind på badeværelset hvor jeg har glemt at lukke døren til.

"øh hallo kan vi tale her ude jeg er øh din skole vejleder. kontakt person" siger han og prøver at smile. men jeg kan se at det er et falsk smil

"hvorfor" siger jeg på vej ud til døren

"jeg har lidt meget måske jeg ved ikke jeg føler bare jeg har travlt skynd dig" han lyder fuld. det ved jeg godt han ikke er

"hvad ville du mig" jeg prøver at lade være med at grine af hans måde at være på. den er sær og man forstår ham ikke.

"jeg vil bare lige give dig dit skema et kort over skolen der er sat en ring om hvor du skal være og her er mappen med billeder af dine klasse. altså du ved lære..."

jeg afbryder ham jeg har forstået det hele nu " jeg ved godt hvad du vil nu du kan bare gå" siger jeg med en lidt høj stemme for at skræmme ham lidt.

"ja jo godt farvel jeg øh skal over efter... ja når farvel" siger han tøvende. Døren er smækket inden jeg kan når at sige mere. Jeg ligger mappen  og skemaet over på skohylden.

jeg ligger mig i min seng klokken er mange. jeg vil ikke have det sådan at jeg ikke kan stå op i morgen. jeg kigger op på vinduet og ser stjernerne blinke. min bror stjernegud var ikke forsinket i dag. Det plejer han at være. jeg ligger mit hoved ned på puden. Jeg falder hurtig i søvn uden den mindste smule bekymring for i morgen.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...