Ruined dreams | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Igang
"Livet er en gave" er i hvert fald ikke den sætning Harry vil beskrive sit liv med. Efter hans sangkarriere sluttede den 17 maj, 2014, har Harry opgivet alt. Hans venner, kontakten til de andre drenge og sin familie. Han bor alene i en lejlighed og går hver anden dag til psykolog. Da drengene samles til Louis og Eleanors bryllup, går det op for Harry hvor succesfulde de andre er, og hvor langt de er nået i livet. Med kærester og koner og nye sangkarriere går deres liv på skinder. Den eneste ven Harry har er hans psykolog, Paige Chapman, som formår at skabe en lille gnist af håb i ham og endda en følelse af kærlighed.

38Likes
37Kommentarer
1397Visninger

2. one

01/10 - 2015

   Jeg smilede til Niall, som kom gående imod mig med et par venner. ,,Hey Harry!" Udbrød han højt og prøvede at trække mig ind i et venskabeligt kram. Jeg gjorde en smule modstand, eftersom hverken hans parfume eller hans kram var særlig behageligt. Hans hår sad pænt, men med alt for meget voks. Han var iført en lyseblå skjorte og et hvidt slips, med et par hvide bukser. ,,Hey"

   Mine tanker kørte rundt i en ond cirkel. Han så næsten helt succesfuldt ud. 

   ,,Længe siden," sagde Niall venskabeligt, da han langt om længe trak sig lidt væk fra mig. ,,Må du nok sige," mine åndedrag var tunge, hvilket gjorde Niall klar over, at jeg ikke ligefrem var i det mest snaksalige humør. 

   ,,Så du har det godt?" Spurgte han, inden hans venner kom op ved siden af ham og fyrerede en dårlig joke af. ,,Ja, super, hvad med dig?" Løj jeg og opdagede til min overraskelse en af hans venner var Liam. Liam i en høj, veltrænet og flot krop, ved siden af en endnu flottere ung kvinde. 

   Jeg sendte et hurtigt blik ned af kvindens krop, ,,Harry," hilste jeg og rakte min hånd frem imod hende. Hun tog forsigtigt imod den og gav den et blidt klem. ,,Det her er Mirah," forklarede Liam i en pludselig bevægelse, imens han lavede nogle ting med hånden. Hvis jeg nu skulle være i tvivl om, hvem han mon snakkede om. 

   Jeg sukkede tungt. Så Liam så også succesfuldt ud, plus han havde en smuk kæreste. Suk.

   ,,Hvad så Harry, har du nogen kæreste? Eller hænger du stadig fast i den cirkel, hvor du skifter som det passer dig?" Lød det hårdt fra Liam, og da jeg kiggede op på ham, gjorde hans blik det klart, at han ikke jokede. 

   Jeg rystede let på hovedet af ham, men sådan tog jeg det ikke indeni. Jeg havde lyst til at slå ham, og jeg følte der var ild i min sjæl. Liam kiggede stadig på mig, med det blik, der gjorde det klart han var seriøs, og med et spørgsmålstegn i panden. ,,Don't worry, Liam. Jeg klarer mig"

   Hans kæreste, Mirah, grinte let, så hendes brune hår, der før havde hængt gyldent ned af ryggen på hende, faldt ned over hendes skuldre. Hendes øjne, blå som havet, kiggede lidt rundt. ,,Vi ses, ikke? Jeg skal lige hilse på nogen andre" forklarede jeg og skyndte mig forbi dem. Jeg gad ikke hilse på andre, jeg ville bare gå ud på toilettet og finde min mobil frem, så jeg kunne skrive en besked til Paige.

   ,,Harry!" Råbte en stemme bag mig, en stemme jeg kendte lidt for godt, og som jeg havde savnet lidt for meget. ,,Louis," sagde jeg stille og snurrede rundt på hælen. Plan om at skrive til Paige: ødelagt.

   ,,Du ser godt ud!" Sagde han begejstret og kastede et blik på mit tøj. En stor jakke, fyldt med snavs og som stank langt væk af røg, en hættetrøje som var åben og indenunder en skjorte. Jeg grinte hæst. ,,Det gør du bestemt også"

   Det var rart endelig at kunne snakke til Louis, som vi havde gjort i gamle dage. Fansene havde ødelagt det, lige såvel som de havde ødelagt så meget andet. Louis havde endda flere gange prøvet at skrive til fansene, at Larry var noget lort, men de havde ikke lyttet. De var ligeglade.

   Jeg kastede et blik på vores omgivelser. Vi var indenfor, selvom det lignede vi var udenfor. Der var en masse blomster, faktisk var over halvdelen af lokalet fyldt med blomster, en masse borde, mennesker og stole. Lignede egentlig ikke det, som jeg havde forstillet mig.

   ,,Men Louis, jeg må smutte, ikke? Jeg skal lige hilse på en," jeg klappede ham kort på skulderen og luntede imod døren. Udenfor var der fyldt med rygere, og de havde samlet sig i en lille flok som viste, at man ikke var velkommen hos dem.

   Jeg trak en pakke op af min lomme. Cigaretterne kaldte på mig, så det gjorde helt ondt indeni. Paige havde sagt, at jeg skulle stoppe, men det var ikke så nemt, som hun gjorde det. Hun sagde det som om, at det var lige til.

   ,,Har du tid til at snakke?" 

   Jeg kiggede imod venstre, hvor Liam stod, nu uden Mirah. ,,Ja okay," svarede jeg tamt og fumlede lidt med min pakke cigaretter i hånden. ,,Giver du en?" Spurgte han og nikkede imod min pakke. Jeg åbnede den op, imens min hånd rystede.

   Jeg rakte ham en og trak imens min lighter op af lommen, hvorefter jeg satte ild til hans cigaret. 

   ,,Ryger du ikke?" Spurgte han. ,,Jeg prøver stoppe," mumlede jeg afvisende og kiggede lidt rundt. Det var efterhånden ret mørkt, klokken var omkring lidt over 1, hvilket ville sige det nu var den 02-10-2015, hvilket ville sige det faktisk var i dag, at jeg skulle møde Paige igen. Liam nikkede forstående.

   ,,Det var dumt, det som jeg sagde," hans stemme var lav, næsten en hvisken. ,,Jeg tager ikke ting så personligt, det er okay," løj jeg og trak min mobil op af lommen. ,,Og desuden, det kunne godt ligne mig, sådan som du beskrev mig," fortsatte jeg dystert.

   Han rystede på hovedet. ,,Sådan er du slet ikke. Det var på grund af, at Mirah var der, og du er ikke ligefrem nogen grim fyr. Jeg ville ikke have, at hun skulle tænke alt for gode tanker om dig"

   ,,Du var jaloux?"

   ,,Jeg var bange, ikke jaloux. Det er forskel," grinte han lavt, med en anelse af nervøsitet over sig. 

   ,,Så hvad laver de andre drenge?" Spurgte jeg og prøvede at lyde så interesseret som muligt. Ikke at jeg var interesseret, faktisk tvært imod. Jeg var bedøvende ligeglad. ,,Jo altså, Niall er jo kommet med i et band, men det ved du jo allerede. Zayn og Perrie blev gift sidste år, og du ved vel med Louis"

   Var Niall virkelig kommet med i et andet band? Jeg havde slet ikke hørt om det, overhovedet. Zayn og Perrie havde jeg godt hørt om, eftersom alle snakkede om dem, på grund af, at de ikke kom til brylluppet. 

   ,,Ja okay, så ingen store nyheder?"

   ,,Nej, medmindre du har nogen? Hvad går du og laver, man ser dig aldrig i aviserne mere?" Liam lod sin vægt falde over på sin anden fod, inden han sendte mig et skævt smil. Han lagde hovedet en smule på skrå, imens han kiggede på mig.

   ,,Jeg tager den lidt med ro," forklarede jeg ærligt. For det gjorde jeg, jeg undgik de kendte steder, undgik mine venner, undgik dem der kendte mig og undgik at trække noget opmærksomhed. Jeg lod vær med at gå i byen, når jeg skulle købe tøj. Jeg bestilte det på nettet, så ingen opdagede mig.

   ,,Så du har det godt eller hvad?" Jeg kiggede nysgerrig på Liam. Hans blik flakkede et par gange. ,,Det går vel. Jeg vil ikke ødelægge denne aften ved at fortælle om de dårlige dage" han grinte endnu engang lidt nervøst.

   ,,Jeg har ellers massere af tid"

   ,,Der er vel ikke nogen dårlige dage, jeg burde bare være glad. Jeg er bare bange for, at Mirah er mig utro.. Du ved, ligesom Sophia var," mumlede han og viftede med cigaretten så skodet faldt til jorden. ,,Hun virker sød. Stol på hende Liam, fortæl hende om det," jeg klappede ham kort på skulderen.

   ,,Du har nok ret. Og undskyld, jeg havde ikke regnet med, at du stadig var dig selv," svarede han ærligt og trak kort på skuldrene. Jeg grinte nervøst. ,,Jeg er stadig gode, gamle Harry" løj jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...