Mærkelig digtsamling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2014
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Igang
En mærkelig 'digtsamling' som så nærmere er et tankespind direkte live fra mit hovede. Læs hvis du lyster

2Likes
0Kommentarer
166Visninger
AA

2. Din skyld

___________________________________________________

 

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke var såret eller skuffet. Det er jeg. Ligeså vred tror jeg. Du lovede, du brød, jeg blev såret og vred, jeg gemte det og jeg tilgav dig, men ikke mig. Det var nok den største fejl i mit liv. Du gav mig så meget godt, du var i lang tid den eneste grund til jeg ikke har det som jeg har det nu. Derfor gjorde jeg det. Troede ikke jeg kunne blive mere såret. Troede ikke du ville kunne gøre dette mod mig; dig som jeg har hjulpet så længe med alt. Dig som jeg altid har villet godt. Dig som jeg ignorerede deciderede rascisme for. For dengang kaldte jeg det rascisme. Dig der var grunden til at jeg kæmpede, og ikke sagde nej. Du efterlod mig på grænsen til deciderede at få angst for andre mennesker, jeg troede virkelig ikke om dig, at du ville såre mig så groft. Hver eneste gang jeg ringede til dig, fortalte du om hvor fantastisk dine veninder var. Du borede i det bevidst. Du dræbte mig indefra, men sørgede for jeg ikke fik synlig angst - folk skulle jo nødig hjælpe mig. Du hjalp mig ikke længere, og forsøgte jeg at få hjælp fra dig, var jeg opmærksomhedskrævende. Du glemte bare én ting: Selvom du ikke længere hørte mine problemer, var - er - de der. Selvom jeg ikke nævnte det for andre, var - er - jeg stadig bange for mennesker. Selvom jeg ikke viste dem, havde - har - jeg stadig følelser, og sidst men ikke mindst: Selvom du ikke hørte eller så det, har jeg grædt over dig noget der minder om 1000 gange, jeg har hadet - hader - mig selv - for din skyld. Det er blevet dobbelt fra dengang både dét, dét og dét. Jeg har ødelagt mig for din skyld. Jeg er stadig bare et menneske og de pludselige svigt jeg oplevede fra mennesker omkring mig, er nu skyld i det her. Du er ikke ansvarlig for alt, det vil jeg godt erkende, men du startede det. Jeg slutter den her og håber jeg ikke bliver fanget af dig. Snart er jeg helt sikker, snart behøver jeg ikke tage stilling til alt det pis du har rodet mig ind i - selvfølgelig uden det skadede fantastiske dig.

Du har så koldt et hjerte, at det her sikkert ikke rør dig, men at du bare griner af mig. Du synes vel også jeg fortjener det? Ellers ville du ikke gøre det, for hverken hende eller hende skulle opleve det vel? Hvorfor? Men snart ser du det er alvor. Rolig nu, snart behøver du ikke bryde dit hovede med flere måder at dræbe mig psykisk på, for at tilfredsstille dit eget kolde syge behov. Der er jeg her ikke, så du kan bruge mig. For det er det du har gjort: Brugt mig på det groveste, også selvom jeg i forvejen havde store kvaler der hvor du brugte mig - dit kolde hjerte kan sikkert ikke se det, men det kan mit knuste - og jeg har kun et spørgsmål til dig: Var - er - jeg bare et legetøj for dig?

Og ja: Jeg fik det bekræftet kort efter du skred. En medfødt fejl var åbenbart for meget for dem. Min(e) psykiske - der er et/nogen af dine resultater - fejl, er for meget for dem der kan se forbi den. Tak. Tusind tak.

___________________________________________________

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...