Aura

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Aura var ikke til ar starte med som hun er nu. Det var lidt et tilfælde hun fik kontrakt med Sebastian. Men nu hænger hun Altså på ham og der ikke så meget hun kan gøre ved den sorte kat der føgler hende over alt. Satan har aldrig været blandet ind i Auras liv og dog tager hun ikke afstand for det mørke kræfter det luger i et hver menneskes sind.

3Likes
1Kommentarer
139Visninger
AA

2. En fortælling

Ordene på tavlen gav ingen mening, men det var vel bare som så mange dage før. En papirflyver blev kaste igennem lokalet. Aura sukkede, det sorte hår faldt ned over hendes øjne i det hun bukkede sig ned. Det var som altid fristende bare at tage høretelefonerne i ørene, og lukke af for klasse kammeraterne.

En ensom sort skikkelse gik hen af gangen. Klokken redde som altid denne person. Auras liv kunne ikke være mere stereotypisk. Dog var hun ikke selv helt en stereotyp person, jo forældrene var skilt. Hun boede hos hendes mor, som arbejde. Hendes far så hun ikke meget til. Selv om denne piges baggrund var som de fleste andres. Gjorde hun altid at bemærkelses værdig indtryk. Klædt helt i sort med håret farvet så det passede til tøjet. Selvom hun kun havde været der i et halvt år var dagene utroligt hurtigt blevet ens. Hun var hurtigt blevet lærens yngling.

Et hårdt skub sendte Aura ud af hendes tanker og tilbage til virkeligheden. Hun blev mast op af væggen. Hendes bøger lå nu i et kaos på gulvet.

”Skal man hjem og tilbede satan?” den lave hæse stemme tilhørte en af hendes klasse kammerater. Så blev hun sluppet. Satan de skulle bare vide. Aura sukkede og samlede sine bøger op. Måske var det ikke tid endnu, men hun vil ikke igen være en hel klasses skyde skive.

Gaden var tom som altid. Der skete nu ikke så meget i denne lille flække af en by. Men forældrenes skilsmisse havde tvunget hende til at flytte her til med hendes mor. I ny og næ kørte der en bil forbi. Hist og her kunne man da også se mennesker.

Huset var ikke det helt stor men det var så ment lige så tomt som gaden. Hun var den eneste hjemme. Aura så hen over det tomme køkken, i det mindste havde hun sit eget værelse. Ingen brødre at dele med, det var en ting hun var blevet glad for. Men hun havde mistet en hel del venner, der når hun enlig kom til byen, ikke længere ville snakke med hende.  Men det var vel bare en konsekvens af at flytte, der ud hvor kragerne vender. Ikke at det på nogen måde var en dårlig ting at bor her. Der var bare ingen ting, udover en lokal skole, en kirke og til den en kirkegård, en lille købmand og en legeplads. Resten var huse, der mere eller mindre var ubeboede. 

Hun stillede tasken fra sig og så rundt, bare for at tage tasken op igen. Med lette skridt fandt hun sit værelse og lagde sig på sengen. En svag stribe lys kom ind af vinduet, der hvor hendes mor havde opgivet kampen mod hæfteklammerne. Et smil bredte sig på Auras læber og med tanke på hæfteklammerne gik hun i gang med lektierne. I dansk havde de lige taget hul på myter og mysterier. Mytologiens sære væsner, folkesagn og gamle spøgelse historier. Alt sammen noget der ville få en hver mystiker og pulver heks til at hoppe op og ned i glæde. Men Aura kedede det. Hun var ikke tilhænger af Mysticisme. Ingen af ordets to betydninger sagde hende noget. At tro men kunne blive et med guddommen. Forkærlighed for det dunkle og hemmelighedsfulde. Sådan noget vås. Måske ordets sidste betydning, det kunne godt passe på hende. Igen faldt tankerne tilbage på hæfteklammerne.

En låge der knirkede på hængslerne fangede hendes opmærksomhed. Hun gik hen til vinduet bare for at se naboen lukke sin kat ind af have lågen. Dagens højdepunkt da naboen lukkede sin kat ind. Et fnys kom frem og hun gik tilbage for at lukke bogen i med et smæld. Hvad mon de andre fik tiden til at gå med. Det kunne da umuligt læse lektier alle sammen.

Varulve og mare, I gammel tid havde man fundet ud af, at det hjalp på fødselsveerne, hvis man spændte en hestefosterhinde, ud mellem fire pinde og krøb nøgen igennem eller under den. Nogle unge piger gjorde da også det og fødslerne var efter sigende smertefrie, men deres første barn blev en mare eller en varulv. Pigebørnene blev til mare. Som var uhyggelige væsener med flagermusvinger.

Noter var vejen til frem skridt, i hvert fald i skolen. Aura hadede det ligesom hun hadede sol lys. Det kom ligesom hele tiden i vejen. Det var der for Aura meget mod sin mors vilje havde hæfteklammet gardinerne sammen. Hadede var måske så meget sagt men lide det kunne hun ikke. Det var lige så stille og roligt begyndt at irritere hende. Der var nu ikke så meget og gøre ved det. Den svage stribe lys der kom ind var ikke i vejen lige nu. Men for en god ordens skyld, tog hun igen hæfteklammerne brug. En bil kørte forbi ude på vejen men det var ikke af interesse. Det var Auras opgave at lave sine skole ting og så håbe på hendes mor ville lade hende være.

Piger blev altså til mare og drenge til varulve. Var der ikke noget med disse varulve kun havde tre ben? Hvem bekymrer sig om det? Ikke Aura i hvert fald. Hun lå lige så lang hun var og så ud i luften. Hun fik dog hurtigt sat sig op da hoveddøren smækkede, det lød som om hendes mor talte med en. Men hvad vidste hun. Lige med et savnede hun en at tale med, det var ikke fordi folk her kunne lide hende. De fleste gik bare uden om hende og lod hende passe sig selv. Men der var også de andre der… ja mobbede, var måske ikke det helt rigtige at kalde det. Det bankede på døren. Aura sad bare helt stille, da hendes mor stak hovedet ned for.

”der er mad” hendes mor skuede til gardinerne.

Den aften lagde Aura hovedet mod puden og vidste at i morgen ville blive ligesom denne morgen, eller måske ikke helt ligesom. Men næsten. Vækkeuret ringede, så ringede kirke klokkerne og så skole klokken. Sent på den som altid. Og dog var hun ikke kommet for sent endnu. Hun sukkede, bare det ville slutte. Det så i øvrigt heller ikke ud til der ville ske noget af interesse i dag. ”mit navn er Sebastian Gray. Jeg skal vikariere for jeres Dansk lære” Aura så op, kun for at se et vel kendt ansigt. Det var længe siden hun havde set Sebastian. De rødbrune øjne så rundt på de noget overraskede elever. Bag de små firkantede briller og det venlige smil, var noget godt skjult. Han kunne umuligt kun vikariere for en syg lære.

Pigerne fniste, og en eller anden dreng skulle lige tjekke hvor langt grænsen gik. ”det var Gray du sagde du hed ikke?” stemmen var hæs og nedladende. Sebastian gjorde ikke andet end at vende blikket mod drengen og løfte et øjenbryn. For der efter og begynde på dagens undervisning. Aura iagttog hver en bevægelse han lavede, fra sin plads forrest, var det ikke et problem.

Pigerne snakkede lystigt om hvor lækker deres vikar havde været. Drengene så hånligt på dem og kastede sig så over Aura. Aura der havde siddet i sin egen verden fik noget at et chok. Men hun overlevede som altid. Igen var det klokken der redede hende.

 

Gaderne var tomme som altid. Men noget var ikke som det plejede. Der lå noget i luften, hun var sikker på der skulle ske noget. Men hvad vidste hun ikke. Var det pakken på trappen op til hoveddøren der fik naboen til at stå og stirre. Eller var det den sorte kat der sad på trappen og ventede på hun kom. Hun samlede pakken op og så på katten. Låste så døren op og lod katten gå med inden for. Pakken lagde hun på køkken bordet og læste så hvem den var til.

Til Aura Mystik. Det var ikke hendes rigtige efternavn men det var hvad hun blev kaldt. Katten hoppede op på bordet og satte sig.

”mor bliver tosset ja hun gør” Aura mumlede og så på katten. En bil kørte ind i indkørselen, og Aura tog katten under den ene arm og pakken i den anden. Inde på hendes værelse satte hun katten fra sig. Og åbnede pakken. Det var en bog, sort magi. Så han kunne ikke finde på andet? Hun åbnede bogen og så lidt på den. Inden hun lagde sig ned, hun var færdig med den slags. Katten så bare på hende og lagde sig så op af hende. Hun kunne ikke lade være med at bladre i bogen, bare for sjov lovede hun sig selv. Det blev mørkere, men Aura læste uforstyrret med katten ved sin side. Hun stoppede først da hendes mor beordrede at hun skulle i seng.

Og der faldt hun i søvn med katten ved hendes side. Men da morgenen kom igen var katten væk. Aura smilte for sig selv. Hun kom tidligere i skole den morgen end normalt. Hendes mor havde ikke brokket sig til morgen og hun var fri til at gå. Pigerne hviskede og drengene spillede boldt i klassen. Det var dansk i første time. Aura håbede sådan at det ville være deres dansklærer der kom ind af døren. Hun håbede i modsætning af resten af klassen, at deres dansklærer ville komme. Fem minutter gik, og så blev de til ti, før dansklæren kom. Aura sukkede lettet, lidt fortidigt. Bag deres lærer kom en noget yngre udgave af Sebastian ind.

”jeg beklager, jeg kommer lidt sent men det lader til vi skal sige velkommen til en ny i klassen.” han smilte og så på Sebastian. Sebastian som var klædt helt i sort, han havde dog taget brillerne af og smilte var også væk. Det sorte pandehår dækkede øjnene, der var blevet mere røde end brune.

”værsgo at præsenter dig selv” vores lærer var venlig og fortjente ikke Sebastians uvenskab, men på den anden side var det vist hele klassen det var rettet mod. Aura sad bare og så lidt rundt. Hun ville ikke tage kontakt med han ikke endnu, det var ikke tid endnu.

”jeg hedder Sebastian og er lige flyttet her til, der er ikke så meget mere og sige” han stod bare lidt der og trippede og så fra den ene til den anden. Men hans blik blev ved med at vende tilbage til Aura. De kunne være i familie med deres udsende. Begge to en del af Goth scenen. Men Aura vidste at Sebastian langt fra ville blive. Han kom til at sidde ved siden af en af pigerne. Aura smilte de skulle bare vide. Men spørgsmålet var hvorfor Sebastian var her hun havde jo ikke kaldt på ham, eller havde hun? Nej det måtte være en anden men hvorfor så komme til hende? Skolen var virkelig trist også selvom at Sebastian var der. Han mindende hende bare om hendes fortid. Aura sad og læste for sig selv, der var ikke andet at tage sig til. Pigerne stod i en stor klump om den nye, for at få noget at vide om ham. Han sagde ikke noget, selvfølgelige ikke hvad skulle han sige.

Da klokken ringede forduftede Sebastian, og Aura var lige så hurtigt væk. Katten sad ved hoveddøren og ventede. Aura smilte og rystede på hovedet. Hun blev nød til at spørge hvorfor han var her. Hun løftede katten op og satte sig på trappen. Hun smilte og lod sig ikke mærke med blikket fra naboen.

”Fin lille sort mis” hun mumlede, og strøg katten hen over hovedet. Hun vidste ikke hvor længe hun havde siddet sådan med katten.  Men længe nok til hendes mor kom hjem. Hun smilte bare da hun så Aura og katten.

”Så der var dig der var her i går” hun strøg den hen over hovedet. Aura så spørgende op på sin mor.

”Må han blive?” hendes mor smilte bare og nikkede. Aura løftede katten op og gik på hendes værelse. Hvor hun satte katten fra sig i en stol.  Så lagde hun sig på sengen og så på katten. Aura begyndte igen at bladre i bogen, som han havde givet hende. Måske var det lige netop det han ville havde hende til. Da hun nåde til siderne med dæmoner, faldt der et brev ud.

Til Aura Mystik.

En dæmon forbliver ved sin herres side til det ønskede er opnået, eller til aftalen er udført. Hvis aftalen bliver brudt af den ene part, vil dæmonernes lov træde i kraft. Hvis det er dæmonen der bryder aftalen, vil dette væsen blive straffet efter lovens § 666 der vil sende denne tilbage til helvede. Hvor resten af straffen vil blive udmålt. Er det der imod mennesket der bryder aftalen, bliver det straffet efter § 13, mennesket vil miste sin sjæl til dæmonen. Nogen til fælde er være end andre. Vi har stadigvæk en aftale og jeg har i sinde og holde min del. Jeg bliver til den er opfyldt, men jeg ville blive glad hvis du også ville gøre din del. Det gør tingene en del letter.

Sebastian Gray.

Aura lagde brevet på bordet, og så på katten. Der hele tiden havde holdt øje med hende. Hendes del, det kunne han jo godt sige, men hun vidste jo ikke hvad hun skulle. I byen havde det været let, folk forsvandt hver dag. Men her ville der ikke gå en dag før folk lagde mærke til det. Og der ville ikke gå to før folk ville mistænke Aura og hendes mor. Hun kunne ikke endnu. Hun kunne ikke en gang til, bringe sig selv i den pinefulde situation. Men hun kunne ikke løbe fra deres aftale. Det ville bare være dumt. Men måske var der en løsning. I morgen, det er lørdag i morgen. En tur til byen, bilde hendes mor ind hun sov hos en gammel ven. Aura så på katten

”Hvad sige du til i morgen” katten så bare på hende og bukkede så. Det var altså en aftale. Men hvordan fik hun så lige overtalt hendes mor. Dette måtte morgenen vise. For lige nu havde hun ingen ide. Katten sov ved hendes side og var der da hun næste morgen vågnede. Det var altså en aftale, godt så. Aura brugte det meste af morgen på at overtale sin mor, der til sidst sagde ja til at køre Aura til byen.


Bastians magi og monster, Aura stod bare foran butikken. Det var her bogen var fra, hun var kommet der en del gange med Sebastian. Hun åbnede døren og gik indenfor. Klokken ringede, en gammel kone stod og snakkede med manden bag disken.

”Hør her frue vil sælger ikke til folk der ikke ved hvad de vil havde. Og da slet ikke hvis de ikke har forstand på magi. Det kan jo gå helt galt.” Den gamle kone vente sig bare om og stormede ud af butikken. Aura satte katten på disken og så på manden, Der bare så på katten. For så at se på Aura.

”Og de vil uge dame?”

Aura smilte, og sagde ”Kan man returner dæmoner?”

Manden så noget forvirret og bange ud, før han lo.

”Nej det kan men ikke” han troede hun mente det i sjov. Han måtte være ny her. Aura så på katten.

”Find så hvad vi skal bruge” hendes stemme var lav men bestemt, katten så bare på hende.

”Det en ordre” Aura sukkede, og katten hoppede ned af disken og gik ind mellem hylderne. Med halen tog den, en pakke med farve kridt, et pentagram og nogle lys, ned af hylden. Aura fandt bogen frem og lagde den på disken og læste. Det tog hende ikke lang tid og finde den rigtige side. Hun rystede på hovedet og satte katten op på disken igen. Lokalet var dunket og mørkt. Der var noget i skyggerne, og det var ikke skygger. Manden bag disken så bare på tingen og på katten.

”Returner dæmoner?” han hviskede og stirrede på katten. En dame kom ud fra baglokalet og smilte. Men smilet forsvandt hurtigt.

”Kan du så få det djævelskab ud her fra.” manden så på hende med store øjne.

”Aura det har vi snakket om, den skal ikke med her ind.” katten hoppede ned og gik hen imod døren

”Bevares det må du undskylde” kattens stemme var langt fra venlig. Manden stirrede bare mere, da katten selv åbnede døren og gik ud.

”Hvad skal du bruge?” damen kiggede på Aura der så ned i bogen.

”Jernurt, salt og sølv spåner” Aura så op og havde et lidt forvirret ansigtsudtryk. Jernurt, salt og sølv spåner hvad var han ude på. Aura betalte for tingene og gik udenfor og samlede katten op. Hun gik bare med den under armen og håbede ikke at det var nogen der så hende. Aura og den kat havde altid været ulykkes fugle, men Sebastian havde været ved hendes side meget længe. Hendes opgave var at… det var lidt med forskel hvad hun skulle. Men han skulle bare sørge for at der ikke var nogen der gjorde hende noget.

De var nu et lidt sært makkerpar, de to. En heks og en dæmon.  Katten var så meget andet end bare en der holdt hende med selvskab. Den var også god som en trussel. Vel og mærke når den var Sebastian. Dagen blev mørkere og natten kom nærmere. Aura stoppede op foran en bedemands butik. Hun gik indenfor, og klokken ringede. Hun havde Sebastian under armen. Hun satte ham på disken, og ventede. Katten tog form som et menneske, det var ikke længere en kat der sad på disken, men der imod Sebastian.

”Sebastian Gray hvilken ære” latteren kom bag fra.

”Æren er helt på min side min kære bror.” Sebastian smilte, og vendte hovedet mod den anden dæmon. Aura så bare på dem, hvad ville han her. Hun havde aldrig selv været her og han havde aldrig før taget hende med her hen. Hvad var han ude på? Aura så ned, og fik et chok. Blod, der var blod på gulvet. De hviskede sammen og gav så hånd. Hvad i? nej det var bedste ikke at stille spørgsmål. Aura trippede og ville bare videre. Der var stadigvæk noget der skulle gøres. Sebastian hoppede ned af disken og blev igen til den sorte kat. Aura tog katten op og gik ud der fra. Blod, det havde dannet en Trikvetra. Gud fader, sønnen og helligånden. Men det kunne umuligt være meningen her. Hun stoppede ved en gyde, og katten forsvandt der ind. Lidt efter kom Sebastian ud og lagde armene om hende. Hun skubbede bare til ham. Han irriterede hende ved at gøre sådan. Det var der, en af drengene fra klassen gik forbi. Drenges øjne så på den og der var ondskab bag dem.

”Det skal være ham” Sebastian hviskede og smilte. Aura så bare på drengens ryg, hun ville med glæde bruge den dreng. Men først skulle de lige havde fat i ham.

Hvordan det gik til at Aura blev logge mad vidste hun ikke, men på den anden side ville det nok ikke være så smart at klæde Sebastian ud i en kjole. Hendes mål stod lidt længere nede af gaden, sammen med sine venner. Alt var klart nu skulle de bare have ham til at følge efter hende. Sebastian i form af en kat, gik hen til drengen. Aura fuldt efter og stoppede lidt der fra. Hun satte sig på hug og rakte en hånd frem mod den sorte kat. Drengen kiggede bare på hende og vendte øjne, en pige i gruppen stirrede på Aura med åben mund. Katten Sebastian gnid hovedet op af drengens ben. Drengen skubbede bare til den og Sebastian løftede porten og rav drengen. Drengen slå ud efter katten, der var på vej hen til Aura.

Drengen fulgte efter, Aura løftede katten op og stak i løb. Drengen løb efter, og pigens råb blev ikke hørt. Hvis han havde hørt hende ville han havde været stoppet, men i stedet løb han efter Aura og katten. Ind i en gyde, Aura stoppede op da hun nåede enden. Hun stykkede sig op af muren, og kiggede bange på drengen. Aura slap Sebastian og katten forsvandt ind i mørket. Drengen kom tættere på. Han smilte ond og lænede sig ind imod Aura.

”Der har vi jo satans lille engel.” Aura skubbede til drengen så han vaklede bagels. Drengen tog fadt i Auras hår og hev hende med sig. Hun faldt, drengen gik hen til hende. Hun så på kridt tegning, han skulle bare ind til midten af pentagrammet. Ud for hver af de fem spidser stod et lys. Hun rykkede sig bag ud og han fyldte efter hende. Idet han tog et skridt hen i mod hende stod han i midten.

”Sebastian!?” Hun gispede det. Lysene tændt men Sebastian forblev en kat. Aura stirrede da drengen kom nemmere. En dæmon forbliver ved sin herres side til det ønskede er opnået.

”Der er ingen til at hjælpe dig,” han smilte og det løb Aura koldt ned af ryggen.

”Hvor er din ven blevet af, hvorfor kommer Satan ikke og hjælper?” han lænede sig ind over hende. Hans ånde var varm og lugtede af et eller andet. Aura rykkede sig væk fra ham.

”Jeg har aldrig til bedt Satan, men jeg ved at der er en der kommer til” hun bed tænder sammen og stak en hånd i lommen. Drengen lo og smilte ondskabsfuldt.

”Ja så hvem er så det” Aura rykkede sig væk og tog hånden op af lomme. Sølv spåner, og salt. Hun kastede det og drengen vig tilbage med et hyl. ”dig” Aura hvæsede. Drengen stod nu igen i midten. Fanget. Drengen hvæsede da det gik op for ham.

”Sebastian. Hvad nu..?” drengen stirrede på Aura der bare så på katten. Sebastian bliv igen til Sebastian, som han så ud oppe i skolen, den dag han var vikar. Han smile og så på drengen.

”Du ret bemærkelse værdi, en dreng, eller skulle man hellere sige halv menneske halv dæmon.” Aura trådte ud af pentagrammet, og stod og så på dem. Drengen stirrede på Sebastian, han rystede på hovedet.

”Hvordan? Hvordan kunne du vide det” Sebastian lo.

”Jeg er dæmon..” Sebastians dyster stemme og mørke toneleje foruroligede Aura.  Aura gyste og trådte væk fra drengen i det Sebastian kastede sig over ham. Han skulle alt så bare være føde. Aura fnys og trykkede sig op af muren og gispede, havde hun vidst at hun ville blive den næste var hun løbet sin vej.

Aura sad bare op af muren, mon der var nogen der ville finde hende. Hånden lå slap ned langs side, blodet dryppede stadigvæk. De sorte negle var flækkede og blevet hvide nogen steder. Og dog sad hun bare der og ventede på der var nogen der ville finde hende. Men var der nogen der ude der ville lede efter Aura Mystik? Og hvad ville Sebastian gøre? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...