The shooting - Assassin Sherlock fanfic.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2014
  • Opdateret: 14 mar. 2014
  • Status: Igang
JEG ER EN SKÆNDSEL FOR DEN HER FANDOM Katja, Maja, my dears, værsgo.

6Likes
6Kommentarer
499Visninger
AA

2. His Last Wow.

John tog Marys hånd. Et helt rum fuld af lejemordere, og især nogen som alle disse, var ikke rigtig noget man oplevede hver dag. Så de forsatte i nogen flere minutter med at stirre på hinanden. Den ikke insisterende baggrundsmusik blev mere og mere dramatisk. 

Kniiiiirk. Et sted i baggrunden kunne de langsomt høre en dør der åbnede. De drejede alle sammen forvirrede deres hoveder mod lyden, og så en flot pige stikke sit hoved ud af den åbne dør ind til Sherlocks værelse. Hun var iført en pyjamasskjorte og et par shorts, og smilede genert til dem, før hun fik øje på Sherlock midt i rummet. Nevermind med at han holdte en pistol og hans skjorte var plettet af hans eget blod. Både John, Molly, Lestrade, og Mary så forvirrede ud, undtaget Sherlock, der sendte pigen et af sine sjældne, charmerende smil. Pigen smilede tilbage til ham "Undskyld Sherl, jeg vidste ikke du havde gæster." Hun lukkede døren foran sig igen, og hende så de ikke mere til. 

( AUTHOR NOTE: Min søster gad rigtig godt have en smule Janine med, så here you go darling.)

Alles øjne var nu rettet mod Sherlock, som kiggede genert ned i gulvet, som en lille dreng der blev taget i at spise slik, mens hans rigtig burde spise sine grøntsager. Og, oh god, flere minutters af akavet stilhed. Meeeen, det blev reddet af en underlig lyd i de fjerne. De kiggede nu alle rundt i rummet for at finde kilden for lyden, men det blev kun ved at blive højere og højere. Og pludselig begynde toner af weird disco musik at bølge ud i rummet. 

Ah, ha, ha, ha, stayin' aliiiive.

De gispede og dukkede sig alle da loftet over dem faldt sammen. Igennem alle de faldne murbrokker og støv, kunne de se en skikkelse blive hejst ned igennem åbningen i taget, og ende solidt på gulvet foran dem alle. Det var.. Det var Jim Moriarty, Sherlocks gamle (og hotte) arch nemesis! Alle stirrede forvirret på ham Moriarty, især John. Han var sikker på at han var død, så hvordan kunne han stå der levende nu? (lol, ingen fucking dør for real når vi taler om Sherlock) John kiggede rundt på de andre, og så at de var lige så forvirrede som ham selv. Undtagen Sherlock. Jim Moriarty knipsede og musikken stoppede, så det eneste man kunne høre var Sherlocks pistol der faldt til jorden. Og pludselig stod Sherlock slynget op mod Moriarty, kørte sin hånd igennem den anden mands hår og kyssede ham lidenskabeligt på læberne. I bet you didn't see that coming. 

Igennem de to mænds aggressive kysse lyde, kunne man høre Boss Lestrade rømme sig utilpas. Sherlock og Jim trak sig væk fra hinanden, med røde kinder og rodet hår. Så det var hvad Sherlock havde brugt den sidste tid på, tænkte John. 

Bag John åbnede en dør og Mrs. Hudson, den venlige dame der ejede 221B, men ikke var deres husholderske, kom trippende ind. "Undskyld drenge, jeg vidste ikke at i havde gæster." Hun sendte både John og Sherlock et svagt smil "To sekunder, så laver jeg lige noget te til jer." Hun forsvandt ud i køkkenet og not a single damn was given. Alle disse små afbrudelse havde gjort, at ingen af dem faktisk havde lyst til at dræbe nogen mere, og de planlagde hurtigt at de skulle forsætte skydderiet en anden dag i Boss Lestrades hus. De nikkede alle farvel til hinanden, men pludselig blev Sherlock, som stadig stod med sin ene arm rundt om Jim, ramt i panden af en kugle. Han faldt om og trak Jim med sig, så de sammen ramte jorden med et bumb. Jeg gad at skrive at der opstod panik, men der opstår ikke panik mellem et par top trained assassins og en assassin-wife, så de stod bare der og kiggede lidt forvirret på hinanden, som for at finde ud af hvem der ikke var helt færdig med at lege endnu. Men da Molly nu også blev ramt i halsen, og faldt om med blodet pumpende ud fra pulsåren, vendte Mary og John sig om og så at MRS. HUDSON  (yeah, damn right) stod med en pistol, der nu var rettet mod dem. 

Den gamle kvinde stod nu der, helt fattet, med den rygende pistol mellem sine hænder. John vidste godt at hun aldrig ville gøre ham eller hans Mary noget, men alligevel skubbede han sin kone om bag sig selv, for at beskytte hende. For at være ærlig var John endelig ikke overrasket. Alle viste sig alligvel at være lejemordere, vis mål var at dræbe ham, lige for tiden.

"Det hele her kunne være undgået, vis du bare havde giftet dig med Sherlock," var Johns sidste ord han hørte, før Mrs. Hudson skød ham.  Bagefter løb Mary og Mrs. Hudson rundt i enge med blomsterkroner, helt uden problemer med mænd, og det giver ikke mening, men jeg havde brug for en happy ending.

THE END 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...