Skriveuniverset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2014
  • Opdateret: 19 jan. 2015
  • Status: Igang
Vi befinder os vel alle i vores eget univers, når vi skriver. Dette er blogindlæg med de skrivetips, jeg igennem de senere år har taget mig nytte af. Skriv endelig forslag i en kommentar, hvis I vil have mine tips inden for bestemte områder.

40Likes
27Kommentarer
2550Visninger
AA

11. Sådan undgår du at miste dine læsere

 

Ofte kan dét at læse en tekst blive kedeligt: Den kan indeholde for mange unødvendige beskrivelser eller handlingen kan bare køre derud af i én lang, flad linje. Her er mine fire bedste tips til, hvordan du holder dine læsere lænket til computerskærmen efter mere!

1) Brug aldrig så mange unødvendige beskrivelser eller karaktermæssige handlinger i et afsnit, at en læser vil kunne springe hele afsnittet over og stadig forstå historien på samme måde som før.

2) Fang læserens opmærksomhed allerede inden for de første 2-4 sætninger af et kapitel, så de ikke mister interessen.

3) Start absolut aldrig ud med at beskrive vejret som starten på et nyt kapitel (og slet ikke som starten på din bog!). Det lyder lidt hårdt, men lige ud sagt er det en møgkedelig start på en historie. Dit plot kommer til at virke kedeligt fra begyndelsen af, og det vil vi meget gerne undgå.

4) Akkurat som du bør starte ud på en spændende måde, bør du ende dit kapitel i et spændingsmoment, der vil vedholde læserens interesse. En "cliff-hanger" er fantastisk at bruge i slutningen af et kapitel: Hvis du har noget skandaløst at afsløre om en af dine karakterer, så vælg at afsløre disse informationer i den sidste sætning af et kapitel i stedet for i en dialog midtvejs inde i din tekst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...