Skriveuniverset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2014
  • Opdateret: 19 jan. 2015
  • Status: Igang
Vi befinder os vel alle i vores eget univers, når vi skriver. Dette er blogindlæg med de skrivetips, jeg igennem de senere år har taget mig nytte af. Skriv endelig forslag i en kommentar, hvis I vil have mine tips inden for bestemte områder.

40Likes
27Kommentarer
2550Visninger
AA

2. Movellas-tip #1: Sådan får du flere læsere

 

Når vi udgiver nye historier, kan det være fristende at promovere den. Dog er der to vidt forskellige måder, du kan vælge at gøre det på. Jeg anbefaler dig på det kraftigste, at du så godt som muligt prøver at forholde dig til sandheden og ikke promovere din historie på en usand måde. Det kommer vi til senere!
 

Det første, du skal gøre, er at finde dig et sted, hvor du kan finde brugeres opmærksomhed. Det kan være i de relevante forums ellers grupper (fanfiction, hvis du f.eks. har publiceret en sådan historie eller en gruppe for "seriøse forfattere", hvis du gerne vil have kritik på dit arbejde). Det er også en god idé at lave en mumble til både dine fans og resten af Movellas' brugere, så budskabet om din historie kommer ud til en større målgruppe.

 

Nu er det tid til promovere din historie! Det næste, du skal fokusere på, er nemlig at skrive en venlig, åben besked, hvori du foreslår folk at checke din historie ud. Hvis du har lavet en trailer til historien, er det klogt at sætte den ind som et link - et videolink fanger ofte folks opmærksomhed! Så kan brugere se traileren, før de beslutter sig om de vil prøve at læse din historie. 

Du kan som en anden mulighed i dit indlæg fortælle folk, at du gerne vil læse deres historier, hvis de til gengæld læser din.

 

Der er også en helt tredje mulighed for at kaste din historie i spotlyset: Kommenter på andre movelisters historier. Det er essentielt, at du først læser mindst et kapitel af deres historie igennem, før du begynder at kommentere. Du skal kunne give dem noget, de vil blive glade for at høre, og det kan være en smule ris og ros til det, du lige har læst. I slutningen af din lille dosis af kritik kan du høfligt spørge, om ikke movellisten vil checke din egen historie ud og evt. give et like eller lidt feedback. Hvis du gør dette, kan du være 95% sikker på, at de nok skal vende tilbage til din historie snart.

Prøv at udvælg de historier, der er nyest, eller dem, der søger feedback i forums. De er meget ivrige efter at få et par kommentarer, og derfor vil de med sikkerhed gerne gøre dig en tjeneste ved at læse din historie.

I starten virker det måske som meget at skulle ind og læse 16 forskellige kapitler af en masse nye historier, men når først din historie har fået en smule likes og visninger, får du en helt naturlig tilvækst af læsere. Teknikkerne er nogle, der helt sikkert vil give pote!

 

Dog er der en forudsætning for, at alt dette kan lade sig gøre.

Vær sikker på, at du altid husker den gyldne regel: Du må aldrig kopiere, hvad du har skrevet i dine kommentarer, så du har den samme kommentar stående på hver movella, du vælger at læse første kapitel igennem af! Det kan være yderst irriterende, og folk vil hurtigt begynde at afvise dig, når du spørger, om ikke de vil læse din historie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...