Skriveuniverset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2014
  • Opdateret: 19 jan. 2015
  • Status: Igang
Vi befinder os vel alle i vores eget univers, når vi skriver. Dette er blogindlæg med de skrivetips, jeg igennem de senere år har taget mig nytte af. Skriv endelig forslag i en kommentar, hvis I vil have mine tips inden for bestemte områder.

40Likes
27Kommentarer
2551Visninger
AA

7. Et par typiske grammatiske fejl

 

Det er ikke fordi, jeg har tænkt mig at belære jer. Men vi laver alle grammatiske fejl, og det bør vi prøve at rette op på bedst muligt. Her følger en ultrakort gennemgang.

 

Hans/sin

Der er en forskel på hans og sin. Lad os tage et klassisk eksempel, som mange danskere i dag desværre nemt ville kunne skrive.

a) Han tog hans mobiltelefon op af hans taske. 

Her er den virkelige løsning:

aa) Han tog sin mobiltelefon op af sin taske.

I sætning a) tager manden ikke sin egen telefon, men en anden mands. "Sin" er et personligt kendeord, og bruges derfor, hvis det er en persons egen genstand, der omtales.

 

Nutids-r

Dette er nok den største fejlgruppe i det danske skiftsprog. Det kan være svært for folk at kende rundt på, hvis de har læst få bøger, aviser eller blade, hvor grammatikken hundrede procent er korrekt. Også her på Movellas er fejl med nutids-r nok den, jeg spotter mest.

Lad os tage et eksempel.

At konstatere

a) Han konstatere sin mening

aa) Han konstaterer sin mening

I dette tilfælde er sætning aa) den rigtige. Jeg forstår udmærket godt, at dette er svært at finde rundt på, da mange af disse nutids-r udsagnsord kan udtales på den præcist samme måde, når man siger dem højt for sig selv. I denne situation er det altid godt at bruge spise-reglen.

Spise-reglen går ud på, at udsagnsordet "spise" kan erstatte det udsagnsord, hvis stavemåde du er i tvivl om. Lad os tage det i eksemplet med "at konstatere" igen. 

a) Han konstatere sin mening

aa) Han konsataterer sin mening

Nu sætter vi "spise" ind i stedet for "at konstatere".

a) Han spise sin mening

aa) Han spiser sin mening

Nu kan vi spørge os selv, hvad der lyder mest rigtigt. Er det spise eller spiser? I det her tilfælde er det spiser, der lyder mest rigtigt, og derfor er det også konstaterer, der er den korrekte grammatiske stavning.

 

Ad/af

Der er en simpel måde at kende forskel på ad og af.

Ad = er en bevægelse. Eks.: De gik op ad kirkegulvet.

Af = er oftest ikke en bevægelse. Eks: Pigen tog en bid af sandwichen.

 

Ligge/lægge

Disse to har også en nem metode, hvorpå du kan lære at kende forskel.

Ligge = når noget ikke er i bevægelse. Eks.: Han ligger på sofaen.

Lægge = når noget er i bevægelse. Eks.: Han lægger sig på sofaen.

 

Et eller to ord

På engelsk skives stort set alle ord i to ord, men i Danmark er det præcis det modsatte. Lad os tage et eksempel:

a) In America they have president election

aa) I Amerika har de præsidentvalg

Her ses det tydeligt, at der er en forskel. Udgangspunktet for, hvis du er i tvivl om hvor vidt du skal skrive et eller to ord, er altid at skrive ordet i et ord. Uanset om det bliver umådelig langt, er det nok stadig den rigtige løsning.

 

"Jo" og talesprog

Dette er ikke en rigtig stavefejl, men stadig en slags fejl i det skriftlige sprog. Man bør undgå enhver form for talesprog i det skriftlige sprog! Dette gælder specielt "jo", som mange bruger i deres skriverier.

Det er okay at bruge talesprog i dialog, men undgå at bruge disse i resten af dine paragraffer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...