Happy Endings

Sarah Faraday har altid været vild med One Direction og Justin Bieber. Godt nok er Justin, Sarahs bedste ven og det har de været i rigtig mange år. Justin introducere Sarah til en masse kendte, og laver en masse mislykkede blind-dates. Men da Justin arrangere en blind-date med Niall Horan, viser der hurtigt sig en masse kemi og interesse.

22Likes
33Kommentarer
1803Visninger
AA

33. No more drama

Der var gået en uge. En uge siden skænderiet. Vi havde prøvet at få kontakt med Justin, den forræder. Han havde delt information om Niall og jegs forhold! Han var min bedste ven. Men nu ved jeg snart ikke længere. Ens bedsteven ville vel ikke stikke en i ryggen? Vi kunne ikke få kontakt med Justin. Overhovedet. Vi havde prøvet alt.

 

Niall og jeg sad i min stue og så CSI. Det elskede vi at se sammen.

"Så er der 1 måned til vi flytter sammen i New York." Sagde Niall.

"Ja..." Svarede jeg ret koldt, og det måtte Niall have lagt mærke til, for han spurgte i hvertfald ind til det. "Hvad er der galt, Sarah? - Er det... Det med Justin?"

Jeg med mig i læben og rystede på hovedet. Det var ikke det. Jeg ville ikke have det job i New York alligevel. De sidste måneder har bare ændret mig. Det var slet ikke min drøm, det med at arbejde som journalist. Jeg syntes det lød spændende, men... Jeg drømte ikke om det. Jeg ville meget hellere... Hvad ville jeg egentlig? Hvad ville jeg egentlig med mit liv ved siden af familie? 

Selvfølgelig skal jeg stifte familie med Niall engang, regner jeg med. Men udover det? 

"Jeg ved bare ikke hvad jeg vil med mit liv."

Niall kiggede på mig med et forvirret blik. "Men du har da fået et fantastisk job i New York!"

Jeg tog en dyb indånding og forklarede ham om at det ikke var min drøm, osv. 

"Jeg ved præcis hvordan du har det." Svarede han. - "Under X-Factor lagde jeg mærke til al den opmærksomhed vi fik. Og jeg tænkte 'vil det nogensinde stoppe?','hvad hvis jeg slet ikke vil være sanger?' Men jeg kom i tanke om at det faktisk var min drøm. Min drøm var at synge. Du skal nok finde ud af hvad du vil, Sarah. Det ved jeg. Bare tag det step by step."

 

Hvor var han dog dejlig. Han ved altid hvad han skal sige - og hvornår han skal sige det. 

Pludselig ringede min mobil. "Justin." Sagde Niall, da han læste navnet på displayet.

Jeg kiggede på ham som et spørgsmål om jeg skulle tage den. "Tag den!" Sagde han.

Jeg trykkede på den lille grønne knap. "J-Justin?" 

"Okay, jeg har brug for at der ikke er nogle afbrydelser og at du bare lader mig snakke!" Sagde Justin i telefonen. Jeg nikkede, men kom i tanke om at han ikke kunne se mig.

Han fortsatte. "Jeg regner med du har set nyhederne, eftersom du har lagt tusinde beskeder og opkald. Men hør her, jeg ved de siger at de har det fra mig og det PASSER. Men det var ikke med vilje tro mig." 

Jeg satte den på medhør så Niall kunne følge med. 

"Du har kendt mig hele livet, og du ved hvad jeg gør når jeg bliver sur og frustreret, ikke? Jeg går episoden i gennem. Men ikke i hovedet, jeg siger det højt. Det er der åbenbart nogle der har hørt, for Sarah, selvom jeg var vred så kunne jeg aldrig finde på at gøre sådan noget mod dig med vilje. Du må gerne snakke nu... Tror du på mig?"

Jeg havde tårer i øjnene. Var forvirret. Jeg kiggede over på Niall, han  sad og bed i sine negle. Det gør han altid når han tænker. Så kiggede han på mig og nikkede. "Ja." - "Ja, jeg tror på dig Justin." Sagde jeg og smilte. Tårerne i mine øjne fik frit løb - men jeg græd af glæde.

"Er i jeres opgang." Var det eneste Justin sagde før han lagde på.

Jeg løb over til døren og hev den op. Da jeg så Justin stå der, blev jeg simpelthen så glad, han er  nok en af de mennesker der gør mig gladest. Og jeg tror faktisk aldrig at vores venskab kan brydes. 

 

 

Så var vi alle genforenet igen. Ikke mere drama. Nu kunne jeg endelig slappe af. For nu.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...