Ikke lad mig være

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Igang
Vi må se hvordan det går :) Men forestiller mig at det er en en pige og hendes mor der bor sammen i en lejlighed, og moderen mangler en mand, og pigen vil gerne have en kæreste. Men alting er dog ikke så simpelt alligevel. Hun får opmærksomhed fra søder mennesker, ikke døm hende, men det er bare de forkerte personer hun omgives af.

0Likes
0Kommentarer
56Visninger
AA

1. "Jeg elsker dig"

Jeg hørte skålen blive sat på bordet. Jeg lå stadig i min seng - kiggede på plakaten af to mennesker der holdte hånd. Egentlig havde jeg kun købt den på grund af at den var sort og hvid, og så meget moderne ud. Men med tiden fik den mere mening og somme tider gjorde mig lidt nedtrykt - kun på grund af at jeg ønskede det var mig der holdte i hånden med en anden end min mor.

Søndag morgen, min mor og jeg tog altid ned til den lokale bager for at købe morgenbrød og søndagskage. Det var sådan begyndt at blive lidt af en vane eller søndagstradition. Men jeg vil gerne indrømme at det ville også være hyggeligt hvis vi var lidt flere til at dele. Mor og far blev skilt for 2 år siden. Mor siger at det var på grund af uenighed og lidt for mange skænderier. Men det var fint at bo sammen med mor. Jeg stod op, og tog mine joggingbukser og hvide t-shirt på. Ude i gangen begyndte jeg at tage mine Converse på, da min mor stoppede mig. 

"Vi bliver her. Vi tager derind.. senere". Hun brød den - vanen. Det havde hun aldrig gjort før.

"Kom herind skat" sagde hun blidt. Jeg gik med hende ind i spisestuen, og satte mig ved bordet hvor skålen jeg hørte tidligere stod. "Hør her skat. Jeg synes vi burde bryde vores vaner. Vi skal bruge al den tid vi kan, mens vi har den. Enig?" spurgte hun - jeg nikkede. 

"Hvor vil du hen? Et sted hvor vi kan få fred og leve livet. Få flere mennesker ind i vores liv! Forstår du mig?" Hun begyndte at se en smule bedrøvet ud. Jeg forstod hende godt. Hun savnede far. Hun ville have en ny mand så hun kunne slippe for at være alene. Ikke fordi der var noget galt med mig - efter hvad jeg mente, men hun havde brug for én hun kunne sådan elske på kærestemåden. Enhver kvinde havde brug for kærtegn fra andre end ens familie.

"Det er fint mor, men ikke nu. Jeg elsker dig, det gør jeg virkelig. Men jeg vil ikke ofre min skole. Jeg vil ikke miste de venner jeg nu har, og jeg går også kun i ottende klasse. Jeg vil gerne din idé, men bare ikke nu. Men kan vi ikke tage ned til bageren, så kan vi snakke når vi kommer tilbage?" sagde jeg. Nu så hun bedrøvet ud, men jeg skulle nok få hende op igen. I hvert fald midlertidigt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...