Skyggejægerne: Første Bind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 11 mar. 2014
  • Status: Igang
Skyggejægerne har i flere generationer jaget dem fra Underverdenen, men da Zack, en af de mest talentfulde skyggejægere, bliver forelsket i en fra den anden side, må skyggejægerne tage en vigtig beslutning. Og kan deres lange linje af skyggejægere overhovedet holde til de prøvelser de har foran sig?

0Likes
0Kommentarer
244Visninger
AA

2. Zack

✹Zack✹

Jeg satte mig op med et bankene hjerte, Scotts ord rungede i mine øre, du skal jage de onde. I mange år, inden Scott døde havde jeg spurgt mig selv; hvem var de onde? Scott blev slået ihjel af en gruppe vareulve, jeg vidste nu hvem jeg skulle jage. Drømmene om Scott fik altid hadet til at vælde op i mig, han var blevet dræbt fordi jeg var for langsom og ikke så dem for hvad de virkeligt var.

Jeg rejste mig og trampede over i hjørnet af mit værelse hvor mit tøj fra i går lå. Jeg lugtede til det, det lugtede ikke godt, det lugtede af blod og sved. Jeg smed det til vaks og fandt en T-shirt, magen til, frem og et par sorte bukser. T-shirten var stram og hvid, uden på tog jeg min sorte jakke på. Og så gik jeg.

Black Smith baren var fyldt med mennesker, og dem der var værre, da jeg trådte ind. Mine instinkter reagerede med det samme på de dansene kvinder i korte kjoler, deres velformede kroppe og klukkende latter tiltrak mig slet ikke, jeg vidste hvad de var. Jeg så hvordan de klumpede sig sammen, vareulve og sirener, de holdt sig altid i flokke indtil jagten blev sat ind så skulle man ud ellers ville man ende som middag for en flok klamme halv- mennesker.

Jeg gled igennem mængden over til barstolene, jeg ventede til jeg fandt en stort og brysk udseende fyr, jeg havde virkelig lyst til at slås i aften.

”Hvad kan jeg så give dig?” spurgte bartenderen, hun var flot, hun hev min koncentration væk fra fyren i hjørnet, han smilede bittert til mig og forsvandt ud af baren. Bartenderens ansigt var buttet og hendes hår farvet næsten helt hvidt, hun lænede sig ind over baren så hendes kavalergang var så synlig at jeg var bange for at det hele ville falde ud om lidt, men jeg kiggede hende bare i øjnene og bestilte en øl, jeg fortalte jeg skulle køre hjem. Hun smilede og hældte op.

”Øl?” spurgte en pige pludselig, hun satte sig ned ved siden af mig. Jeg drejede hovedet. Hun var meget køn, hendes hår var krøllet og rødt. Hun lugtede godt, hvis ikke hun havde mistet balancen en smule da hun satte sig op på stolen, ville jeg have satset mine penge på at hun var en vampyr, de havde for det meste den hvide hud og de flotte øjne, og de fleste af dem fra underverdenen, som vi kaldte dem, havde det med at fremstå med en utrolig og næsten ubeskrivelig ynde. Det var det jeg elskede ved piger, menneskepiger, som ikke prøvede at være andet end det de var.

Pigen vinkede til bartænderen der med det samme kom over, hun bestilte en øl. Jeg så undrende på hende med et vurderende blik.

”Hvad, har du aldrig set en pige drikke øl.” hun tog en slurk, og jeg lagde mærke til en lille dråbe løbe ned af hendes kind, jeg følte en trang til at række ud og tørre den af, men tog mig idet, det ville være upassende.

”Jo, jeg har bare ikke lige forestillet mig dig, som en af den slags piger.” jeg grinede og kiggede på de farvestrålende flasker bag bartænderne. Undrede mig over hvor mange af dem pigen havde smagt i aften, for hun var tydeligvis ikke ædru mere.  

”Hvad havde du så forventet?” spurgte hun og drejede sig over imod mig. Jeg elskede den måde hendes stemme snerpede til, ikke nok til at almindelige mennesker ville have hørt det, men nok til at jeg vidste at den legende tone i hendes stemme, var tvunget på.

”Du ligner bare en der drikker fine små drinks med paraplyer i.” jeg grinede lidt og tog en slurk af min øl, hun grinede højt og rejste sig. Jeg var bange for at hun ville gå, men hun rullede bare øjne af mig.

”Jeg er på dansegulvet hvis du vil mig noget.” den ægte legende tone var tilbage. Jeg havde en stærk trang til at følge efter hende, men ind af døre trådte den skummelt udsende mand igen, almindelige skyggejægere ville lade ham her gå, eller tage ham som flok, men min rekord for nedlagte underverdens folk, var meget højere end alle de andres, og jeg havde taget en så stor fyr ned før. Jeg så pludselig pigen i mængden, og glemte manden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...