Change ~ Harry Styles fanfiction.

Pigen Selena flytter fra USA til London, for at starte sit liv helt forfra med hendes mor. Selena skal starte på et nyt college, og prøve at få nye venner. Men så møder hun Harry - skolens bad boy. Han er efter hende hele tiden, og skræmmer hende vildt meget. Ender de med at få følelser for hinanden? Eller bliver Harry bare ved med at skræmme hende? og hvad hvis det mest uventede sker, og Selena bryder helt sammen? - *der kan forkomme seksuelle scener og anstødeligt sprog, så er i advarede* Btw. Så er det nok lidt en efterligning af 'dark' og 'after' nogen gange.

131Likes
147Kommentarer
23712Visninger
AA

6. ~6~

Selenas synsvinkel:

Jeg gik rund inde på mit værelse og gjorde mig klar til skole. Jeg ved ikke hvorfor? Men jeg syntes bare jeg var nød til at gøre noget ud af mig selv, efter i går. Hvis du ikke husker så godt, så var Harry og jeg jo på date i går - og jeg kyssede ham!? Hvad nu hvis alt bliver som de andre skole dage havde været? Neeeej.... Jeg var ret sikker på at Harry havde ændret sig efter i går. Han var bare slet ikke den samme, det var som om han ændrede sig selv for min skyld? Men hvorfor skulle nogle ændre sig for min skyld? Jeg kunne ikke klare mere af mine tanker, så jeg begyndte at synge - som jeg gør når jeg får nok af mig selv.

 

"If i die young, burry me in satin - lay me down on a bed of roses. Sink me in the river, at dawn. send me away with the words of a love song. Oh ah....oh ah.... Lord he makes me a rainb...."

 

Midt i min sang, var der en dytten ude foran mit vindue - det fik mig til at falde sammen på gulvet af forskrækkelse. Omg ... Jeg gik hen til vinduet, og der stod Harry "Vil du med i skole?" råbte han og pegede på sin motorcykel "Hvorfor ikke?" råbte jeg tilbage, og gav mig til at sætte tempoet op. Jeg endte op med at tage dette på - 


Det var ikke fordi det var noget specielt - som jeg ellers havde planlagt! Men jeg fik pludselig lidt travlt. Jeg lod bare det lange brune hår hænge løst ned af ryggen på mig. "Farvel mor" råbte jeg og skyndte mig ud. Min til min store overraskelse var Harry væk? Var det bare en drøm??? Nej det var det altså IKKE!men for at være helt sikker, gik jeg lige hen til der hvor Harry havde stået. Og rigtig nok, der var motorcykel slid spor i asfalten. Den nar... Han havde overhoved ikke ændret sig!? Takket værre ham - måtte jeg alligevel få min mor til at køre mig, i den gamle skod bunke 

~~~

 

Hele den time sad jeg bare og kiggede ud af vinduet, og prøvede at undgå øjenkontakt med Harry... Men det var ret svært. Da klokken ringede, løb jeg ud. Jeg var vred, og ked af det! Men jeg gad ikke at tude - han var ikke det værd! Lige i det jeg havde sat min fod på gulvet i teater kælderen - hvor jeg kunne være mig selv - kom en velkendene hæs stemme bag mig "hey babe, tag det ikke så tungt?" sagde han opmuntrende "Hvad fanden mener du med det!?" sagde jeg og bed mig selv i læben for ikke at stå og tude. "Jeg... de andre drenge kom?" sagde han stille "Og det var vigtigere?" sagde jegs surt, og så ned i gulvet "Nej, men...jeg havde ikke hørt at du sagde at du kom, jeg hørte det som et nej?" sagde han. Han lød lidt falsk, men jeg magtede ikke at skændes med ham mere. "Fint..." Jeg så op mod scenen "Jeg elsker at synge" mumlede jeg svagt, jeg ved ikke hvorfor?" Det gør jeg også" sagde Harry stille "Gør du?" sagde jeg overrasket "Jahh, det får mig til at slappe af" sagde han smilende "Vi kan da synge en duet?" grinede jeg "Okay? jeg er frisk" sagde Harry mildt, og vi begyndte at synge sangen "Home" af Gabrielle Aplin. Det hele var romantisk, og så alligevel mærkeligt. 

~~~ 

 

"Vi burde melde os til sang konkurrencen på skolen?" sagde jeg ivrigt "NEJ!" råbte Harry. Og det fik mig til at træde et par skridt tilbage "Nej, jeg mente det ikke sådan" mumlede Harry "Jeg har bare.... øhhh.... scene skræk" sagde han stille. der var noget der lød ret falsk der! Han var så underlig? Han havde en hemmelighed, jeg kunne bare ikke tyde hvad et var? "Fint" mumlede jeg "Det er ikke fordi jeg..." han så ned "Ligemeget" sagde  jeg, og prøvede at lyde opmuntrende "Okay!" sagde han og med sig selv i læben "HVAD!?" sagde jeg glad. Jeg løb i favnen på ham, og vores blikke mødtes. Stemningen var så intim og romantisk, og vi ventede begge bare på en af os skulle kysse den anden. Men jeg måtte ikke lade mig selv falde i "Klokken ringer vist snart" sagde jeg stille, og træk mig ud af det stramme greb.

 

Hey guys? Jeg håber at i kunne leve med at jeg var lidt langsom til at skrive dette kapitel!xD 

Håber også at i kan lide det ;) 

see ya <33  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...