Change ~ Harry Styles fanfiction.

Pigen Selena flytter fra USA til London, for at starte sit liv helt forfra med hendes mor. Selena skal starte på et nyt college, og prøve at få nye venner. Men så møder hun Harry - skolens bad boy. Han er efter hende hele tiden, og skræmmer hende vildt meget. Ender de med at få følelser for hinanden? Eller bliver Harry bare ved med at skræmme hende? og hvad hvis det mest uventede sker, og Selena bryder helt sammen? - *der kan forkomme seksuelle scener og anstødeligt sprog, så er i advarede* Btw. Så er det nok lidt en efterligning af 'dark' og 'after' nogen gange.

131Likes
147Kommentarer
23727Visninger
AA

17. ~17~

Selena's synsvinkel..

Vi sad i Lilly's bil på vej til skole, selvom det var mandag var jeg faktisk i okay humør. "Sååå, glæder du dig til at se krølle?" spurgte Sophia, og kiggede med et lille smil på mig. "Nej, det bliver sikkert sygt akavet, og har ikke lyst til at se hans ansigt." sagde jeg og kiggede sukkende ud af vinduet. Jeg rettede lidt på mit outfit, da jeg ikke havde andet at lave.. -


Vi kørte stille ind på skolens parkerings plads, og mig og pigerne var hurtige til at hoppe ud. "Jeg hader mandage." sagde Perrie stift. "Det plejer jeg også at gøre, men har på fornemmelsen der sker noget godt idag." sagde jeg poetisk og smilede. Hun nikkede hurtigt som svar, sikkert fordi hun var for doven til at snakke. 

Mig og pigerne stod normalt ved mit skab, og tog vores geografi bøger frem. "Drenge alarm." Sagde Perrie, og kiggede bag mig. Ingen af os nåede at svare før Liam's stemme fyldte gangen. "Hey girls." Sagde han, og stillede sig bag Sophia. "Flot show igår piger." sagde Zayn og kyssede Perrie på kinden. Vi fik alle lyserøde kinder, og det fik mig til at klø mig akavet i håret. 

Nu hvor jeg tænker over det, så skal Harry jo invitere hans crush til prom idag. Selvom vi var uvenner, vil jeg stadig se hvordan han har tænkt sig at gøre det. Jeg kiggede akavet rundt på de andre, da der var blevet helt stille. Til sidst mødte mine øjne nogen velkendte grønne øjne, og det fik mig til at kigge ned i jorden - akavet. 

"Så hvad skal i have i første time?" spurgte Niall, for at lette stemningen. "Det samme som jer." sagde Sophia, og smilede. "Geografi?" spurgte Louis, og holdte sin arm rundt om Eleanors skulder. "Nej, samfundfag. Hvad tror du?" spurgte jeg dumt, og grinede lidt. "Rapkæftet, huh?" sagde Louis og sendte mig et stort smil. 

"Min nye gucci pung, er så meget lavet af ægte krokodille skind." rungede Kendall's snobbede stemme igennem hele gangen, og det alles blikke til at kigge på hende. Hun havde som sædvanligt nærmest intet tøj på, og hun gik med resten af hendes lille slæng, som bestod af Beth (Kendall's bedste veninde.) Josh (Skolens fodbold kaptajn, kæreste med Beth.) Mellow (Hende som laver alle deres lektier, og holder sig lidt i baggrunden.) Jack (Josh's bedste ven.) og sidst med ikke mindst Juliet (Kommer fra byens rigeste familie), og det er den eneste grund til hun hænger ud med Kendall. 

"Hvem har vi så her." spyttede Kendall nærmest ud, da hun så os. "Os." sagde jeg flabbet, og det fik de andre til at grine lidt. "You don't say." sagde Kendall irriteret. "Eh, jo det sagde jeg faktisk." sagde jeg, og strammede grebbet om min geografi bog. "Grrr." sagde Kendall irriteret, og vendte sig bragt om, for derefter at styrte væk fra os, sammen med hendes lorte slæng. 

"You go girl." sagde Eleanor, og gav mig en high five. Jeg smilede lidt til dem, inden vi trådte ind i geografi lokalet, og satte os ned, sammen med drengene. Der var stadig lidt akavet stilhed, men det gjorde mig enlig ikke noget. Det jeg bare synes var lidt mærkeligt, var at Harry overhovedet ikke havde prøvet at snakke til mig endnu, det var som om han ikke engang gider prøve at blive venner med mig igen. 

Jeg sukkede lidt for mig selv, inden vores lære trådte ind af døren. Han har været ret creppy, ihvertfald de få gange jeg har haft ham. "Godt unger, idag skal vi have en gammeldags geografi time. Det vil sige at en efter en skal i komme her op, og så siger jeg et land, og så skal i pege og beskrive hvor landet ligger - og vi har KUN om europa." sagde han. De andre sad og var ved at skide i bukserne af skræk, men jeg var enlig ikke så nevøs. Jeg havde altid været okay til det med lande. 

"Kendall." sagde han, og Kendall rejste sig hurtigt op, og gik op ved siden af ham. Han kiggede grundigt på hende. "Du skal finde, Frankrig." sagde han. Jeg grinede lidt for mig selv, alle ved da hvor Frankrig ligger. "Og hvordan skulle jeg så lige vide hvor den ligger?" spurgte hun snobbet, og tykkede på sit tyggegummi. "Den?" spurgte han, og kiggede mærkeligt på hende. "Ja, er Frankrig ikke en ø?" spurgte hun og kiggede mærkeligt ud i luften. Og nu kunne jeg simpelhen ikke holde mit grin inde mere. Jeg lænede mit hoved tilbage, og et højt, ikke særlig pænt grin kom fra mig. - Heldigvis var jeg ikke den eneste der grinede...

 

"Selena." sagde læren, som tegn på det var min tur. Jeg rejste mig stille fra min stol, og stillede mig op ved siden af ham. "Du skal finde Andorra." sagde han og smilede drillende til mig. "Er der overhovedet noget der hedder det?" spurgte Kendall dumt, og det fik mig til at smile lidt. "Nej, han sagde det bare for sjov." sagde jeg ironisk til hende. "Seriøst?" sagde hun og legede lidt med sit hår. Jeg rystede på hovedet af hende, inden jeg vendte mig mod det store europa kort. 

"Andorra ligger der." sagde jeg og pegede på et lille sted. - "Det ligger lige imellem Frankrig og Spanien, og man kan næsten ikke se det på et kort. Fordi det er så lille." sagde jeg, og smilede til min lære. Han kiggede overraskende på mig, inden han begyndte at klappe i sine hænder. "Godt gået." sagde han, og jeg smilede som tak. 

~~~

Det var endelig blevet kantine tid, og jeg stod i køen til at få mad på den røde plastisk bakke. Drengene var et mærkeligt sted henne, og pigerne sad allerede ved vores sædvanlige bord. Jeg tog hurtigt noget mad, og gik stille ned til vores bord. Da jeg var nået halvejs, slukkede alt lyset pludseligt, og jeg stoppede brat op. - Hvad fanden sker der? 

Jeg kunne høre nogen folk gik lidt i panik, men stoppede hurtigt da der kom spot light på en på scenen, og mig... Vent hvad? Mig?! Jeg vendte hele min krop med scenen, der altid står i kantinen, og så ingen andre end krølle stå deroppe. Jeg stod måbende og kiggede, inden en stille melodi begyndte, og Harry begyndte at synge..

 

 

*Sangen hedder "What you mean to me" by Sterling Knight*

 

Can't blame you for thinking
That you never really knew me at all
I tried to deny you
But nothing ever made me feel so wrong

I thought I was protecting you
From everything that I go through
But I know that we got lost along the way

Here I am with all my heart
I hope you understand
I know I let you down
But I'm never gonna make
That mistake again
You brought me closer
To who I really am
Come take my hand
I want the world to see
What you mean to me
What you mean to me

Just know that I'm sorry
I never wanted to make you feel so small
Our story is just beginning
But let the truth break down these walls (oh yeah yeah)

And every time I think of you
I think of how you pushed me through
And show me how much better I could be

Here I am with all my heart
I hope you understand
I know I let you down
But I'm never gonna make
That mistake again
You brought me closer
To who I really am
Come take my hand
I want the world to see
What you mean to me (yeah)

You make me feel like I'm myself
Instead of being someone else
I wanna live that every day
You say what no one else was saying
You know exactly how to get to me
You know it's what I need
It's what I need yeah

Here I am with all my heart
I hope you understand (I hope you understand)
I know I let you down
But I'm never gonna make that mistake again (that mistake again)
You brought me closer
To who I really am
So come take my hand
I want the world to see
What you mean to me
What you mean to me

 

 

Han sluttede hurtigt sangen, og jeg kunne mærke der løb tåre ned af mine kinder. "Selena Marie Gomez, vil du give mig æren af at gå med mig til Prom?" spurgte han stille ind i mikrofonen, og kiggede mig direkte i øjnene. Jeg havde ingen ord, men jeg nikkede hurtigt, og satte min bakke med mad på et bord. Jeg løb hurtigt igennem hele kantinen, og endte i Harry's arme. Jeg samlede mine ben om hans liv, og kyssede ham intimt på munden. 

"Aww." kom der rundt omkring i salen, og det fik mig til at smile, så jeg trak mig ud af kysset. "Undskyld for det jeg gjorde, jeg har aldrig hadet mig selv så meget." sagde han, og kyssede mig rundt omkring i hovedet. "Det okay, og undskyld jeg skubbede dig ned fra 2. sal." sagde jeg og det fik os begge til at grine. 

"Når, men skal vi sætte os ned til de andre?" spurgte Harry, og satte mig hurtigt ned igen. Lyset var kommet tilbage, og alle i kantinen var begyndte at snakke igen. "Jeps." sagde jeg og tog hans hånd. Har aldrig været så glad for at have ham tilbage. 

Nu hvor jeg tænker over det, kan han så enlig lide mig? Altså som mere end venner? For han sagde jo han kunne lide hende han tog med til prom, og det er jo mig? Er forvirrret, men har ikke tænkt mig at spørge ind til det. 

~~~

Hej babes, som altid undskylder jeg for den lange ventetid. 

Men håber i kan lide kapitlet. 

kysss 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...