My Stepbrother

Bieber familien flytter ud af hovedstaden og ind i familen Angels hus. Justin og Kelsey's forældre er forelsket og flytter nemlig hurtigt sammen. Justin er fuldstændig det modsatte af Kelsey. Han mistede sin far fra et år siden, og er siden da blevet hård, koldhjertet og gør basectly hvad han vil. Kelsey derimod er en sød og uskyldig pige som altid gør hvad der bliver sagt. Justin og Kelsey er nu søskende, men de er ikke blod relateret. Og hvad sker der når de får følelser for hinanden? Kan de lade som ingen ting eller er deres kærlighed for stor og skaber splid i den nye familie? Justin for hurtigt spænding ind i den uskyldige Kelsey's liv. Han tager hende med ind til hovedstaden, pjækker fra skole, gør ting hun ikke må og overskrider hendes sexuele grænser. Justin har meget at lære den uskyldige pige. Velkommen til historien om forbudt kærlighed. Se trailer -----------------------------> Advarsel: Ikke for sarte sjæle.

184Likes
211Kommentarer
15092Visninger
AA

3. Et rigtig skarns barn

Jeg havde aldrig troede at jeg skulle blive forelsket. Eller måske var forelsket et for lavt ord? Jeg var ikke bare forelsket i ham, jeg var fortabt i ham.

Han gjorde mit liv til meget mere end bare skole, han lærte mig at elske, han lærte mig at have det sjovt og overskride grænser.
Jeg havde aldrig troet at jeg ville stikke af fra min far, at jeg vendte ryggen til ham og min nye familie, alt dette for en dreng. 
Men jeg var forelsket, og der var intet jeg kunne gøre ved det. 
Nu sidder jeg på et hotel sammen med ham,  jeg har forladt min familie.
Men de gav mig intet valg.
De gjorde det tydeligt for os at det aldrig kunne blive os. 
Jeg mener, vi var jo ikke rigtige søskende vi havde ikke samme blod? Så hvad var det der var så forbudt? 
Well, det her er historien om da jeg vendte min familie ryggen. 
Det her er historien om hvornår mit liv gav mening. 
Det her er historien om forbudt kærlighed. 
Det her er historien om mit liv. 


to år tidligere.




Jeg kiggede mig selv i spejlet en sidste gang, for at være sikker på at alt var som det skulle være. Far havde datede Pattie i nogle måneder nu, jeg havde kun mødt hende nogle gange og hun virkede som en rigtig flink dame. Pattie og min Far havde brugt hele sommerferien på at rykke Bieber familiens ting ind hos os. Pattie havde tre børn, to små og en som var et år ældre end mig. Jeg havde dog endu ikke mødt ham den store endu, jeg havde kun mødt de to små. De virkede som en sød og rar familie, og jeg havde da intet imod at de flyttede ind. Selvom jeg kun havde mødt de to små en gang, følte jeg allerede vi var søskende. Men i dag var dagen. I dag flyttede de officielt ind, altså alle deres ting var kommet ind i vores hus og mine "søskende" havde fået deres værelse. Men i dag var det dem som skulle flytte ind. Jeg skulle også møde ham den store i dag. Han havde forresten værelse lige ved siden af mig, og vi skulle dele badeværelse - det er måske knap så fedt. 
Lige nu ventede vi egentlig bare på at de skulle komme. Det burde egentlig ikke tage så lang tid, de boede i hovedstaden hvilket lå lige ved siden af den by jeg boede i. Det undre mig faktisk at familien er så søde og rare, jeg havde altid troet at dem som kom fra hovedstaden var nogle slemme mennesker. Men det var familien Bieber altså ikke, men nu har jeg jo ikke mødt den store endu. Men han kunne da umuligt være slem hvis resten af familien var så søde.
Kl. var 19:05 og de skulle have været her for fem min. siden. Pludselig ringede det på døren og et smil plantede sig med det samme på mine læber. 
"Åbner du Kelsey? Jeg er i gang med maden?" Råbte min far nede fra køkkenet. 
Jeg trådte ud af mit værelse og gik ned af de mange trapper, mit blik var plantet på hoveddøren hele vejen da jeg simpelthen var så spændt. Jeg gik hen mod døren og åbnede den stille. En smilende Pattie kommer til syne med to livsglade børn i siden. 

 

"Hejsa Kelsey, hvor er det længe siden" Smiler hun og tager mig ind til et kram. 
"Hej Pattie, ja det er så, hvordan går det?" Spørger jeg høfligt. 
"Det går rigtig godt, hvor er din far henne?" Spurgte hun mens hun gik ind i huset.
"Inde i køkkenet, han er i gang med at lave mad" Sagde jeg mens jeg trådte til siden så hun kunne komme forbi. Jeg bukkede mig derefter ned til de to små  og hilste flinkt. 
"Hej med jer" Sagde jeg og smilte. 
"Er du vores nye søster?" Spurgte de ligeud i kor. 
"Ja, hvor gamle er i?" Spurgte jeg spørgende. 
"Jeg er 6" sagde den lille pige og fik mig til at nikke stille. 
"Og jeg er 4 et halvt" Sagde drengen. 
"Hold da op, 4 et halvt, så har du da snart fødselsdag var?" Spurgte jeg sødt. 
"Jaaa" sagde han lidt nervøst. 
"Hvad er det nu i heder?" Spurgte jeg inden de gik ind i stuen. 
"Jazmyn og Jazon, men du kan bare kalde mig Jazzy" sagde den lille pige. 
"Okay det vil jeg..." Jeg nåede ikke at afslutte min sætning før jeg blev afbrudt af en hæs drenge stemme bag mig. 
"Hvor lang tid skal i blive ved med at snakke, jeg vil forhelvede da gerne ind" Jeg vendte mig om og fik øje på en høj og pæn dreng (hvis jeg selv skal sige det) Han havde lyse brunt hår og flotte kastanje farvet øjne. 
"Du kan bare tage et billede baby, det vare længere" sagde han og fik mig ud af min trance. Jeg rødmede hurtigt, jeg havde sikkert lignet en eller anden idiot som stod og gloede på min "bror" 
"Sorry, j-jeg, d-du ved..." Prøvede jeg men blev igen afbrudt. 
"Ja, ja hvis du bare vil flytte dig så jeg kan komme ind okay" sagde han flabet. Jeg rynkede min pande sammen i forvirring, hvordan kunne han være så flabet over for sin nye stedsøster. Jeg bevægede mig væk fra døren og hen til starten af trappen. Han tog sin jakke af og smed den på gulvet ved skoene. Jeg kunne mærke mig selv blive en lille smule vred, hvorfor gjorde han det? Har han ikke lært at opføre sig pænt. 
"Vis mig mit værelse" Sagde han pludselig. Og igen kunne jeg mærke mig selv blive vred, han spurgte mig ikke, han befalede mig, what a jerk. 
"Hvad hvis jeg ikke gider?" Spurgte jeg flabet og lagde mine arme over kors. Han kiggede chokerede på mig, men fik hurtigt et slesk smil på læberne. Creepy. 
"Well... du har ikke rigtig noget valg" Sagde han og gik tætter på mig. 
"Du kan ikke bestemme over mig" Sagde jeg en lille smule mindre selvsikker. 
"Jo jeg kan" Sagde han og stod nu helt oppe af mig. Han tog sin hoved op til mig øre og fik mig til at synke en klump. 
"Jeg tror ikke din far ville blive så glad hvis han fandt ud af at du ikke ville lukke mig ind og at du smed min jakke på gulvet" Hviskede han mens han tog sine hænder op på min hofter. 
"Men det har jeg ikke gjort" Sagde jeg nervøst. 
"Nej, men tror du selv at han ville tro at jeg løj for ham?" Hviskede han imens han massagerede sine fingre i små cirkler på mine hofter. 
"Du er et rigtig skarns barn" Sagde jeg og tog et skridt væk fra ham. 
"Var det virkelig det værste du kunne sige?" Spurgte han og undslap et lille grin. Jeg rystede irriteret på hoved og vendte mig om mod trapperne. 
"Så kom hvis jeg skulle vise dig dit værelse" Sagde jeg og begyndte at gå op ad. 

"fo' real værelse alligevel" Sagde han imponeret og gik ind på sit værelse. 
"Har jeg mit eget badeværelse?" Spurgte han og løftede hans øjenbryn da han fik øje på vores  badeværelse. 
"Nej, du deler det med mig" sagde jeg og rullede med øjnene. 
"frækt..." Sagde han og gik der ind. Jeg fulgte efter ham og vi stod nu ude på vores badeværelse. 
"Er det dit værelse?" Spurgte han og pegede på døren ind til mit værelse. 
"Ja" tøvede jeg. 
"frækt, så jeg  kan altså bare gå ind til dig når jeg vil" Sagde han og smilede. 
"Nej"sagde jeg irriteret, han kunne på ingen måde komme ind når han ville. 
"Whatever..." sagde han og gik ud.

vi sad alle sammen og spiste min fars hjemme lavet boller i karry, det smagte altid himmelsk. 
"Glæder du dig til at starte på Kelsey's skole?" Spurgte min far Justin som sad og guffede maden i sig.
"Nej" sagde han enkelt og spiste videre. Tænk at han bare kunne svare min far sådan igen, irriterende dreng. Han var et tydeligt bevis på hvordan man er når man kommer fra hovedstaden. 
"Når, men Kelsey skal nok give dig en god start, hun viser dig rundt og er sammen med dig i frokost pausen så du ikke er helt alene. Ik også Kelsey?" Spurgte min far mig og kiggede forventningsfuldt på mig. Jeg havde aller mest lyst til at sige nej, men kunne ikke få mig selv til det. 
"Jo" Tøvede jeg. 
"Super, jeres bus køre kl. 07:45 som den plejer" Sagde han og smilte. 

Jeg glædet mig virkelig ikke til at starte i skole med Justin, faktisk overhoved ikke.

_________________________________________________
Hejsa alle, håber virkelig i kunne lide det første kapitel? 
Hvad syntes i om historien indtil nu? 
Skriv jeres tanker i kommentaren, det ville gøre mig virkelig glad <3 
Husk også at like, hvert eneste like for smil plantet på mine læber heh :*













 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...