Abby | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2014
  • Opdateret: 18 maj 2014
  • Status: Færdig
Abby Willis er lige blevet 18 år - det er sommerferie og hun er klar på fest og ballade hele ferien. Ferien er knap nok startet før Abby kommer i ballade med hendes søsters kæreste - også kendt som Louis Tomlinson fra One Direction. Et tequila black-out og et one night stand bliver starten på en sommer Abby aldrig kommer til at glemme! HISTORIEN FORSÆTTER I : Abby II | One Direction

78Likes
143Kommentarer
35816Visninger
AA

33. Kapitel 32

Kapitel 32

Fra Abby’s synsvinkel

 

 

Jeg mødtes med Paul i samme studie som jeg for kun nogle måneder siden selv havde været til audition.

Det føles som om det var ca en million år siden.

Den her gang vidste danserne der skulle til audition, at det var One Direction der søgte to dansere.

Paul og jeg havde haft en længere snak om det skulle være tre dansere, så jeg fik flere solo danse og evt flere sange jeg skulle synge kor til.

Jeg havde fået trumftet igennem at vi skulle fortsætte som med Sara og Emily

For det første skulle jeg ikke synge mere end jeg allerede gjorde

Og for det andet ville det være et kæmpe arbejde at få tre dansere klar.

Der var kun 2 uger til det første show hvor de skulle med

 

Paul havde ikke håndplukket danserne den her gang.

Det resulterede i rigtig mange uerfarne dansere – og mange unge dansere.

Jeg sad og så ansøgningerne igennem

”Jeg synes vi skal sende alle dem under 18 hjem”

”Hvorfor?” spurgte Paul.

”Jeg er ikke sikker på de er modne nok”

”Du var kun lige fyldt 18”

”Ja, men jeg har også kæmpet enormt med alt medie/fan/kendis-halløjet. Det er hårdt” sagde jeg

Paul nikkede ”Okay”

 

Efter en time havde vi snævret det ind til 60 piger.

Stadig rigtig mange – og ca halvdelen var uerfarne dansere.

Da Paul havde spottet mig troede han også jeg var uerfarn, men mine mange år på danseskole havde overbevist ham.

De uerfarne skulle give sig 200% mere end de erfarne for at overbevise os.

Det var så vildt!

Her sad jeg – Abby Willis, 18 år gammel, ingen danse eller koreograf uddannelse – og så var jeg med til at vælge dansere til verdens pt største band.

Hvem sagde surrealistisk?

 

Paul delte de 60 piger op i 3 grupper

”Lad dem hører nummeret en enkelt gang inden de skal danse. Det er vildt svært hvis man ikke kender nummeret” sagde jeg

Paul nikkede og sagde ”Okay – det er derfor jeg har dig med. Du tænker både som en danser og som en koreograf”

Wow – skulderklap! Sygt!

”Jeg sætter et nummer på. Så hører i det en enkelt gang inden i skal danse en gruppe af gangen”   

Han satte American Authors – Best Day Of My Life Gazzo Remix på.

Et nummer med tempo, men stadig ikke for dance/techno agtigt.

 

Jeg sad og studerede pigerne reaktion til nummeret.

Nogle sad koncentreret og stirrede ud i luften, nogle med lukkede øjne, andre sad og kiggede ned i gulvet.

Alle meget fokuseret

Nummeret sluttede og pegede på den ene gruppe og sagde

I starter”

Han satte sig hen ved siden af mig.

Satte video kameraet i gang og startede musikken

Jeg sad fuldstændig koncentreret og så på hver enkelt danser.

Det var svært at nå at se 20 piger danse på 3,5 min.

Da nummeret sluttede skyndte jeg mig at lave nogle notater.

Der var 7 af de piger jeg godt kunne lide

Et par stykker af dem skulle bare være blevet hjemme – min mor kunne danse bedre end dem.

 

Vi skulle have nogle som ville danse for at danse og ikke for One Direction.

De næste to hold var igennem, og det tredje

Næste nummer var Ellie Goulding – Burn

Jeg grinte lidt da han satte det på.

Alt med Ellie Goulding og Ed Sheeren mindede mig om Niall

Det sidste nummer var Bruno Mars – When I Was Your Man

Det var især i det nummer jeg holdte ekstra øje.

Mange af One Directions numre var stille – så de skulle kunne danse stille – altså stadig med tydelige bevægelser.

 

Hvor mange har du?” sagde Paul

Jeg har skåret ned til 5 piger fra første hold, 6 fra det næste og 3 fra det sidste”

Jeg vidste ham min seddel og sagde

Det sidste nummer skar virkelig mange væk”

Vi gik listerne igennem og fandt dem vi begge havde.

Utroligt nok var vores lister næsten identiske – Paul havde et par stykker mere end mig.

Vi valgte 15 ud.

Paul råbte navnene op, og delte dem endnu engang op i 3 hold.

 

”Jeg har en koregrafi, som Abby og jeg viser 2 gange – derefter skal i danse den. Efter det vælger vi 5 ud. De 5 skal komme igen i morgen, hvor drengene vælger de endelige 2”

Han satte ”Rock Me” på – One Direction.

”Til det her nummer står vi 3 dansere på et podie og danser – det er derfor utrolig vigtigt at vi danser synkront” sagde jeg inden Paul og jeg vidste dansen

Okay – engang til” sagde Paul og genstartede nummeret.

 Efter den sidste gang vi vidste den, gav vi dem 10-15 min til at øve.

”Okay – første hold” råbte Paul

Jeg satte videokameraet til og startede musikken.

Okay – det blev svært – de var dygtige.

 

Efter at have set alle tre hold – alle 15 piger satte Paul og mig os ned og så videoen igennem, og læste ansøgningerne igennem

”10 af de piger har gået til dans. Jeg synes det giver dem en fordel?” sagde jeg

”Hvorfor?” spurgte Paul

”De kender til den disciplin der skal til og er vant til at lære flere koreografier på kort tid”

Paul nikkede og sagde

”Men vil du virkelig vælge hende her fra fordi hun ikke har gået til dans”

Han zoomede ind på en af pigerne på videoen

Modtaget – hun var dygtig

 

Efter 45 min havde vi valgt 5 piger.

Paul kaldte dem op og sagde farvel og tak til resten

I morgen kl. 11 mødes vi her. Her har i muligheden for at øve, strække ud, varme op eller whatever i har brug for, inden drengene kommer kl. 12. Hvis jeg vil jeg gå hjem og øve” sagde jeg.

Paul klappede mig på skulderen da de var gået

Sådan Abby!”

 

**********

 

Jeg tog direkte hjem til Louis efter prøverne

Faktisk havde jeg været der stort set hver dag og nat siden historien om vores ”affære” kom frem

”Hej babe” sagde jeg og kyssede ham da jeg kom ind i stuen, hvor han sad og spillede PlayStation med Harry

”Hey – gik prøverne godt?” spurgte Louis

”Yep! Jeg tror i bliver ret tilfredse med dem vi har fundet”

”Nu er der ikke sådan nogle superfans imellem, som begynder at skrige når de ser os?” spurgte Harry

Jeg begyndte at grine

Vi har sorteret alle under 18 fra – men om en af dem alligevel skulle være fan ved jeg ikke. Vi har ikke spurgt. Det var ikke det der var vigtigt for os. Det finder i vel ud af i morgen, right?”

Louis begyndte at grine

Vi kan ikke have en super fan som danser? Ikke hvis hun skriger og græder hele tiden”

”Vent nu og se – det kan jo være at hun kunne være den dygtigste”

Jeg gik ud i køkkenet.

Der var intet mad i køleskabet.

 

Hvad lever i af – der er ingen mad?” sagde jeg

Øh – take out” sagde Harry

Jeg rystede på hovedet

Jeg skal altså ikke have take out. Jeg køber ind til noget ordenligt aftensmad”

Jeg kiggede ind i stuen

Er der noget specielt i har lyst til?” spurgte jeg

De rystede på hovedet

Tak mor” sagde Harry

Jeg tog en pude i sofaen og kastede efter ham

 

Jeg købte ind til Chili Con Carne.

Okay – jeg var ikke mester kok, men min mor tvang mig til at lave mad en gang om ugen. Hvilket gjorde at der var 3 retter jeg kunne lave.

Chili Con Carne, Lasagne og Spaghetti Bolognese.

Ikke verdens mest spændende retter – eller sunde, men jeg kunne lave dem og de smagte godt!

Da jeg kom tilbage til lejligheden begyndte jeg at lave mad.

Mens jeg rørte i gryden ringede min telefon

Det var min far.

 

”Hej” sagde jeg da jeg tog den

”Hej Abigail. Hvornår har du tænkt dig at komme hjem?” sagde han

Det var helt stille og roligt – ikke koldt – helt normalt

Det ved jeg ikke, paps! Der er ikke ligefrem fantastisk stemning derhjemme vel? Og jeg gider altså ikke være i et hus hvor alle hader mig”

”Vi hader dig ikke, trunte. Vi er bare skuffet – du skulle have fortalt os det. Kommer du hjem i aften?” spurgte han

”Nej, jeg er lige ved at lave mad. Jeg sover hos Louis – igen”

Han sukkede

Abigail – du skal til Dublin i næste uge – vi vil gerne se dig inden” sagde han

Okay. Jeg kommer hjem i morgen”

 

”Hvem snakkede du med?” spurgte Louis, da han kom ud i køkkenet

Min far – han spurgte hvornår jeg kom hjem” sagde jeg

”Hvad sagde du så?”

”At jeg kommer hjem i morgen. Jeg må heller få reddet den lidt ud – og jeg skal i gang med træning af de nye dansere, og så skal vi til Dublin, og så er der Jonathan Ross Show når vi kommer hjem” sagde jeg

Du kunne bare blive her? Altså hente dine ting og blive her?”

”Spørg du om jeg vil flytte ind?”

Louis nikkede og sagde

Vi er alligevel sammen hele tiden, og med alt det arbejde så er det nemmere at du er her”

 

Wow – prøv lige at giv mig et hjertestop

Flytte sammen?

Vi er nærmest lige blevet kærester – eller vi har kun været det et par måneder.

Og jeg kunne knap nok sige at jeg elskede ham

Og hele den historie i medierne.

Flytte sammen – det er altså ret stort!

”Øh – kan jeg ikke lige tænke over det?”

Han nikkede

Jo jo, selvfølgelig. Jeg vil ikke presse dig – men det er dejligt at have dig hos mig – hele tiden. Og hver nat – i min seng”

Forstyrrer han mig nu med sextanker igen.

Jeg var altså midt i madlavningen her.

 

 

“We are the music makers, and we are the dreamers of dreams.”

 

**********

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...