My Bad boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Færdig
(Drengene er ikke kendte) Elena Tomlinson og Louis Tomlinson er tvillinger, men det er der kun få mennesker der ved! For Louis og Elena er vidt forskællige, Louis er lederen af skolens Bad Boy crew som består af Zayn og Harry. Mens Elena er skolens klove hoved. Så Louis og hende har bestemt at lade som om de ikke kender hindanden. Men hvad sker der når deres veje mødes? Og Louis' bedsteven Zayn får følelser for Elena? Og vil Louis lade sin ven få Elena? Eller må Zayn kæmpe for det?

88Likes
163Kommentarer
12273Visninger
AA

16. Ulykken

 

Louis' synsvinkel

 

Jeg smækkede hårdt med døren og gik med faste skridt over til min motorcykel, jeg var så pisse sur lige nu! Hvordan kunne Zayn gøre det? Hvordan kunne min fucking bedsteven tag min fucking tvillingesøsters mødom!

Jeg svang benet over min motorcykel og sparkede hårdt til koblingen så motoren gik igang og jeg kørte i et alt for hurtig tempo ned af vejen. Uden selv at opdage det kørte jeg ud på motorvejen. Forrasten.......det kunne da være meget ret at komme hjem til far lidt! Det er faktisk ret langtid siden jeg sidst så ham!

Et lille smil brede sig ved tanken om sidst jeg var hjemme hos min far. Zayn og Harry var med, og vi var inde og se England mod Skotland! Det var pisse fedt! Og så var det den gang Zayn ikke følte for at være sammen med min søster!

Da det gik op for mig at jeg sad og så ned i styret mens jeg kørte med fuldt fart frem, så jeg op. Kun lige tidsnok til at dreje udenom bilen foran mig som jeg var lige ved at køre ind i. En ulidelig smerte gik i gennem min venstre side, og kort efter ramte min højere side asfalten, jeg nåede kun lige at mærke mit hoved remme den hårde asfalt før alt blev sort!

 

Lastbilchaufføren der kørte ind i Louis' synsvinkel

 

"Ja Chef jeg har fattet det!" sagde jeg irriteret og tog telefonen ned fra øret og lagde på før jeg kastede den op på enstremutbardet og så op. En ung knægt på en motorcykel kørte lige ud foran mig, jeg jakkede bremsen i. Jeg stod bugtsaveligtalt med begge fødder på bremsen, jeg drejede alt hvad jeg kunne og gjorde alt for at undgå ham, men det var forsent! Drengen ramte asfalten og røg lidt hen af den.

Da jeg endelig havde fået stoppet min lastbil helt sprang jeg ud og så rundt, lasten der før havde siddet fast bag mig lå nu og fyldte hele vejen. Den havde da heldigvis ikke ramt nogle!

jeg løb over til drengen og så ned på ham, han havde bug for læge hjælp NU! Derfor løb jeg tilbage til førehuset og fandt hurtig min telefon, jeg ringede '112' op samtidig med at jeg gik over mod drengen igen.

En mand var kommet over og stod bare lid væk og så på, det var tydeligt at han var chokket, hvilke jeg også var. Men jeg blev nødtil at handle. Måske havde knægten stadig en chance!

"Ja goddag det er 112 linjen, hva' kan jeg hjælpe med?!" sagde en damen stemme.

"London motorvejen kun 500 meter fra Doncaster, jeg har ramt ind i en ung fyr på motorcykel, han er bevistløs lige nu!" forklarede jeg hurtig, jeg tænkte at det var klogt at for sagt hvor vi befandt os først!

"Kan du mærke hans puls?!" spurgte damen hurtig og jeg satte mig derfor på knæ ved siden af drengen og tog om hans håndled.

"Ja den er der, men den er svag!" sagde jeg kort og nær studerede drengen, han var køn. En flot ung fyr men brunt hår.

"Der er en ambulance på vej, vil de være så sød at kikke drengen igennem for en pung med eventuelt sygesikringskort eller andet med navn på?!" spurgte damen og jeg svarede selvfølgelig ''ja'' hvorefter hun lade på.

Jeg rejste mig og fjernede motorcyklen fra ham, det ben den havde ligget på var fuldstendig kvast! Hvad havde jeg dog gjort? Tænk på den familie denne dreng tilhøre!

Jeg tog mig til hoved og satte mig igen på knæ så jeg kunne tjekke hans lommer, jeg fandt en telefon men smadret skærme, og en lille brun læder pung. Jeg tjekkede først telefonen, som bagrundt var der et billed af drengen selv sammen med en pige som godt kunne line hans kæreste. Hun var en køn brun håret pige, men langt hår der var lidt krøllet.

Jeg lagde mobilen fra mig og åbnede pungen, det første jeg før øje på var et billed med drengen selv sammen med 5 piger. Den ene linegnede han på en prik, sammen brune hår (hendes var længere) samme grå/blå øjne, og samme glade smil.

Den næste pige lignede ham også, men hun havde lyst hår, og mange andre træk. Der var også en brun håret, men hendes brune farve var ikke helt den samme. De tog sidste lignede hinanden virkelig meget. Og så var de lyse brun håret.

Mellem ham drengen og pigen der lignede ham mest sad en stor brun laprador. Det var udentvivl hans søstre og deres hund. Tænk at jeg måske havde taget de piger's bror fra dem!

Jeg rystede tanken fra mig og trak et kort frem. "Louis William Tomlinsom, 1995, 24. december" mumlede jeg for mig selv mens jeg læste. Jeg så op på knægten igen og sukkede.

"Lov mig at du klare den Louis" mumlede jeg lige som lyden af siraner lød, jeg så op og der kom en ambulance med fuld fart.

Barbu!

Barbu! 

Barbu!

Jeg rejste mig og så lettet på de mange ambulancemænd der kom ud og lagde Louis op på en båre og fik ham ind i ambulancen.

"Fandt du noget nødigviden?!" sagde en stemme hvilke fik mig til at kikke. Jeg nikkede hurtig og rakte manden Louis' telefon og pung.

"Hans navn er Louis Tomlinsom. Han er 18" svarede jeg manden nikkede en enken gang og så rundt.

"Jeg ved det, det er mig, jeg drejede lidt skarpt da jeg så knægten" forklarede jeg inden han nåede at spørge. Han så lidt på mig men nikkede så.

"Tak fordi du ringede, der vil komme nogle om lidt og hjælpe dig med det her" smilte han og klappede mig på skulderen ende han gik men hasdige skridt over til ambulancen der begundte at køre lige så snart han var inde.

                                                                                                                                                                         

 

Kort ved det, men nu ved i da hvad der skete med Louis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...