My Bad boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Færdig
(Drengene er ikke kendte) Elena Tomlinson og Louis Tomlinson er tvillinger, men det er der kun få mennesker der ved! For Louis og Elena er vidt forskællige, Louis er lederen af skolens Bad Boy crew som består af Zayn og Harry. Mens Elena er skolens klove hoved. Så Louis og hende har bestemt at lade som om de ikke kender hindanden. Men hvad sker der når deres veje mødes? Og Louis' bedsteven Zayn får følelser for Elena? Og vil Louis lade sin ven få Elena? Eller må Zayn kæmpe for det?

88Likes
163Kommentarer
12290Visninger
AA

17. Far

 

Elena's synsvinkel

 

Jeg så stille op på Zayn's tårefyldte ansigt, ja han grad! Der havde lige været et læge for at sige at de højt sandsynligt slukker for respiratoren inden for få dage hvis ikke Louis vågner. De siger at der ikke er særelig stor chance for at han vågner, og hvis han gør vil han højt sandsynligt have en hjerne skade!

Jeg lænede mig op til Zayn for at kysse ham men han udve hvilke forvirrede mig, jeg havde jo brug for ham og hans dejlige læber lige nu!

"Zayn?!" hvilskede jeg og drejede hans hoved over mod mit så hans våde øjne mødte mine våde. Ja jeg grader altså også! Det er ligsom min bror.

"Elena det er min skyld, hvis ikke jeg havde været så svag og overgivet mig igår ville det her ikke været sket" Zayn så mig ærligt og dybt i øjnene, han bebrejdede virkelig sig selv for det her! Jeg rystede stille på hoved, han måtte ikke bebrejde sig selv. Det kunne han ikke! Jeg kunne bare havde lade være med at være så svag og lade han komme ind til at starte med!

"Zayn det var mig der startede med at lukke dig ind! så det er nærmere min skyld end din" sagde jeg bestemt og rykkede lidt ud så jeg bedre kunne se på ham, ja jeg sad på hans skød. Det var så dejligt at sidde der og mærke hans hjerte slå. Men lige nu skulle han se mig i øjnene og jeg vil se ham i øjnene!

"Elena jeg viste hvor meget Louis elskede og elsker dig, jeg skulle være stoppet mens legen var god!" sukkede Zayn hvilke fik et hånligt grin til at undslippe fra mig, det fik dog bare Zayn til at se lettere forvirret på mig. Jeg sukkede da han ikke fattede det.

"Zayn jeg viste hvem du var, jeg viste at du er Louis' bedsteven, jeg viste hvordan han ville reagere på os sammen. Men alligevel stoppede jeg ikke mig selv, alligevel stoppede jeg dig ikke da du kyssede mig i pedelens skab." jeg sukkede og lagde mit hoved på Zayn's skulder, han lagde tæt armene om mig og sukkede, han nikkede lidt og sagde så "Vi var vist lige gode om den" jeg nikkede og hev mig lidt fra ham igen.

"Problemet er bare at jeg ikke fortryder, jeg kan ikke" et lille smil samlede sig på Zayn's læber da jeg sagde det. "Nej, det kan jeg heller ikke" han lagde blødt sine læber mod mine og kyssede dem blidt. Han skulle lige til at udvikle kysset lidt da døren gik op, jeg så hurtig over mod den og der stod min far.

"Far" et stort smil gled over mine læber og jeg hoppede hurtig ud af Zayn's grab for at kram ham. Han var ikke mange sekunder om at kram mig hårdt mod sit bryst. Jeg kunne mærke at hans krop rystede svagt som når man grad, jeg kunne høre nogle rejse sig efter fulgt af fodtrin.

"Hvor tror du, du skal hen?!" spurgte min far og så over på Zayn efter han havde trukket sig ud af krammet, han havde dog stadig en arm om mig!

"Jeg ville bare......jeg tænkte at........det ved jeg ikke" stammede Zayn forvirret og så udelukket på mig far, jeg smilte lidt over hvor usikker han lød. Han kendte jo min far virkelig godt.

"Zayn du tænkte ikke noget kom her knægt" grinte min far og hev Zayn ind i et ringtig mande kram. Jeg smilte stort over min fars måde at tag tingene på, man kan da sige at han tager det faktum at Zayn og jeg er sammen lidt bedre ind Louis. En trist følelse landede som en sten i min mave da jeg tænkte på Louis, jeg så stille over på sengen hvor han bare lå. Han lå bare der og lignede jeg ved ikke vad!

"Elena?!" Zayn's stemme fik mig til at se over på ham, han så trist på mig. Da han så min øjne var det som om han kunne se lige ind i mig, han trak mig ihvertfald ind til sig og lagde armene stramt om mig, og det var lige det jeg havde brug for. Ikke at de fik det faktum at jeg halvt var skyld i at min bror måske døde. Men Zayn gav mig en tryk fornemmelse, en fornemmelse af at jeg kunne alt. Det kunne jeg også, hvis bare jeg var sammen med ham!

"Han skal nok klare den! Det skal han!" mumlede Zayn mod mit hår, jeg skulle lige til at hive mig ud for at råbe at det kunne han ikke vide noget om, men han holdte mig for hårdt ind til sig. Ikke at det gjorde ondt eller noget, han var bare stærkere ind mig!

"Jeg ved det Elena, han klare den" fortsatte Zayn var og knugede mig ind til sig, ikke fordi jeg ville klage. Det var ret bare at så der med Zayn's armen om mig, hans stærke armen og varme krop gav mig en form for håb. Et håb om at de ting han sagde var sande, et håb om at min elskede bror ville åbne øjnene igen og at hans glade smil igen ville ligge sig på hans læber.

Da Zayn endelig slap mig var det min tur til at holde fast om ham, jeg var lige glad med at min far var der jeg ville bare ikke miste den dejlige følelse af Zayn's arme om mig. Men som jeg har nævnt...Han er stærkere ind mig! Jeg sukkede derfor og vente mig mod min far som smilede svag til mig. Det virkede dog som om at der pludselig var noget der sagde klik for ham og han så med et over på Louis der bare lå der. Han smil forsvandt og tårene i hans øjne dukkede igen op, jeg viste at det sidste han ønskede var at Louis eller jeg døde før han selv. Og jeg viste at han ville give alt for at det var ham selv der lå der og Louis der stod her.

"Hvad.....hvad skete der?!" spurgte min far dog til sidst og så over på mig, jeg kunne mærke Zayn rykke lidt usikkert på sig bag mig men lod det være. "Han kørte galt, han var taget af stede det kunne lige at han var på vej hjem til dig. Men det var efter han havde været hjemme hos Zayn, hvor jeg også var" mumlede jeg og så flovt ned i gulvet. Det var altså lidt flovt at skulle fortælle sin far at man ikke længere var jomfrulige og at det var takkeværet han der stod lige bad mig.

"Louis var ikke glad for at Elena og jeg var sammen, han disideret forbød os at være sammen. Men da han fandt ud af at vi var gået bag om ryggen på ham blev han ikke for glad. Han blev faktisk virkelig sur, og ja...skred" forklarede Zayn mens jeg bare nikkede, det var jeg ringtig!

"Gået bag om ryggen?" spurgte min far forvirret, hvorefter et halv akavet grin fra Zayn informerede mig om at han syntes det var lige så akavet at skulle fortælle min far det som jeg syntes.

"Vent?" min far så lidt fra Zayn til mig og tilbage igen, "Okay jeg forstår!" mumlede han dog kort efter med en alvorlig mine, der dog hurtig blev til et grin.

"Okay, men hvorfor flippede min kære dreng sådan ud over at i er sammen?" spurgte far efter et stykke stilhed, jeg kunne mærke Zayn rykke lidt på sig og viste at han ikke brød sig om emnet, jeg så dog bare op på min far med et seriøst blik.

"Du husker vel hvad der skete med Liam og Niall?!" han nikkede forvirret men jeg viste at han kendte sandheden, jeg viste at han vise hvad jeg talte om, og derfor fortsatte jeg. "Det er han sikker på vil ske igen. Han sagde at det allerede stod 2-1 til mig, og at det ikke behøvede at komme op på 3-1" min far så eftertænksomt på mig men nikkede så.

"Jeg forstår Louis, jeg kan godt se vad han mener. Men jeg syntes ikke at det er ringting. Den gang var i børn, i er store nu, og jeg kender jeg begge til at i aldrig ville lade noget som et forhold komme mellem jer" sagde min far og så kort på Louis da han sagde det med at han forstod ham, men på mig og Zayn ved det andet. Eller mest på Zayn!

"Selvfølgelig ikke, Louis har for stor en betydning til at lade det faktum at jeg elsker hans søster komme mellem os!" lød det alvorligt og ærligt fra Zayn og jeg nikkede mig hurtig enig. Min far nikkede og åbnede munden for at snakke men blev stoppet da en bip lyd skiftede rytme.

Vi så alle der over og tingen der fortalte hvordan Louis' hjerte slog, begyndte at gå langsommere og langsommere for til sidst at stoppe helt! En helt masse sygplejske og læger kom løbene ind. Jeg nåede ikke at opfatte det før Zayn havde løftet mig op og båret mig ud.

Louis var død?!

Hans hjerte stoppede bare!

Lige der mens jeg stod og så på det!?!

Min bror døde?!........ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...