My Bad boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Færdig
(Drengene er ikke kendte) Elena Tomlinson og Louis Tomlinson er tvillinger, men det er der kun få mennesker der ved! For Louis og Elena er vidt forskællige, Louis er lederen af skolens Bad Boy crew som består af Zayn og Harry. Mens Elena er skolens klove hoved. Så Louis og hende har bestemt at lade som om de ikke kender hindanden. Men hvad sker der når deres veje mødes? Og Louis' bedsteven Zayn får følelser for Elena? Og vil Louis lade sin ven få Elena? Eller må Zayn kæmpe for det?

88Likes
163Kommentarer
12297Visninger
AA

20. Eleanor's hemmelighed

 

Elena's synsvinkel

 

Zayn og jeg havde fået lov til at pjække fra skole idag så vi kunne tag over på hospitalet, så der var der vi var lige nu! Der var ikke rigtig sket noget, eller jo.....du havde fået liv i Louis igen. Men det var vist også alt. Ikke at det ikke er godt, det er det jo, men også lidt ligemeget. De tror alligevel ikke at han vågner så hvorfor holde ham i live? Hvorfor udsætte det der alligevel vil ske? Det giver ikke mening! Men på den anden side giver det mig lidt håb! Håb om at han måske vågner!

Jeg så op da dørgen gik op, Zayn kom ind med Harry i hælene. Jeg smilte lidt til Harry som bare så trist på mig, han dumbede ned på den anden stol der var og Zayn hev mig op og stå for der efter at hive mig ned på sit skød da han selv havde sat sig der hvor jeg før havde siddet.

"Rygterne går om alt muligt over på skolen" lød det pludselig fra Harry, jeg så over på ham lige som han fortsatte "nogle siger at Louis er blevet smidt ud, andre at han har fået en slem sygdom. Selvfølgelig er der også nogle der ved hvad der er sket, men det var ikke mange" jeg nikkede lidt, det var vel meget godt at folk ikke vist/troede på sandeheden.

"Liam og Niall kom over til mig og sagde at de var kede af at høre det med Louis, og at jeg skulle hilse dig Elena. De sagde at jeg skulle sige til dig at de er her for dig!" tilføjede Harry, jeg nikkede og kunne ikke lade være med at smile lidt. Jeg skrev til dem i morges for at de viste hvorfor jeg ikke kom i skole! Tænk at de bare sådan gik over til Harry og sagde at de var kede af at høre det, jeg mener de er jo normalt ikke på talefod!

"Tak" mumlede jeg og lod mit blik glide over Louis. Han så ikke anderledes ud, altså fra hvordan han så ud i går. Han havde slanger siddende fast overalt og en respirator der hjalp ham med at trake været. Hans ene ben lå i gips ligesom hans ene arm, han havde en forbening om hoved hudafskrabninger i ansigtet. Jeg sukkede lidt og så væk.

"Han er forfærdelig ud!" lød det halv kvalt fra Harry, jeg viste at han prøvede alt lade være med at grade men jeg kommenterede det ikke.

"Ja det kan man vist rolig sige" enig gjorde Zayn sig, jeg nøjes dog bare med at nikke, "mon Eleanor vil kunne lide ham efter det her" sagde Harry eftertænksomt, jeg grinte lidt og rystede på hoved, om det var for at sige nej til hans spørgsmål eller fordi det var en underlig ting at tænke på nu viste jeg ikke. Men det var da lidt underligt?!

"Det håber jeg ikke" sagde Zayn med et lille grin, noget siger mig at jeg ikke er den eneste der ikke kan lide min brors kæreste! Hun er også en stor Bitch! Hvad er det dog fornet sprog jeg bruger?! Det er Zayn's skyld! jeg ved ikke hvordan men det er det bare!

"Gætter på at i ikke kan lide hende?!" spurgte jeg med et lille grin, de så lidt på hinanden og rystede så på hovederne. "Hun er forfætrelig, hun skal altid bestemme over os og sige hvad vi skal og ikke skal. Det er virkelig irriterende!" brokkede Harry sig mens Zayn bare gav ham rat. "Altså hun var sød nok i starten, men så fik hun magten over Tommo og ja....nu tror hun så at hun ejer alt og alle!" sagde Zayn, jeg nikkede uden at kommentere det. Jeg viste godt at hun engang havde været sød! Det var bare før popularitetten stag hende til hoved!

"Men min bror må jo have en god grund til at kunne lide hende! måske er hun kun en nar når der er andre" mumlede jeg mens tanken passerede. Det kunne da meget vel være men nu er det jo sådan at jeg kender Eleanor rat godt, og det er ikke lige tilfældet med hende!

"Tja" lød det tankefuldt fra Zayn lige som Harry rejse sig. "Går du igen?!" spurgte Zayn hurtig og så trist op på sin ven, Harry rystede hurtig på hoved og smilte lidt til os "skal bare hente en kop kaffe, vil i have noget med?!" han så spørgene på os, jeg rystede på hoved og Zayn nikkede med et 'ja'. Harry gik og vi var alene! Eller Louis' bevistløse krop var der også men det prøver jeg på at glemme!!

 

Louis' synsvinkel

 

En frygtelig smerte dunkkede i mit hoved og jeg kunne stort set ikke mærke min krop! Havde jeg overhoved en? Jeg fik åbnet mine øjne men lukkede dem hurtig igen, et skarpt hvidt lys ramte mine øjne. Hvad var der sket? Hvor var jeg?

Da jeg ikke gad åbne mine øjne igen lyttede jeg bare til hvad der skete omkring mig. En irriterende bippe lyd lød fra min venstre side og en underlig smaske lyd kom fra min højre!? Bippe lyden og det faktum at mit hoved gjorde forfætrelig ondt fik det hurtig op for mig hvad der var sket. Jeg var blevet ramt af en lastbil!

Da det var på plads koncentrerede jeg mig om den underlige smaske lyd. Det lød næsten som om der var nogle der kyssede? Eller nærmere prøvede at æde hinanden?! Da jeg kom i tanke om hvorfor jeg overhoved var på den motorvej spærrede jeg øjnene op med et sæt og så hen mod lyden.

Et syn jeg helst ikke ville se fandt vej til mine øjne. Noget sort stridt hår og noget brunt glat langt hår. De 2 frisure som kun kunne tilhøre 2 mennesker, 2 mennesker som jeg troede ville søge over at jeg lå her istedet for at dele mundsavl så tæt på mig!

"OG HVAD TROR I SÅ DET ER I HAR GANG I?!" råbte jeg, wow min hals er tør! Og gud hvor gør alt i mig ondt!!

 

Elena's synsvinkel

 

Jeg fløj ud af Zayn's favn og op og stå ved lyden af min brors stemme, den var hæs men det var den! Jeg så ned i de smukke grå/blå øjne som så over med Zayn.

"Louis" sagde jeg stille og var ligeglad med tårrene der løb ned af mine kinder, min bror er i live!!! Jeg nærmest kastede mig ned over ham for at kramme ham men han skubbede mig væk med et ansigtsudtryk fuldt af væmmelse.

"Hold dig fra mig, du deler mundsavl med det der! Du kunne lide så godt slikke hans røv nu du er igang!" hvæsede Louis og der gik han så over stegen, eller ihvertfald Zayn's steg. "SÅDAN SKAL DU IKKE TALE TIL HENDE! HUN ER FORHELVED DIN SØSTER!" råbte han og tråde frem så han stod foran mig, Louis skulle lige til at sige noget men døren gik op og Harry kom løbene ind. "Louis?! Du lever!" stønnede han forpustet og noget sagde mig at han havde hørt zayn's råb og regnet ud at det ikke var mig han talte til.

"For mig måtte han gerne skride af helved til og dø!" snerrede zayn og vente rundt for at gå hen til vinduet men jeg stoppede ham ved at slå ham, jeg ved virkelig ikke hvad der lige skete, men pludselig havde jeg svinget min arm og min hånd havde ramt hans kind med et højt klask!

"HVAD HELVED SKULLE DET TIL FOR?!" råbte han, men dog ikke med lide så meget kraft i stemme som da han råbte af Louis.

"Sådan skal du ikke sige om min bror!" hvæsede jeg og så hårdt på ham, hans kind var blevet helt rød der hvor jeg havde ramt og det gjorde lidt ondt indeni at se, mest fordi jeg viste at det var mig der havde gjort det!

"Det kan godt være, men du skal kraftedeme ikke slå mig! Er det forstået kvinde menneske?!" snerrede Zayn af mig og et kort sekund blev jeg bange for ham, men så gik det op for mig at han ikke ville gøre mig noget. Han viste at han selv ville lide hvis han droppede mig og at jeg ville flippe mere ud hvis han slog mig. Det ville næsten være værre ind hvis han slog op med mig!

"Jeg gør hvad der passer mig når det passer mig, og det passer mig rat godt at slå folk der taler grimt om min familie" sagde jeg roligt og flabet, hvor havde jeg dog det her fra?! Det er sikkert Zayn der har vækket Louis delen i mig! Zayn stod i land tid bare og stirrede på mig, hverken Harry eller Louis sagde noget og jeg viste at det var fordi de var bange fordet, de var nok bange for at jeg også ville slå dem! Problemet er bare at jeg ikke er typen er slår, jeg hader vold og jeg ved virkelig ikke hvad der skete med mig lige nu!

"Fatter du ikke at jeg siger det fordi jeg elsker dig? Jeg siger det fordi jeg hader det faktum at min bedsteven ikke kan leve med at jeg elsker dig!" Zayn's stemme var lav og det virkede næsten som om han ikke ville have at de andre hørte det, men sådan som Louis' øjne ændrede sig fra is kolde istapper til triste og ledt våde regnvejrs skyer viste jeg at han havde hørt det!

Men det var ikke det jeg koncentrerede mig om lige nu, det var nemlig den brun øjede og sort hårde engel der stod foran mig med en helt rød kind. Jeg tråde frem mod ham og løftede stille min højre hånd, han linde en der troede at jeg skulle til at slå ham igen, dog gjorde han ikke noget. Da jeg stille lagde min hånd mod hans kind og nussede den blidt lukkede han øjnene, jeg smilte lidt og tråde frem igen så vi stod med bryst mod bryst. Zayn's arme bevægede sig som en levene plantes fangearme, eller måske nærmere en blækspruttes?! Men what ever, hans arme snorede sig om mig og holde mig i et fast tag. Han rykkede sit hoved tættere på mit og vi skulle lige til at kysse da et falsk host mindede os om at vi ikke var alene.Akavet!!

"Hvis i skulle havde glemt det så er vi her også!" lød det surt fra Louis, jeg sukkede og gik en til ham. "Louis du har brug for at hvile dig, Zayn find en læge eller sygeplejerske og fortæl at Louis er vågnet, de vil sikkert gerne tjekke ham! Og Harry du ringer til min far og fortæller ham det, sig at han skal få fat i min mor og Mark" kommenderede jeg mens jeg satte mig på sengekanten, jeg havde troret at der var bare en der modsagde mig men nej! De gjorde som sagt og 1..2..3..så var Louis og jeg alene!

 

Jay's synsvinkel

 

"okay så kan i bare gå igang" sagde jeg og så ud over klassen, jeg var taget på arbejde selvom jeg ikke helt kunne koncentrere mig.

"Hvis mobil skal nu konfiskeres?!" spurgte jeg og så strengt rundt, da lyden af en telefon der ringede lød. "Mis Tomlinson det kommer fra din taske!" fniste Elise og pegede op på kateteret hvor min taske lå. "Åh oh?!" mumlede jeg forvirret og hev min mobil op fra tasken.

Troy stod der på skærmen.

"Elever den her bliver jeg nød til at tag i får lige et par minutters pause, men bliv her i klassen!" sagde jeg hurtig mens jeg gik over mod døren.

"Troy? hvad sker der?!" spurgte jeg da jeg havde fået telefonen op til øret.

"Han lever! Harry har lige ringet!" sagde en grådkvalt Troy, men det var ikke til at tage fejl af lettelsen og glæden i hans stemme!

"Jeg kommer så hurtig jeg kan!" sagde jeg og gik tilbage mod døren.

"Hent pigerne så ringer jeg til Mark i mellem tiden, jeg er næsten der over nu!" sagde Troy og først der lagde jeg mærke til larmen i hans ende.

"Okay det gør jeg" sagde jeg inden vi begge lagde på. Jeg gik med hurtige skridt ind i klassen igen.

"Er det her ikke jeres sidste time?!" spurgte jeg og alle nikkede, "hvorfor grader du mis Tomlinson?!" spurgte Annabell stille, jeg tørrede nogle tåre væk og tog en dyb indånding.

"Jeg har lige fået af vide at min søn er vågnet fra koma" smilte jeg, gud hvor var jeg lettet, min kære søn, min lille dreng, min dejlige Boo Bear!

"Kunne du ikke lide ham siden du grader?!" spurgte Tom dumt, "selvfølgelig kan jeg lide ham, han er min første fødte og jeg grader af glæde!" forklarede jeg alle nikkede og jeg pakkede mine ting. "Når men i har fri nu, jeg skal nemlig over på hospitalet" smilte jeg og tog min taske. Alle råbte 'jaa' og jublede helt vildt mens jeg forlod lokalet!

 

Elena's synsvinkel

 

"NEJ ELENA! HAN ER MIN BEDSTE VEN! SYNTES DU IKKE DET VAR NOK DA DU TOG NIALL OG LIAM FRA MIG?!" råbte Louis højt, jeg havde prøvet at overtale ham til at kunne lide tanken om mig og Zayn men det fungerede ikke helt som i nok kan høre!

"OG ELEANOR VAR MIN BEDSTEVENINDE! NU MOBBER HUN MIG! LIAM OG NIALL HAR ALDRIG ØNSKET AT I 3 IKKE KUNNE TALE SAMMEN! DU GIK OVER STREGEN DEN GANG!" råbte jeg tilbage, min stemme var høj og hård. Jeg hader virkelig når han bruger Liam og Niall imod mig, mest fordi han før det til at lyde som om det helle var min skyld!

Louis stirrede ondt på mig men jeg var pisse ligeglad, det var hans skyld! Det var ikke mig der bad Niall om at forelske sig i mig, det var ikke min skyld at Louis flippede ud og aldrig ville tale til dem igen! Det var hans! Eller det var ikke hans skyld at Niall forelskede sig i mig! det var Niall's hjertes skyld!

Zayn kom tilbage med en unge pige som skulle forstille at være en sygeplejerske, hun ligenede nu mere en pige der syntes Zayn var lækker.

"Så vågnede du endelig var Louis!" smilte hun og begyndte at tjekke nogle ting, "ja! Hvor længe har jeg overhoved været væk?!" spurgte Louis usikkert. "3 dage, så det er ikke så lang tid" svarede sygeplejersken med et lille smil.

**

Pigen var gået og Harry var kommet tilbage. Men stemningen var ikke som den plejede med Louis til selskab, den var trykket og akavet.

"Hvornår har du tænkt dig at råbe af mig? Bare så jeg er forebrat!" spurgte Zayn pludselig og så over på Louis som bare stirrede på ham. "Det ved jeg ikke helt, jeg ved ikke hvad jeg skal sige! hun ved at du kun er sammen med dig for at vinde det vædemål. Så" Louis trak lidt ligegyldigt på skuldrene, jeg skævede kort til Zayn og det var tydeligt at han var virkelig sur nu. Hans kæbe spændte, han havde knyttet hænderne og han så bare i det heletaget meget anspændt ud.

"Hvor når fatter du at jeg sagde til Harry at jeg ikke ville være med til det fucking vædemål da jeg fik følelser for Elena?!" spurgte Zayn med tilkæmpet ro i stemmen. Louis sukkede og rystede på hoved, "når du holder op med at lyve for mig!" svarede han roligt. "Ked af at måtte sige det Tommo men Mal har rat! Jeg troede først at det var fordi han var bange, men så kom du og sagde at vi skulle med dig hjem, og at du burde havde fortalt os det for længst men du var bange og at det lidt var Zayn's skyld at du nu fortalte det. Og så kom Zayn's reaktion og så viste jeg at det var sandt det han sagde!" fortalte Harry stille hvilke fik alle til at kigge over på ham. Louis virkede helt lost for hvad han skulle sige og sagde derfor ikke noget.

"Der kan du se Louis! Og du af alle måtte da vide at jeg har kæmpet med min følelser for at få dem væk!" sukkede Zayn og så allerede mere afslappet ud, Louis sukkede og nikkede lidt, "det ved jeg Zayn, og det ved jeg at du også har Elena. Men i må da kunne forstå at jeg ikke kan lide det?! I må da forstå at jeg hader tanken om det?!" sukkede Louis. "Det er nemlig det Louis" sukkede jeg "vi forstår det ikke!" afsluttede Zayn for mig, kunne den dreng læse tanker? det var jo præcis det jeg skulle til at sige!

"Når jeg siger at jeg ikke vil have at i er sammen, er det fordi jeg tænker på mig der sidder der i fremtiden med en såret søster og en sået ven. Jeg kan tydeligt se det for mig. Sidde og sige til Elena at Zayn også bare er en nar og at hun er bedre tjent uden ham, og samtidig sidde og sige nøjagtig det samme til Zayn bare om Elena!" forklarede Louis og med et gav det mening, det var ikke fordi han ikke ville have at vi var sammen, det var fordi han ikke ville havde at vi skulle såre hinanden!

"Slevfølelgelig!" mumlede jeg og nikkede lidt, "Jeg forstår det stadig ikke!" mumlede Zayn forvirret. Dreng! Verdens dummeste skabninger! Tænk at piger og drenge er af samme race. Jeg mener der er jo en verden til forskæl på dem!!

"Hvis vores forhold ender i gråd og tåre som det nok kommer til, vil det være Louis der skal opmuntre os. Han vil sidde i midten af det hele!" forklarede jeg men efter som Zayn stadig så forvirret ud sukkede jeg.

"Når vi 2 slår op, vil du sikkert sige ting som 'tænk at jeg spildte min tid på en kælling som Elena, du havde sku rat Tommo jeg skulle havde holdt mig langt væk' og 'tænk jeg syntes hun var pæn?! hvad fuck gik der galt for min hjerne?' og så videre og så videre, samtidig med at jeg vil sige 'det store nar jeg hader ham! jeg vil aldrig kunne elsker en igen!' og 'Louis hvorfor advarede du mig ikke mod den nar? du skal ligesom forstille at være min bror, det vil sige at du skal passe på mig' og ja ting som det" sagde jeg en smule opgivende, Zayn lod heldigvis til at forstå det!

"Men bare så du ved det, jeg ville andrig kalde dig en kælling og jeg vil altid syntes du er den smukkeste pige i verden!" sagde han bestemt, okay nu rødmer jeg så! tak for det Zayn du for mig til at ligne en tomat!

"Det er jeg glad for, men det er ikke min pointe, min pointe er at min kære bror er bange for at komme i den situation" forklarede jeg og vente mig igen mod Louis som bare lå og stirrede op på mig.

"Louis ville du få det bedre hvis jeg lover at jeg kun taler grimt om Zayn når du ikke er i nærheden?" spurgte jeg og satte mig på sengekanten og tog Louis' store hånd i min. Han sukkede og åbnede munden "det er ikke kun der for jeg ikke vil have at i er sammen" mumlede han stille, jeg så forvirret på ham og sagde så "hvorfor så? fortæl mig det og jeg vil gøre hvad jeg kan!" smilte jeg lidt. Han sukkede igen og derefter begyndte hans læber at hviske nogle ord, "det er ubehageligt at se, det føltes underligt" han så meget flov ud da han havde sagde det, om det var fordi han selv kunne høre hvor barnligt det var, eller fordi han ikke syntes jeg skulle høre det ved jeg ikke helt. Men det var rat barnligt!

"Hvor gammel er det du er Louis? 5?!" sagde jeg irriteret og rejste mig for at gå hen til Zayn.

 

Louis' synsvinkel

 

Jeg fulgte Elena med øjnene da hun gik over til Zayn, jeg viste hvad hun skulle til at gøre men jeg kunne intet gøre for at stoppe det, jeg var som forstenet i sengen, kun mine øjne kunne bevæge sig. Jeg viste at det lød barnlig det jeg sagde, men hun forstod det ikke.

Det føltes som en kniv der blev stukket ind i mig da Elena lod sine læber ramme Zayn's, det der gjorde mest ondt ved det var at Zayn ikke gjorde modstand eller stoppede hende, og at hun viste jeg ikke kunne lide det.

"STOP!" min stemme rungede i det lille rum og Zayn hev sig hurtig fra Elena. "Undskyld jeg har ikke en chance for at stoppe hende når hun gør det der!" mumlede Zayn undskyldene men Elena så bare overlegendt på mig.

"Kan lille Lou Boo ikke tåle lidt kysserrig?!" startede Elena med baby stemme, "surt show for dig Louis! Nu ved du da hvordan det føltes nu du kysser Eleanor foran mig!" fortsatte Elena nu med en hård og flabet tone, hvorfor skal Eleanor altid blandes ind?! Jeg skulle lige til at svare igen da døren gik op og Eleanor kom ind.

"Når man taler om solen!" mumlede Elena surt men Eleanor hørte det ikke. Hun havde fortravlt med at komme hen for at kysse mig. Jeg løftede min raske hånd og hev hende tættere ind til mig mens vores læber arbejdede koncentreret, hvis ikke det var fordi min ene arm og mit ene ben var i gips og gjorde forfætrelig ondt havde hun nok ikke haft noget tøj på lige nu!! Hvis i forstår?! :P

"Nej Elena bliv nu her!" lød Zayn's stemme, hvilke fik mig til at skubbe Eleanor væk. "Hvem er det nu der ikke kan tåle lidt kysserrig?!" spurgte jeg flabet og så over på Elena som var på vej hen mod døren.

"Mig!" sagde hun æreligt, "jeg for kvalme af at se jer sammen men i det mindste siger jeg ikke noget!" fortsatte hun og lod Zayn hive hende ind til sig så han stod bag hende med armene om hende. Hvilke virkelig irriterede mig, og det må Zayn havde opfattet for han brød ud i en hånelig latter.

"Må jeg nu ikke en gang holde om min kæreste eller hva'!" spurgte han flabet, jeg skulle lige til at rejse mig for at give ham et par på lovet men stoppede da det gjorde ondt i mit ben!

"Kæreste? a'hvad?!" spurgte Eleanor forvirret og så fra Louis til mig og Zayn, der lod hun sit blik hvile, det var tydeligt at hun væmmes ved synet af mig og Zayn sådan her, og der gik det op for mig, grunden til at hun ville være venner med Louis, grunden til at hun altid havde skævet til mig og Zayn i bildetkunst! Hun var slæt ikke vild med Louis, hun var vild med Zayn.

"Hvor kunne du?! han fucking elsker dig!" snerrede jeg af hende og tråde trugene frem mod hende, alle så forvirret på mig, eller alle undtagen Eleanor. Hun viste at jeg havde regnet den ud. "Bravo Elena, du regnede den ud!" sagde hun flabet og rejste sig, dejligt at hun ikke mod sagde det!

"Du har jo aldrig kunne lide ham! i virkeligheden var du bare ude efter-" "Zayn, nemlig!" afsluttede hun min sætning og nikkede, "Men helt ærelig, du er jo også faldet for det, hans forførene brune øjne der er langt flottere ind de grimme grålige. Og det skindene sorte hår, som han rentfaktisk kan finde ud af at sætte!" Eleanor's øjne lyste af begær da hun sagde det og det gjorde ondt, ikke fordi hun talte sådan om min kæreste, men fordi hun havde udnyttet min bror for at komme tæt på ham. 3 år! 3 år havde hun været sammen med min bror uden virkelig at elske ham!

"Elenanor?" Louis' stemme var lav og såret, jeg viste at han ikke fattede det, han ville ikke tror sine agne øre og han ønskede at han vågnede lige om lidt og så ville alt være godt! Men det sker desvære ikke!

"Louis du kan da ikke seriøst tror at nogle hellere vil have dig i stedet for Zayn!" sagde Elenanor hårdt og jeg kunne se tåren komme frem i Louis' øjne.

"Det skal lige siges at jeg helt klart havde valt Louis hvis ikke han var min bror og valget stod mellem ham og Zayn!" indskød jeg hvilke fik Eleanor til at kigge over på mig. "Det skal du jo sige, han er din bror!" snerrede hun, "måske men det er ringtig nok! Når man bare sådan lige ser dem ligener Zayn en der ikke er godt at hænge ud med, han kan se lidt uhyggelig ud, ik for noget skat du ved jeg elsker dig" det sidste sagde jeg til Zayn som bare nikkede. "Og Louis derimod ligner mest af alt en stor bamse! Når du ser Zayn har han altid en flirtene smil og et par selvsikre øjne. Louis smiler som en lalle glad idiot og hans øjne ligner en 5 årigs!" afsluttede jeg, ud af øjenkrogen kunne jeg se Louis smile lidt.

Eleanor stirrede på mig i et langt stykke tid før hun sagde "hvad er det så du kan lide ved Zayn, hvis du syntes han er uhyggelig?!" hendes stemme var flabet men det tog jeg mig ikke videre af. Jeg kiggede i stedet over på Zayn som stod og så lidt bange ud.

"Det der!" svarede jeg og pegede på Zayn "den Zayn jeg kender er ikke den Zayn du kender og der er derfor du ikke forstår det. Men den Zayn jeg kan lide er den Zayn som er sød sjov og virker lidt genert i det!" fortalte jeg æreligt, altså hvorfor ikke bare sige sandheden?!

Elenanor skulle lige til at sige noget men da jeg ikke gad høre mere på hende sagde jeg "jeg syntes du skal gå nu Eleanor, du har ikke længere ret til at være her! og for i fremtiden! hold dig fra min bror, min kæreste og deres ven/ min ven! forstået?!" sagde jeg hårdt og pegede mod døren. "Du kan ikke bede mig om at holde mig væk fra Harry! Han kan nemlig godt lide mig!" hun lagde armene om Harry og så over på mig.

"Og hvem har så fortalt dig det?!" spurgte Harry og skubbede hende væk fra sig. Zayn og jeg fniste og Eleanor skreg højt inden hun forsvandt.

Endelig var hun helt og aldeles ud af mit liv!!!!

                                                                                                                                                                        

 

Heyyy!

Først vil jeg sige at jeg altså ikke har den fjerneste ide om hvordan Eleanor virkelig er, og jeg er sikker på at hun er virkelig sød for ellers ville Louis jo ikke kunne lide hende!

Dernæst vil jeg sige at selvfølgelig overlevede Louis! Har det noglesiden været et spørgsmål?? Altså helt ærelig dejlige Louis kan jo ikke dø! Han er jo superman! :'D

Når hav en fortsat god Sommer xxx

Annta

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...