Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35168Visninger
AA

17. Kapitel.

Jeg kiggede på Cia og manglede de 3 ord der kunne ændre det hele, men nej. 'Det var en joke' kom aldrig.

Jeg var efterlys, Harry ledte efter mig.

Hvorfor havde jeg ikke opdaget det? Hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til den måde folk kiggede? Det gav jo sig selv!

En kvalmende følelse begyndte at snige sig op, og en dynkende hovedpine begyndte at tage over mine tanker. Jeg kunne tydeligt mærke mine rystende hænder om koppen...                

''Her'' sagde Cia hvorefter hun bragte mig hendes telefon. Hun viste mig  billedet af vores meet and green som, (Ganske rigtigt) Harry havde lagt ind. Han havde skrevet til teksten 'I need her, please help me. Find her'


Og i kommenterende var der mange som faktisk havde skrevet mit navn, samt mange der havde skrevet det var dem, og selvfølgelig folk der hatede på mig- uden at kende mig.. Det var jo netop det jeg ville ungå. Jeg ville ikke blive opdaget på nettet, folk skulle ikke kunne kommentere på mig uden jeg vidste hvem de var- og nu, nu havde Harry styels lagt et billede ud med mig, og jeg var blottet for offenligheden.

''Hvad skal jeg gøre?'' Jeg kiggede op på Cia, som så en smule trist ud. ''Altså det bedste du kan gøre er jo nok at kontakte ham ikke? I det mindste få ham til at slette billedet?'' mumlede hun en smule, hvorefter hun trak på skuldrene. Hun havde nok ret. Jeg måtte få fat i Harry og fortælle ham at det ikke var i orden det han gjorde.

''Tak Cia.. Er det okay jeg ringer senere, jeg har brug for at være lidt alene?'' smilede jeg uskyldigt, hvorefter hun nikkede og rejste sig.

***

Jeg sad nu oppe i min seng, og prøvede at søge efter Harrys nummer, men det var virkelig ingen steder.. overhovedet.

Jeg kom pludselig i tanke om Maja, som jeg havde mødt den aften jeg også var stødt på Harry. Jeg gik ind under mine kontakter for at finde hende, og ja.. Hun havde skrevet sit nummer ind.

Jeg trykkede på det lille navn, hvorefter en bibbende lyd overtog mit øre.

''Hej det Maja'' grinede den glade energiske stemme.

''Hej Maja, det er Hope.. Jeg har brug for din hjælp'' mumlede jeg en smule, men smilede samtidig over hendes glade stemme,

''Er altid til rådighed. Sig frem''

''Det er med Harry..'' mumlede jeg stille, hvorefter jeg begyndte at pille ved en blyant der lå på mit bord- Er jeg den eneste der altid roder ved nogen imens jeg taler?

''Ahh.. Du har fundet ud af det? Jeg sagde til ham at det var en dårlig idé, men du kender ham, han høre aldrig efter- også var han så sikker på han ville finde dig, men ja.. Smser dig hans nummer så kan du selv snakke med ham'' grinede hun. ''Hvordan går det ellers?''

''Helt fint Maja, eller så fint man nu kan have det, men folk der stirre mere end nogensinde.. og mange tak! Det betyder virkelig meget.. Men jeg er altså nød til at smutte, jeg har jo en krøllet høne at plukke'' fniste jeg ind i røret ''Lad os finde en dag? Jeg giver en kop kaffe''.

''Kaffe? Hvem drikker kaffe'' skrald grinede hun ind i røret ''Men okay, jeg har altid kunne mærke du var lidt speciel- see you later'' grinede hun igen, hvorefter hun lagde på. og blot 2 sekunder efter blobbede der en sms op fra Maja, med Harrys nummer.

Jeg trykkede nummeret ind på min telefon, hvorefter jeg trykkede ring.

nu skete det. Det øjeblik hvor jeg skulle fortælle ham hvilken stor idiot han var.

''Det Louis'' var der en stemme der sagde, og som straks fik mine forvirring i gang.

kom nu Hope.. du kan godt.

''Hej Louis, det er Hope.. Øhm, er det ikke Harrys telefon jeg har ringet til?'' spurgte jeg stille..

''OOOOHHHH! ER DET HOPE! HARRY HOPE HAR RINGET'' skreg stemmen igen, hvorefter en masse mumlen begyndte.

''Det er Harry'' sagde en ny mørk stemme. En ny mørk sexet stemme der helt fik mig til at glemme hvorfor jeg havde ringet.

''Det er Hope''

''Hej Hope''

''Jeg har noget at snakke med dig om Harry''

''Sig frem''

''Har du lagt et billede ud af mig på twitter?''

''Det har jeg! Synes du ikke det er godt? Jeg synes jeg ser rimelig lækker ud.. Øh' ligesom dig.. Men øhm.. Ja nu vil du sikkert have en grund til at jeg lagde det ud, okay hør her. Jeg ville finde dig, du ved.. Lige siden meet and greet- Og øhm.. Ja det har jo så hjulpet.'' grinede han selvsikkert.

''Hvorfor?'' var det eneste jeg kunne få ud.

''Fordi jeg ville se dig igen. Så hvad siger du til at mødes? Jeg giver en kop te og mad, også skal du blot komme med et smil. Ingen andre, kun dig og mig.''

''Nej''

''Vent? Hvad?... Hvorfor?''

''Jeg har ikke ringet for at gå på date med dig Harry. Jeg har ringet for at sige at du skal slette billedet, fortælle alle jeres fans at det var en joke. Jeg er en joke og jeg ikke findes. De skal ikke finde mig, ligesom dig.''

''Nej''

''Nej?''

''Nej.. du skal på date med mig,''

''høre du slet ikke efter Harry? Jeg skal IKKE på date med dig''

''Jo du skal..''

''forellers?''

''forellers sender jeg mine fans efter dig, for at finde dig''

''Det gør du ikke..''

''Jo''

''Harry''

''Så gå på date med mig. én gang, også er det, det.''

''Nej''

''Så er du selv udenom det... Ses senere smukke-glæder mig til vi skal på date'' grinede han, hvorefter han lagde på.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...