Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35145Visninger
AA

9. Kapitel 9.

^^Hopes synsvinkel^^

Kan det være rigtigt? Var det virkelig?

Jeg kiggede rundt i det skinnede rum, i håb om at nogen havde set de billeder der lige havde fyldt skærmen. Nej.. Typisk. Folk havde travlt med at ordne negle-Eller kigge ned i et meningeløst blad, der kun var fyldt med sladder. 

''Cia?'' spurgte jeg, hvorefter jeg kiggede hen på det lange lyse hår. Cia fjernede hurtigt sit blik, for at kigge på mig, men kiggede derefter ned i bladet. ''Hvad så?'' mumlede hun, hvorefter hun vendte siden, for at læse videre på den andenside. ''Så du det?'' spurgte jeg, og kiggede desparet på hende.. Hun burde havdet set det! Hun skal se det!

''Nej Hope, jeg har faktisk andre ting at tage mig til, end at se fjernsyn. Se! lige der!'' sagde hun muggent, hvorefter hun viste mig et billede i bladet af Zac Efron. ''Zac- søde Zac, er kommet galt afsted'' sagde hun dramatisk. hvorefter hun lukkede bladet kraftigt i- som om den havde sagt noget forkert. 

''Jamen'' fik jeg lige sagt, inden cia afbrød mig med enu et af hende kraftige, og dramatiske udbrød ''OMFG! Harry styels er i fjernsynes!'' hvinede hun hvorefter hun kiggede hen på mig. ''Eller var'' sagd ehun hvorefter hun lagde trykket på var. Jeg valgte bare at vende øjne, og smile lidt over hvor personligt hun tager det. 

Men helt ærligt- Det var jo ikke min skyld, at hun havde for travlt med søde, Zac til at kigge op på fjernsynes #Onlyciaproblems 

***

Klokken var blevet mange og jeg sad nu her hjemme på min uredte seng. Hvad skulle jeg dog stille op? Harry var over det hele, og det Cia sagde tideligere gav mere og mere meningen. Prøvede han at finde os?- Men jeg vil jo ikke blive fundet?

 

^^Harrys synsvinkel^^

Klokken var mange, men jeg var ikke træt. Jeg lå i min seng, og så op på tourbussens kedelige gråloft. Jeg fandt min telefon, som jeg havde godt begravet under hovedpuden. Trykkede min kode ind, hvorefter jeg trykkede på det lille twitter ikon. Det fristede meget, at lægge det billed ind igen, men kunne jeg nu også være det bekendt? Hun ville jo nok blive staklet, hadet og ikke mindst beskyldt for ting hun ikke har gjordt.

Jeg begyndte at skrive et opslag. Et opslag der sagde at jeg manglede hende, men også et opslag der 'ledte' efter hende.

'' I know you are there.. please come to me. I  miss you so damn much. Hope i will find you, my pretty blue eyes '' 

Da jeg havde læst mine ord et par gange, blev jeg enig med mig selv om at det nok var det bedste-Og mest poetiske- jeg kunne finde på. Men alt det jeg havde skrevet, mente jeg. Jeg ved hun er der ude. Og jeg ved at jeg savner hende mere end jeg skulle. 

Jeg trykkede på 'okay' og opslaget blev nu sendt ud til hele verden. Flere millioner piger, ville flippe helt ud, men mange af dem, ville også hjælpe mig. 

Nu manglede jeg bare at hun fandt ud af det. At hun vidste jeg manglede hende. 

***

Hele natten havde min mobil bimmlet. Jeg tjekkede det ikke, jeg var godt klar over at det var pigerne som enten skrev til mig, eller retwettet mit opslag. Og jeg havde på fornemmelsen at af alle de piger der skrev til mig, var Hun ikke en del af dem.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...