Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35160Visninger
AA

4. Kapitel 4.

^^Harrys synsvinkel^^

''Var der noget galt Harry?'' Spurgte Liam mig, lige inden han kort nussede min ryg. Noget galt? Nej- ikke udover at jeg aldrig kommer til at se hende igen. Jeg fik jo intet navn. Kun det billedet jeg havde et kopi af.. Det fik vi altid- så plejede vi at gemme det og hænge det op på mindevæggen, men denne gang gemte jeg det- for mig selv. Jeg smilede kort til Liam, inden jeg slikkede mine læber. ''Nej' jeg har det helt fint'' løg jeg ''Du var ellers så stille'' spurgte han mistroisk, og rynkede sine bryn. Jeg kunne mærke et sug i maven- Liam kendte mig så godt, så selvfølgelig kunne jeg ikke gemme det for ham.. Eller nogen af de andre drenge for den sags skyld.

''Okay' hør her'' sagde jeg, og vendte mig mod ham så jeg kunne se ham direkte i øjne ''Du må ikke grine'' mumlede jeg flovt. Liam nikkede stille. Jeg tog en dyp indånding ''Hende her pigen der kom ind til sidst- hende med de blå øjne'' nævnte jeg hurtigt da jeg kom i tanke, om at der var 2 piger. ''Det er svært at forklare men, jeg... Jeg tror at jeg kan lide hende?'' sagde jeg kort inden jeg kiggede på Liam..Han nikkede forstående. og derefter fortalte jeg bare hele historien- fra start til nu. Fra første gang jeg så hende- Til jeg vil finde hende.

^^Hopes synsvinkel^^

Vi var endelig kommet hjem, og Cia havde ikke lavet andet en at plapre om drengene. Hun var nu lidt jaloux over at jeg også fik taget billedet med dem- også selvom jeg ikke havde betalt. ærligt så synes jeg det var lidt egoistisk af hende, især da jeg havde tilbudt at betale halvdelen.

''Omg.. Jeg tror Harry flirtede med mig'' sagde hun dramatisk, lige inden hun smed sig tilbage i hendes seng.''Ville vi egentlig ikke blive et godt par?'' spurgte hun igen- selvfølgelig efter hun havde sukket over sin Harry plakat. ''jo da, men hvem er ikke et godt par? bare de har en kat'' grinede jeg falsk, men kunne med det samme mærke skuffelsen.Jeg ville jo ikke komme til at se Harry igen- og VIS jeg nu gjorde, ville det aldrig holde.. Har i tænkt på medierne? De er overalt, og når man har den sygeste præsentation angst og klaustrofobi, er det nok ikke den bedste kombi.Og med hensyn til min præsentations angst.Ja, jeg hader at være i centrum. Hader at være i min almindelige klasse.. Kun fordi folk taler til mig- Ikke fordi jeg er genert, faktisk på ingen måde. Men den der følelse med at alle kan se én. Alt hvis du laver bare en lille bitte fejl, ved alle hvem du er, og hvad du gjorde forkert- ikke hvad ud har gjort godt. Det er også derfor jeg ikke er på de sociale medier, som f.eks. Facebook, instragram og twitter. Jeg kan ikke klare at jeg er til, for folk jeg ikke kender. Derfor kan ingen kontakte eller finde mig over internettet. 

 

Det var morgen og jeg havde sovet hos Cia. Vi var gået sent i seng, for vi skulle jo lige se alle de videoer som hun havde optaget- 30 gange.

Men alle de 30 gange, havde Harry kigget ind i kamret- lige ned til os.

''Jeg må også se at komme hjem'' mumlede jeg foran spejlet ude på hendes toilet. ''Ej, hvorfor det?'' spurgte hun, lige inden hun fjernede den klat mascara der sad på hendes næseryg. Ja hvorfor skulle jeg endelig hjem? ''Vi kan lige tage et smut forbi Starbucks også kan jeg sætte dig af på vej hjem.'' smilede hun, lige inden hun gav mascaraen til mig. ''Okay, så la' gå da'' smilede jeg, lige inden jeg begyndte at nynne en melodi fra One directions sang.''Omg Hope, du synger altså så fantastisk'' sagde hun, lige inden hun spyttede tandpastaen ud i håndvasken. Jeg kiggede underligt på hende.Godt? jeg synger som en gammel mand- mest fordi jeg har en hæs stemme- ikke at jeg er hæs, men jeg har bare naturlig hæs stemme.''Jeg mener det'' sagde hun bestemt, lige inden hun lagde armen på hoften og kiggede alvorligt på mig. ''Jeg har altid været jaloux på dig Hope. Du har alt! Dit lange brune hår, de store blå øjne, som alle bare drømmer om at få! Perfekte tænder, efter den bøjle du havde på i 7 klasse- også din musikevne! Du kan jo både synge og spille guitar..ihhh hvor jeg misunder dig!'' sagde hun igen, hvorefter hun vendte øjne og kiggede sig i spejlet.

Jeg smilede lidt for mig selv. Jeg havde aldrig troet at hun havde været jaloux på mig- især da der ikke er noget at misunde. Og ja. Hvis i ikke havde gættet det, så rødmede jeg- meget. Jeg havde mest af alt bare lyst til at gå.Kun fordi min bedste veninde havde givet mig opmærksomhed, som jeg ikke brød mig om- jep, jeg har præsentations angst overfor hende. Det er endelig lidt derfor jeg blev veninder med hende. Cia er altid i centrum, altid kun 'mig mig mig' og hvis det ikke er hende, så gør hun alt for det bliver hende. Og det er det jeg godt kan lide ved hende. For hvis det er hende, så er det ikke mig.

''Lad os køre.'' sagde hun, lige inden hun tog sin dyre taske i hånden og løb ned af de lange trapper ned til stuen, og derefter ud til bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...