Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35151Visninger
AA

28. Kapitel 28.

''Nej, nej, nej'' Jeg smed den ene kjole ud af skabet, efter den anden. De var ikke gode nok. De skreg ' Jeg er kedelig, gammel eller utrolig billig' ikke 'Jeg er dyr, dater en berømthed eller selvsikkerhed'

Jeg sukkede højlydt, inden jeg klaskede døren i. ''Hope, hvad sker der dog?'' min far stak hovedet ind af døren, og kiggede på mig med et fjernt blik i øjne. Jeg sat mig bestemt op. ''Jo, hør her far: Jeg skal på date med én af de 5 mest eftertragtede, kendte og lækreste fyre, i hele verden, og det eneste jeg har er gamle kjoler.'' Jeg sukkede igen højt lydt, inden jeg begyndte igen ''Og ikke nok med det, så skal jeg til en berømt middag- med kamera, og en hel masse andre kendte- Og jeg har, som sagt, intet at tage på. Det er det der sker, far!'' 

''Øhm, ved mor dette?'' det vær ærligtalt de eneste ord han kom med. Nej mor, vidste det ikke, nej mor var nok ikke interesseret i det- og om de så var uenige, eller ikke synes det var en god idé, havde de intet at skulle have sagt.

''Nej far..'' jeg rejste mig op, og gik hen til min telefon. ''Okay, pas på dig selv skat. Mor og jeg elsker dig mere end noget andet. Desuden kører vi om lidt, og er jo først tilbage om 3 ugers tid'' han kom ind og kyssede mig på panden, inden han trådte ud og låste døren. ''Er du sikker på du ikke vil med?'' jeg nikkede.

Jeg bed mig i læben. Om 14 dage er det præcis 2 år siden min bror døde- Vi tager normalt ud og rejser, men dette år har jeg sagt jeg ikke vil med, og vi blev så enige om at jeg måtte blive hjemme.

Jeg gik hen til spejlet og kiggede på mig selv. ''Hvad gør du dog ved mig, Harry'' mumlede jeg, lige inde jeg ringede Cias nummer op.

''Det er Cia'' hendes stemme lød glad, men det var ikke den eneste. ''Det er Hope..'' Jeg mumlede en smule. ''Jeg har brug for en tjeneste''...

***

Jeg stod ved døren, hvorefter jeg lukkede den. Jeg havde lige sagt farvel til mine forældre der nu var kørt, og Cia havde hurtigt været forbi med en kjole jeg kunne låne, samt sko der matchede, men hun var allerede kørt. Hun skulle være sammen med nogen andre veninder, og have sleepover..  

Der blev banket på døren, inden jeg overhovedet fik vendt mig om. ''Heeeeeeej, du må være Hope!'' En pige med lyst hår smilte til mig, lige inden hun trak mig ind i et kram. Jeg kiggede forvirret på hende, og jeg blev ærligt en smule bange. ''Hov undskyld, jeg er Perrie, Zayn's kæreste. Dette er Eleanor- Louis kæreste'' sagde hun hvorefter hun præsenterede en brunhåret pige, der lige var kommet ud af bilen ( Utrolig dyre bil ) som nu var parkeret nede i indkørslen. Jeg smilte til dem.

''Kom med indenfor..'' jeg rykkede mig så de kunne komme ind, imens jeg stadig stod med æskerne i hånden. ''Fantastisk hus'' sagde Perrie igen. Perrie var utrolig køn, det samme var Eleanor, men hun var vidst også model, ikke? Begge 2 talentfulde, og berømtfulde personer, men ligeså berømte fulde kærester- og her kommer jeg.  

''Der er kun et par timer til drengene kommer, så vi har en smule travlt, tøser!'' Eleanor kiggede panisk på klokken. Jeg smilte. Jeg kunne allerede nu lide dem. ''Denne vej'' Jeg bevægede mig op af trappen til mit værelse. ''Undskyld rodet, men jeg havde krise'' jeg fniste. ''Søde, vi skal ud at shoppe..'' Perrie, holdt en af de gamle kjoler op, hvorefter hun smed den på gulvet, hvor den tideligere lå. Jeg nikkede smilende.

''Øhm, hvis i bare begynder, henter jeg noget at drikke'' pigerne nikkede, imens jeg begyndte at tage alt ud.

Jeg tog noget fugt og proppede ned i en skål, plus noget at drikke, hvorefter jeg bevægede mig op på værelset. Musikken var høj, og hvis jeg ikke tog meget fejl var det One directions sange de spillede. Jeg rødmede ved tanken om at jeg faktisk datede en af dem.

Jeg satte tingende på bordet, hvorefter jeg kom i tanke om at min kjole stadig lå begravet i æsken. ''please Cia..'' mumlede jeg, hvorefter jeg tog den smukkeste hvide kjole frem. Den var lang, med tykke stropper. Den havde v hals, så det gik ned imellem brysterne- Jeg ville gætte på at jeg ikke skulle have bh på.

På stropperne, var der de smukkeste guldperler som bare dryssede ned, så det gik længere og længere ned til det ramte bunden på kjolen.. Den var smuk, virkelig smuk.

Jeg kiggede igen ned i æsken og så et brev, som jeg åbnede.

''Til min ynglings Hope i hele verden.

Jeg ved hvor vigtig denne aften er for dig.

Den er din.

-Cia ''

Jeg smilede for mig selv, hvorefter jeg krammede brevet indtil mig. Jeg mumlede en lille tak til hende.

''Når, er du klar Hope?'' Perrie, klappede på sengen, hvorefter hun bedte mig sætte mig. Eleanor og Perrie, havet allerede selv lagt makeup, så nu manglede de bare mig. ''Wow, en fantastisk smuk kjole.'' Eleanor, kiggede på den, hvorefter hun hang den op på en knage. ''Harry er virkelig heldig'' smilte hun bagefter. ''Det betyder virkelig meget at i vil gøre det her'' jeg smilte, hvorefter jeg bed mig i læben. ''Selvfølgelig Hope, vi piger må stå sammen'' grinede Perrie, hvorefter hun førte et nyt stykke make up på mig.

''Hvordan er det så at være kærester med Harry?'' Eleanor, satte sig på en af mine borde, hvorefter hun kiggede afventende på mig. Perrie stoppede også med at drysse noget på mine kinder.

''Altså..'' Jeg rødmede en smule. ''Jeg har jo ikke været kærester med ham i så lang tid, men i den tid jeg har kendt ham, har han været utrolig irriterende, men han har bare forandret mig- på den gode måde. Han gjorde noget ved mig, som jeg ikke kan beskrive.. også, jeg så lærte jeg at elske ham'' Jeg rødmede..

''Vi behøver vist ikke mere blush til dig'' grinede Perrie, hvorefter hun satte sig vedsiden af Eleanor, som rejste sig for at begynde med mit hår. ''Der er bare nogen ting du skal vide om Harry'' mumlede hun, hvorefter hun kiggede på Eleanor. ''Han kan være underlig, besværlig og som du selv siger irriterende, men når Harry er forelsket vil han gøre alt for dig. Men man må bære over med ham. Have tålmodighed'' fortalte Eleanor, hvorefter hun krøllede en ny tot af mit hår. ''Ligesom en hund'' grinede Perrie.. ''Så er det godt jeg er god til hunde.''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...