Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35148Visninger
AA

25. Kapitel 25.

En time var der tilbage inden Harry ville dukke op foran min dør. Jeg stod selv ude på badeværelsegulvet, hvor min krop var hvilket ind i et håndklæde som var det en pølse i svøb. Mit hår havde jeg hurtigt flettet i en fletning.

Jeg begynde aflægge en lille lag makeup, med koralfarver på øjne, og en let rosa farve på læberne, hvilket var underligt da jeg normalt aldrig ville gøre så meget ud af mig selv, men hvis jeg skal være helt ærlig, gør Harry noget ved mig. Noget jeg ikke selv kan beskrive, eller forklare.

Mit tøj bestod af hvide bukser, og en gennemsigtigt skjorte med den samme koral farce, som var på mine øjne- jeg havde en sort top indenunder.

Mit hår lod jeg forblive i den lange side fletning, og inden jeg havde set mig om var tiden gået, og klokken var 10 minutter i 2. Jeg børstede mine tænder en ekstra gang, inden jeg tog en mint i min mund- ikke fordi jeg ville kysse med Harry, men fordi der virkelig ikke er noget værre en dårlig ånde.

Jeg gik ind på værelset, og stak min hånd under sengen for at nå min tegne blok, og min gamle tegning af Harry. Jeg manglede stadig noget, og det noget ville jeg finde i dag.

 

Jeg klikkede en gang på min telefon, og så hvordan at klokken præcis stod 2. Og som planlagt lød klokken. Jeg rejste mig, med et sug i maven, det både kunne beskrive som en kommende kvalme, men også som om jeg ventede på at få en lille hundehvalp. Desværre var Harry hverken en hundehvalp, eller en feber.

Jeg åbnede døren, og Harry stod i sine sorte jeans og stribet skjorte, samt en virkelig grim hat, men fair nok, han kommentere hellere ikke på mit tøj.

"God eftermiddag, Hope" smilede han charmerende. "En fornøjelse' Harry" smilede jeg tilbage. "Hvor foretrækker du af vi køre hen?" Han tog sin hånd om min, efter jeg havde låst min dør, og begyndte at gå min din bil. Et sug skød igennem mig.

"Hos dig?" Jeg kiggede hurtigt op på ham. Jeg ville ikke blive set offentligt med ham. Jeg ville faktisk slet ikke blive set.

 

Han slap min hånd, og kiggede et øjeblik på mig. "Jamen Hope, så vil jeg hellere end gerne tilbyde dig kaffe hjemme hos mig" smilede han kækt, inden han åbnede bildøres for mig. Ja tak, Harry- kaffe.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...