Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35181Visninger
AA

24. Kapitel 24.

Jeg lå på ryggen og kiggede op på mit loft. Der var nogen enkle tegner, men intet vildt. Jeg kiggede hen på min telefon, nok for tredjegang. Hvorfor vidste jeg ikke- han skulle jo ikke kontakte mig, men alligevel, håbede jeg mere end noget andet at en lille blinkende besked dukkede op på min skærm.

 

Solen skinnede en smule ind af mit vindue, og skar mig i øjne, og fik mig til at vågne. og jeg tjekkede igen min telefon, som var det en rutine. Det håb jeg havde om at Harry ville skrive, blev langsomt slugt af mørket, og tanken om at han var egoistisk begyndte at blænde alt andet.

Som jeg langsomt tykkede min ristede toast, begyndte min telefon at vibrere. Jeg sukkede en enkel gang. Det var sikkert mor. Men nej- Harrys navn dukkede op på skærmen, og under den stod der en enkel besked med 'Kan jeg ringe, søde?''

Jeg bed mig i læben. Hvorefter jeg bare ringede ham op. Der var ingen grund til at vente meget længere med at høre hans stemme..

vent, sagde jeg virkelig det? Ville jeg virkelig frivilligt snakke med ham?

''Hej søde'' Harrys stemme lød i den anden ende.

''Hvorfor skriver du først nu?'' mumlede jeg en smule surt.

''Hvor er du sød når du prøver at lyde sur, men nu hvor du gerne vil have svar, jeg ville ikke forstyrre din skønhedssøvn'' Hans stemme lød drillende på den anden side af røret.

''Det var venligt, men samtidig egoistisk af dig. Hvad nu hvis jeg gerne ville snakke med dig, i går aftes?''

''Sig mig Hope, har de savnet mig?'' Man kunne næsten høre ham smile.

Jeg svarede ikke, men var alt for koncentreret om ikke at rødme.

''Jeg henter dig klokken 2- så giver jeg en kaffe. Ses Hope''

mere fik ikke sagt, før han både havet lavet en date, og slukket telefonen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...