Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35155Visninger
AA

20. Kapitel 20.

Jeg sad på sengekanten og kiggede ned på de sko der nu var placeret på mine fødder, da en banken kom fra min hoveddør. Jeg rejste mig spændt op, men følte mig en smule svimmel.

Jeg stod nu foran døren.. Døren der adskilte Harry og mig. En date, samt en masse forklaringer. Jeg førte langsomt min hånd op mod det skinne håndtag, imens jeg hurtigt kiggede ned af mig selv. Egentlig ved jeg ikke hvorfor jeg kiggede så noget på om alt sad godt, eller hvorfor jeg var så spændt. Det skulle jo bare gå hurtigt- Bare overstå.

Jeg åbnede døren, og med det samme lyste et glad ansigt op. Harry stod med en pose roser i hånden, samt en hurtigt slikken sine læber. Han var iført pæne bukser samt en hvid skjorte og sort slips.

''Hej'' Smilede han, hvorefter han slikkede sine læber igen. Jeg åbnede min mund, men vidste faktisk ikke hvad jeg skulle sige. Havde jeg overhovedet noget at skulle sige til ham? Jeg smilede venligt tilbage.

''Så, hvor skal vi hen?'' spurgte jeg høfligt, men kunne alligevel ikke lade vær med at lyde en smule irriteret- hvilket jeg jo også klart var.

''Det for du jo at se..'' smilede Harry, hvorefter han flyttde sig til siden, og lagde sin hånd ud så jeg kunne tage fat i den. Jeg sukkede en anelse irriteret. Jeg gik lige forbi Harry, og gik ned til forenden af trapperne. ''Kommer du?'' ''Blomsterne er til dig?'' sagde han forbavset, hvorefter han holdte dem frem, sådan lidt 'dooh, havde du ikke regnet den ud dumme?'

Jeg rødmede, og førte hånden igennem håret- Hvor var det lige flovt.. Hvem fanden skulle det ellers være til?

Jeg smilede akavet, og gik derefter derop igen for at tage i mod dem. ''De er smukke, tak'' smilede jeg en smule, hvorefter jeg tog dem med indenfor. ''Øhm, jeg skal ind på værelset med dem..øhm, vil du med?'' spurgte jeg usikkert- altså han kunne jo ikke bare stå derude. Harry smilede en smule, hvorefter han nikkede. ''Jo meget gerne'' hvorefter han trådte ind efter mig. ''du behøver ikke at smide skoene'' kommenterede jeg hurtigt, da jeg opdagede hvor stramt hans fine sko var bundet, og hvor krævende det så ud at binde dem op. Han smilede bare.

''Sikke et pænt hjem du har. Der er meget plads'' sagde han overraskende.. ''Jeg bor her ikke'' han kiggede chokerende på mig ''Eller jo! det gør jeg, men ikke alene, du ved.. Altså jeg har kigget på lejlighed, men føler bare ikke jeg er parat. Også koster det så meget..'' mumlede jeg løs.

''Men ja.. her er det'' smilede jeg, hvorefter jeg åbnede døren ind til mit værelse. Harry kiggede fascineret rundt, med åben mund. ''Wow.. det er virkelig..'' mumlede han så jeg kun lige kunne høre det. ''Rodet? Ja jeg ved et godt, men regnede ikke lige med at du ville komme..'' grinede jeg kort, hvorefter jeg puttede de smukke blomster i en tom krukke jeg stadig havde stående efter de sidste blomster jeg dræbte.. Og ja, jeg dræbte dem, og nu lever de tryk og dødt i skraldespanden.. ups..

''Men lad os gå''

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...