Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35158Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Harry styles' synsvinkel

  Niall sluttede lige så fint sangen af, og musikken stoppede, men selvom vi sluttede blev pigernes jublen kun højere og højere. De forskellige farvet lys, overtog scenen. farver i regnbuens farver lyste hele tiden mit ansigt op, men jeg var ligeglad. Ligeglad med pigernes jublen, drengene der fjollede, og lysene der satte farverne i dans. Jeg havde kun øje for hende. Hun stod lige nede foran scenen, alleforrest med sin veninde. De havde danset og sunget hele koncerten igennem, og deres store smil havde ikke forladt deres læber et eneste sekundt. ''Tak for i aften, Looondooon!'' råbte Louis, hvorefter han bukkede, og det samme gjorde de andre. Jeg fjernede mit blik for hende et kort sekundt for at bukke, og takkende fansene ind i mikrofonen. ''Det har været en kæmpe fornøjelse!'' Niall grinede, og svingede sine arme op i luften. Jeg kiggede ned på den bestemte pige igen.

''Fantastisk show i aften drenge!'' Sagde Liam, og løftede hånden for at give Zayn en highfive. ''De er utrolige'' smilede jeg stille for at deltage i samtalen, selvom jeg mest af alt havde lyst til at forlade rummet, for at finde dén pige, der havde stjålet min opmærksomhed hele aften. ''Du virker en smule mut, Harry'' Niall kom gående, og satte sig vedsiden af mig, på den store sorte lædersofa, jeg havde placeret min trætte krop på. ''Mut? Jeg er ikke mut'' jeg smilede falsk til ham, hvorefter jeg hurtigt dunkede ham i ryggen, for at virke overbevisende. Niall nikkede stille, men virkede overhovedet ikke som om han troede på mig. ''Du, Niall?'' jeg kiggede kor på ham.. ''Yes Harry?'' Han lænede sig derefter tilbage, og satte den ene fod foran den anden.

Jeg tav. Jeg kunne ikke fortælle ham om mit hende. Niall skulle ikke tro at jeg var blevet skør. Hvilket jeg nok var- skør efter hende. Hende som nu fyldte mit hovede. Hendes fantastiske blå øjne, og lange mørke hår. ''Du ved vel ikke hvornår vi skal mødes med vores fans?'' Jeg smilede skævt til ham, og slikkede nervøst mine læber. Han rystede på hovedet. ''Synes du skal spørge Liam- han ved det sikkert'' han grinede kort, inden han rejste sig. ''Men vi må hellere komme af sted. Desuden vil fansene nok ikke vil tage billeder med en svedig Harry'' ''det tror jeg nu nok de ville'' Han grinede, hvorefter han gik mod badeværelset. Jeg sukkede. Hvorfor sker sådan noget altid for mig? Hvorfor falder jeg altid så hårdt. Jeg førte min hånd igennem håret. Fuck, hvad fanden havde jeg gang i?

''Harry!'' det var Liam som kaldte på mig.

Hopes synsvinkel

 Køen var lang. Meget lang, men som min mormor altid har sagt: Tålmodighed er en dyd, men en sjælden ting- eller noget i den dur- jeg plejde bare at nikke, og se sød ud når hun sagde det.

''Ohmyfuckingdirction Hope, jeg kan ikke klare det!'' Min veninde Cia, som stod vedsiden af mig hoppede op og ned. Hun var nok en af dem kaldte 'ultra fan' eller i min verden 'Totalt creepy stakler'. ''Rolig Cia, de går jo ingen vegne'' jeg smilede kort. Jeg standsede hurtigt da jeg opdagede hendes alvorlige mine.''Jeg mener, de får jo penge for at være her'' prøvede jeg at redde den, men i stedet for at svare, rullede hun bare dramatisk sine øjne. Jeg var ikke selv fan af One Direction, men jeg var nu taget med alligevel. Både fordi at Cia ville have mig med, selvom jeg udtrykkeligt havde sagt nej, men hun blev bare ved og ved, og til sidst overgav jeg mig. Men også bare fordi jeg, bare en lille smule, synes Harry var lækker. Men det måtte jeg ikke nævne foran Cia. Hun er nemlig Harry Girl. Hun regner med at de en dag får børn, hus og en kat ved navn Steven. Hun er en der elsker 5 drenge så højt at hun gør alt for at komme til deres koncereter. Hun forguder Harry så meget, at hun kunne finde på at lave et alter til ham. Hun er også allerede i gang med at finde en luksus lejlighed midt i London, hvor de skal bo. Hun regner selvfølgelg med han betale, for han er jo styrtende rig-Også kan hun få lov til at blive derhjemme og krydre tøv- og selvfølgelig passe Steven.

''Det er snart os!'' hvinede hun, hvorefter hun tog fat om min arm og rystede den. Jeg grinede lidt af hende. Der var over 15 mennesker endnu, men okay- fair nok hvis det er 'snart' for hende. ''Tænk hvis han genkender os?'' spurgte hun, og kiggede mig direkte i øjne. Jeg rynkede min bryn. ''Genkende os? Hvad mener du?'' jeg fugtede mine læber. ''Han kiggede altså på mig under hele koncerten'' sukkede hun, og trak på 'ele' i hele.

Altså ja, Harry kiggede meget på os, men er det ikke bare ren indbildning? Altså hvis jeg spurgte hende den høje pige der stod foran mig ( Tak fordi du i forvejen er født høj, men mon ikke du kunne havde gemt de 30 cm sko der hjemme?) Om Niall havde kigget på hende, havde hun nok sagt ja. ''Måske, men lad nu hver med at tro for meget. Jeg hader at se dig skuffet'' sagde jeg alvorligt. Hun nikkede, og jeg håber virkelig hun forstod alvorligheden i det jeg sagde.  Der var kommet mange piger ind, og jeg var blevet godt brugt i hovedet.

Harrys synsvinkel

 

Det var kommet mange piger ind, og jeg var blevet godt ør i hovedet.

''DE SIDSTE 2'' skreg vores bodyguard og førte 2 piger mellem 16 og 17...  Jeg kunne mærke hvordan en skuffelse bobblede op i min mave. Det var ikke Hende..

''Hej piger'' smilede jeg. Da jeg havde sagt det, begyndte de at fnise helt vild, og kigge på hinanden, som om det var det vildeste i hele verden. Jeg grinte kort af det, men så kom jeg i tanke om den pige, jeg nok aldrig ville komme til at se igen..

''Hvad er jeres navne?'' spurgte Louis dem, og trak dem ind i et stort kram ''Fiona og Rebecca'' Sagde den blonde, som jeg ville tro hed Fiona. Billedet blev hurtigt taget, og de grædene ud af døren fordi det hele var forbi. Jeg kiggede kort rundt i det store hvide rum.. Nej ingen piger tilbage. 

''Vi er færdige drenge, lad os heller æde'' grinede Niall, hvorefter han førte en hånd i mellem sit hår.. ''Lad os hellere det'' mumlede jeg kort, inden jeg vendte mig mod de andre for at tage min telefon, der lå nede på det beskidte gulv i hjørnet.

''VENT DRENGE, VI MANGLER 2!'' Sagde en velkendt mørk, mandlig stemme. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...