Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35174Visninger
AA

16. Kapitel 16.

Jeg sad nu over i det mørkeste hjørne i Starbucks, og undrede mig over hvorfor jeg sad her. Jeg kunne faktisk ikke lide det, og jeg følte folk kiggede. rigtig meget.

Jeg tog en tår af min kaffe, hvorefter jeg tog min telefon op fra lommen, og satte mine høre telefoner på. Satte noget musik på, jeg endelig ikke hørte efter, men på den måde, havde jeg ligesom drabt verden omkring mig. Nu var det kun mig og min mobil.

Jeg kig ind under beskeder, og valgte at jeg ville skrive til Cia, og bede hende om at komme.

''Godmorgen Cia, hvad siger du til at komme hen til Starbucks med mig? Jeg sidder her allerede:)) -Hope''

2 sekunder efter bibbede min telefon, og Cias kontaktnavn lyste op på min kedelige baggrund, af nogen tegninger jeg var inspireret af.

''Selvfølgelig, er der om 2. Skal fortælle dig noget. -CIA''

Jeg læste beskeden igen. Og igen, og igen, og igen.. Der manglede noget. Hvor er alle de 1000 hjerte, kælenavne som 'Hopeskat' og 'Darling'. Der var noget helt galt.

Tiden gik hurtigt, og inden jeg havde set mig om, stod Cia foran mig med sin kaffe i hånden. ''Okay, hør her'' sagde hun alvorligt, hvorefter hun kastede sin taske ned, og satte sig på stolen og lænede sig henover bordet. ''Jeg ved du vil hade mig når jeg har sagt det her, og jeg ved at du ikke vil tro på mig men..''

Mere hørte jeg ikke, for jeg blev nemlig afbrudt at 2 piger som stod og viskede over i hjørnet, hvorefter de pegede på mig. Jeg krøb mig mere sammen, hvorefter jeg igen kiggede på Cia.

''Er det virkelig den reaktion du har? Du kigger bare? Jeg havde regnet med et anfald, eller at du begyndte at tude.. Måske løbe væk, og aldrig komme tilbage, men jeg er sandelig glad for du reagere sådan! OMG, hvor er det endelig vildt for dig! Er du ikke glad?'' hun smilede helt vildt, hvorefter hun kiggede spørgende på mig.

Hvad var det jeg skulle reagere så voldsomt på?

''Hørte du ikke efter?''

''Nej'' svarede jeg flovt, hvorefter jeg tog en tår.

''Harry leder efter dig, Hope.. Han efterlyser dig, faktisk- Med dusør og det hele''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...