Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35172Visninger
AA

15. Kapitel 15.

''Nej..'' mumlede jeg en sidste gang, inden jeg åbnede døren og trådte ud. 

***

''Hvor var du henne? Hvor var Harry? Ledte han efter dig? Hvorfor er du så stille? Har du gjort noget dumt?'' Cia stillede mig ufattelige mange spørgsmål i bilen på vej hjem. Spørgsmål hun sikkert var helt ligeglad med. Ikke at jeg kunne svare på dem, men jeg.. Jeg ved det ingengang selv.

Mit hoved var ved at eksplodere. Jeg kunne ikke klare det mere. Selvom jeg selv havde været der, selvom jeg stod foran ham, selvom jeg havde talt ansigt til ansigt med Harry. Set direkte ind i de mos grønne øjne, Havde jeg stadig så mange spørgsmål. Og jeg ved ikke hvorfor. Jeg er ligeglad med Harry. Han er ligeglad med mig, og det er sådan det skal være. 

''HOPE!'' skreg Cia. Hvorefter hun kiggede forbavset på mig. ''Hvorfor svare du ikke?''. Det begyndte at boble i mig. ''Cia nu lukker du røven! Som om du endelig undre dig? Du forlod mig inde i en fremmedes hus. Du har ikke ret til at blande dig i mine ting, og slet ikke behandle mig den på du gør! Så enten begynder du at opføre dig som en veninde, ellers skrider du afhelved til! Jeg gider ikke dit lort mere, så nu må du bestemme dig!'' Råbte jeg af hende. Hun kiggede forbavset på mig. Åbnede munden en lille smule, men valgte at lukke den igen og læne sig tilbage i sædet . Jeg kiggede forsat ud af ruden. Prøvede ikke at overtænke det hele. 

***

Det var en ny morgen, med en ny start. Ligeinden Cia havde sat mig af i går undskyldte hun. Jeg tilgav hende selvfølgelig. Jeg havde intet andet valg, hun var min bedste veninde, og jeg kunne ikke klare mig uden hende. 

''HOPE SKAT DER ER MORGEN MAD!'' råbte min mor igennem huset. Jeg sukkede en smule, hvorefter jeg gemte mit ansigt i mine hænder. I dag var ikke lige min dag. ''Kommer mor'' mumlede jeg tilbage, vedvidne om at hun ikke kunne høre mig. 

Jeg rejste mig fra sengen, og en følelse af tømmermænd ramte mig. Ikke at havde drukket, for det havde jeg absolut ikke, men det var som om. 

Jeg kiggede mig kort i spejlet, og så hvordan min make up var tværet ud i min ansigt. Mit hår ligende noget der var løgn. Og min trøje med ''Sleep well. I will'' passede perfekt til de fluffy Pjbukser jeg havde på. Så alt i alt lignede jeg en vellykket teenager dagen efter en fest. Minusset  var dog at intet var vellykket. tværtimod. Harry havde overtaget mine tanker. Han var den eneste jeg tænkte på- Og jeg havde kun mødt knægten 2 gange?! 

Okay..mødt og mødt.. Den enegang var til koncert hvor jeg fik taget et billede med ham, og den andengang rede han mig for at ryge i spjældet. Han burde vel endelig få et tak? 

Nej! Nej.. jeg bad ham ikke om at hjælpe mig. Jeg kan klare mig selv. 

***

Det var søndag og jeg havde endelig ikke så meget at fortage mig. Bare slappe af, måske begynde på en ny serie på Netflix? Jeg har hørt at Doctor Who, skulle være god?

Jeg sad stadig ved spisebordet, og pillede en smule ved mine negle. Jeg havde nok siddet her i et kvarter, siden mine forældre valgte at rejse sig. De havde heldigvis ikke stillet så mange spørgsmål jeg havde frygtet. ''Hope skat, hvad skal du lave i dag? Du virker lidt trist?'' min mor kiggede sørgeligt på mig. Hun fik mig til at have det dårligt med mig selv. Hun kiggede på mig som om hun ikke havde gjort det godt nok- som om jeg havde skuffet hende. 

''Tror jeg går en lille tur. Tager på Starbucks, shopper.. Tror bare jeg vil være lidt mig selv i dag'' smilede jeg forsigtigt, hvorefter jeg igen tvang mig til at kigge ind i min mors øjne. ''Dejligt skat'' smilede hun, hvorefter hun satte alt opmærksomhedden ned på bogen igen. 

Jeg droppede hurtigt mine planer om Doctor Who, men valgte i stedet for at komme ud og bevæge mig. Røre mig, og være en normal positiv teenager, som ikke græder over spildt mælk. Selvom der faktisk var intet at græde over, og intet mælk var spildt. 

Hvad er det Harry gør ved mig? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...